Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Energimærkninger af bygninger

Høring over ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Ændringerne skal sikre en overensstemmelse med bekendtgørelse om Håndbog for energikonsulenter (HB2019).

Oprettet: tirsdag den 16. april 2019
Opdateret: onsdag den 12. juni 2024
Sideansvarlig: Mette Nørgaard Larsen

Energistyrelsen har den 29. marts 2019 anmodet om bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger foreslås ændret på baggrund af Energi-, Forsynings- og Klimaministerens indsats fra 2018 og et overordnet politisk ønske om at styrke energimærkningsordningen for bygninger.

Indledningsvist skal det bemærkes, at BL og de almene boligorganisationer gennem flere år har været i løbende dialog med Erhvervsstyrelsen vedrørende energimærkningsordningen for bygninger. BL har flere gange gjort opmærksom på, at de almene boliger har en særlig status og nogle udfordringer i den forbindelse. Tidligere har BL påpeget, at der er behov for enten at integrere energimærket i de nye 30 års-planer, som den almene boligsektor er pålagt at udarbejde, og som er mere vidtrækkende en energimærket, eller det kan overvejes at fritage de almene boliger fra energimærkningsordningen, da de nye 30 års-planer indeholder de samme informationer.

Derudover har BL følgende bemærkninger til udkastet:

EMO ved salg af bygninger

De almene boligorganisationer sælger stort set aldrig deres bygninger eller boliger, hvorfor det virker uhensigtsmæssigt at skulle udarbejde nye energimærkninger hvert 10. år. Energimærket opdateres i forbindelse med renoveringer, og vi har i den almene sektor gennemført alle rentable forbedringer og har med støtte fra Landsbyggefonden energirenoveret for over 100 milliarder de seneste 10-15 år. Som nævnt udarbejdes der grundige og langtrækkende drifts- og vedligeholdelsesplaner, der på energieffektiviseringsområdet er mere dybdegående end energimærkningsordningen.

Der bruges mange millioner på EMO hvert år

De almene boliger udgør ca. 20 % af alle boliger i Danmark, hvorfor en fastholdelse af energimærkningsordningen vil være et dyrt dobbeltarbejde for boligorganisationerne, lejerne og samfundet.

De almene boliger er, grundet den stærke struktur omkring vedligehold og renoveringer gennem blandt andet Landsbyggefonden og Byggeskadefondens arbejde og kvalitetssikring, nogle af de bygninger, der har gennemgået den største gennemgribende energirenovering i Danmark de seneste 10-15 år.

Følgegrupper der sikrer effektiv implementering

BL støtter Energistyrelsens intentioner om at anbefale ministeren, at der nedsættes en række følgegrupper med deltagelse fra relevante brancher for at sikre en smidig og effektiv implementering af de forskellige tiltag. BL ser frem til at bidrage konstruktivt til dette arbejde og være med til at sikre, at der udføres et værdifuldt arbejde – også for fremtiden - med at energieffektivisere de almene boliger.

Overordnet har BL et ønske om, at ordningen i forhold til de almene boliger gøres så smidig som muligt, da der ligger en stor samfundsøkonomisk besparelse i ikke at skulle udføre det samme arbejde flere gange.

Dertil har BL et ønske om, at lovgivningen sidestiller kæde- og rækkehuse med etagebyggerier, så energikonsulenten ikke skal ind i samtlige boliger i kæde- og rækkehuse, når nu boligerne er helt ens. Ved ensartet etagebyggeri ser energikonsulenten kun på én bolig, og på baggrund af dette arbejde udstedes der mærker for samtlige boliger i ejendommen, hvilket er yderst fornuftigt ud fra både et økonomisk og tidsmæssigt perspektiv.

BL står naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddybning af ovennævnte, og indgår gerne i en dialog om at styrke og udvikle energimærkningsordningen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør