3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 30. maj 2022 modtaget høring vedr. Kommissionens forslag til ændringer i VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direktivet.

Vi takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Europa står i en ekstraordinær situation, hvor behovet for en grøn omstilling er blevet accelereret af Ruslands aggression mod Ukraine og deres afbrydelser af gasforsyningen til en række europæiske lande, herunder også Danmark.

Som det fremhæves i forslaget, så står bygninger for 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasemissioner. Den almene sektor udgør 20 pct. af den samlede boligmasse i Danmark, og BL ser derfor de almene boligorganisationer som et kæmpe potentiale for den grønne omstilling.

BL oplever, at den almene sektor bakker op om den grønne omstilling og ønsker at tage grønne tiltag, både ved nybyggeri, renovering og drift af ejendommene, som f.eks. etablering af ladestandere og etablering af solceller og lokale energifællesskaber, hvilket er helt i tråd med kommissionens forslag.

De almene boliger i Danmark har tagarealer på ca. 2.000 hektar, og benyttes bare 25 pct. af dette areal til solceller, vil sektoren kunne bidrage med en kapacitet på 0,5 GW fra vedvarende solenergi. Det svarer til en stigning på 39 pct. i forhold til hele Danmarks solenergi pr. maj 2021. Solenergien fra almene tage vil kunne levere omtrent 700 GWh grøn strøm årligt til beboerne, hvilket kan fortrænge CO₂-udledninger svarende til knap 80.000 ton[1].

Etablering af solceller og lokale energifællesskaber kan dermed bidrage væsentligt til energi- og klimaomstillingen, da de netop ved at være beliggende i nærheden af hinanden har mulighed for at styre og koordinere deres produktion og forbrug, så de som fællesskab bidrager til udbygningen af VE-baseret energiproduktion. Samtidig bidrager de til, at behovet for udbygning af det kollektive elnet minimeres både lokalt i det område, hvor fællesskabet er beliggende, og ikke mindst i distributions- og transmissionsnettet gennem udbygning med lokal VE-produktion og effektiv udnyttelse af elnettet.

Barrierer for den grønne omstilling
Boligorganisationerne er dog, som Kommissionens forslag også peger på, udfordret af langvarige og komplekse administrative procedurer, ugennemsigtige processer, en manglende juridisk sammenhæng samt ufuldstændige og vage rammer og retningslinjer, der fører til forskellige fortolkninger af eksisterende lovgivning fra de kompetente myndigheder og ikke mindst netselskabernes side.

Med revisionen af Elforsyningsloven og VE-loven samt en ny bekendtgørelse om energifællesskaber som følge af reviderede EU-direktiver i løbet af 2021 er der givet mulighed for lokale fællesskaber til at etablere egenproduktion, dele egenproduceret el samt konvertere el til varme og til transport. Disse rettigheder er fundamentale og nødvendige for den lokale udbygning med VE.

Desværre skete der ikke samtidig en tilpasning af andre, eksisterende dele af lovgivningen, så nogle bestemmelser baseret på tidligere tiders indretning af elforsyningssystemet er efterfølgende i praksis kommet til at fungere som barrierer for udbredelsen af lokal egenproduktion. Også netselskabernes praksis halter bagud, da de stadig opererer ud fra bestemmelser om tilslutning og tariffer, der aktuelt slet ikke tager højde for egenproduktion og de nye typer af fællesskaber. Hvis der ikke ud fra de nu indhøstede erfaringer sker en række – generelt set mindre ændringer – i lovgivningen og i netselskabernes praksis – vil disse barrierer føre til konstante administrative og økonomiske hindringer og gøre det umuligt at etablere energifællesskaber i almene boligområder. Et forhold som medlemslandene er pålagt at rydde af vejen.

Kommissionens forslag stiller krav om, at der fra den 31. december 2029 etableres solceller på alle nyopførte beboelsesejendomme.

Netselskaberne fortolker reglerne i elmarkedsdirektivet, VE-direktivet og lignende direktiver meget forskelligt, så regler og love, der skulle fremme den grønne omstilling i forbindelse med renoveringer og nybyggerier, får den modsatte virkning.

BL’s medlemmer oplever i konkrete byggesager meget forskellige tolkninger af elmarkedsdirektivets nye regler vedrørende borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, afhængig af det lokale netselskab. Nogle lokale elnetselskaber tolker de nuværende bestemmelser sådan, at elselskabet skal føre net og hovedmåler frem til alle bygninger, når der er flere bygninger på samme matrikel.

En sådan tolkning vil medføre et stop for opsætning af solceller i boligområderne i forbindelse med både nybyggeri og renoveringer. Konsekvensen er nemlig, at man ikke kan udnytte den egenproducerede strøm på tværs af bygningsmassen inden for den enkelte boligafdeling, idet passage af en hovedmåler medfører pålæg af afgifter – en byrde som private villaejere og virksomheder ikke møder.

Som et absolut minimum bør reglerne være således, at en grundejer har mulighed for at føre strømmen rundt på egne sammenhængende matrikler således, at boligorganisationerne får de samme vilkår som villaejere og virksomheder. Det er en minimumsbetingelse for, at der på et ordentligt grundlag kan etableres VE-anlæg lokalt, og selvfølgelig en forudsætning for, at man kan tage skridtet videre og oprette borgerenergifællesskaber/VE-fællesskaber.

Netselskaberne pålægges i Bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber § 15 og § 16 at samarbejde med VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber om at lette deling af elektricitet inden for VE-fællesskaber. Nogle af BL’s medlemmer oplever imidlertid, at netselskaber afviser opgaven og ikke har nogle retningslinjer for, hvordan de opfylder denne forpligtelse.

BL ønsker derfor, at der sker en præcisering af netselskabernes pligt til at fremtidssikre tilslutninger af fællesskaber med omkostningsægte gebyrer og tarifmodeller svarende til andre elkunder med samme effektbehov fra netselskabernes net, samt at boligorganisationerne fritages for afgifter på egne matrikler vedrørende egen solcelleproduktion.

BL stiller sig gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af barriererne i den nuværende lovgivning og mulige løsninger hertil.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør

CO₂-fortrængningen er beregnet på baggrund af 2020-emissionsfaktorer for strømforbrug fra Energistyrelsen: