Høringssvar til Datatilsynets udkast til ny vejledning om tv-overvågning til Boligorganisationer. Vejledningen gennemgår de væsentligste regler om tv-overvågning, databeskyttelse mv, som boligorganisationerne skal være opmærksomme på.
Høringssvar
Datatilsynets udkast til vejledning om tv-overvågning til boligorganisationer
BL – Danmarks Almene Boliger har den 10. november 2023 modtaget høring over udkast til ny vejledning om tv-overvågning til boligorganisationer.
Indledningsvist vil vi gerne anerkende Datatilsynets arbejde med vejledningen. Der er tale om en grundig og uddybende vejledning, hvori der gives en lang række konkrete og let forståelige eksempler. Den oprindelige vejledning fra 2012 var et godt og brugbart værktøj for de almene boligorganisationer, og vi sætter stor pris på en ny, opdateret udgave.
Derudover har BL følgende konkrete bemærkninger:
Indholdsmæssige bemærkninger
1.1.2 Vedvarende eller regelmæssige gentagelser.
Boligorganisationerne oplever en stigende efterspørgsel på dørtelefoner med kamera. Dette er hensigtsmæssigt, så beboeren kan se, hvem de lukker ind i lejemålet eller opgangen. Der findes forskellige løsninger til denne slags dørtelefoner, heraf blandt andet nogle, der filmer ved bevægelse, og nogle der filmer, når der trykkes på dørklokken. Nogle, der gemmer optagelserne, og nogle som ikke gør. Det ville derfor være hensigtsmæssigt med et par eksempler på disse dørtelefoner, som er mere typiske end optagelse ved tryk på en alarmknap.
2. Hvor må boligorganisationer overvåge?
Det fremgår af afsnittet, at »Enkeltstående tilfælde af simpelt tyveri og hærværk vil som udgangspunkt ikke være nok til at begrunde etablering af tv-overvågning.« Eksempel 3 på side 7 kunne med fordel inddrage eksempler, som illustrerer, hvor systematiske hændelserne skal være for at begrunde etablering af tv-overvågning.
Det fremgår desuden af afsnittet: »at tv-overvågningen skal være nødvendig betyder endvidere, at boligorganisationen skal have overvejet mindre indgribende midler, før organisationen iværksætter tv-overvågning.« Af den tidligere vejledning fra 2012 fremgår det: »At tv-overvågning skal være nødvendigt indebærer desuden, at boligorganisationen bør have forsøgt mindre indgribende midler, før man iværksætter tv-overvågning.« Medfører den nye vejledning, at alene en overvejelse af mindre indgribende midler er tilstrækkelig, eller skal disse mindre indgribende midler, som beskrevet i den tidligere vejledning, være implementeret og fundet ikke tilstrækkelige?
Eksempel 4
Eksempel 4 beskriver en situation, hvor tv-overvågningen ønskes anvendt til at tjekke, om beboerne affaldssorterer korrekt. Fra boligorganisationerne hører vi oftere om situationer, hvor boligafdelingens affaldsrum/affaldsgårde uberettiget anvendes til at komme af med erhvervsaffald. Det kan være paller og store mængder papkasser, affald fra restaurationssteder eller møbler og andet indbo fra flyttefirmaer. Det sker også i boligafdelinger, hvor affaldsområdet er aflåst, og det alene er beboerne, som har adgang. Bortskaffelsen af dette affald medfører en ikke ubetydelig udgift for boligafdelingen, men udgør ikke en straffelovsovertrædelse.
Det ville være hensigtsmæssigt, hvis eksempel 4 kunne indeholde en beskrivelse af muligheden for at anvende tv-overvågningen i disse tilfælde, hvor der ikke er tale om kriminalitetsbekæmpelse, men hvor der formentlig sker en overtrædelse af miljølovgivningen eller lignende lovgivning, og hvor boligafdelingen har et erstatningskrav.
Boligorganisationens ansvar for beboernes tv-overvågning
Boligorganisationerne oplever i stigende grad, at beboere selv opsætter tv-overvågning ved deres lejemål. Det kan være en dørtelefon med tv-overvågning eller et kamera ved siden af deres hoveddør. Det ville derfor være hjælpsomt med et afsnit i vejledningen, som beskriver boligorganisationens evt. forpligtelser i forhold til den overvågning, beboerne foretager på boligorganisationens ejendom. Herunder om det gør en forskel, om tv-overvågningen sættes op på fællesarealet, eller inde på lejemålets grund, fx i haven.
2.1 Tv-overvågning af arealer, der benyttes til almindelig færdsel
Vejledningen beskriver en række eksempler på, hvornår der er tale om almindelig færdsel. Men det ville være hensigtsmæssigt at uddybe med et par eksempler, som er hyppigt forekommende i boligorganisationerne. BL foreslår, at afsnittet bliver uddybet med en vurdering af, om ulåste trappeopgange anvendes til almindelig færdsel. Samt om det gør en forskel, om der er erhvervsarealer, fx en lægepraksis i opgangen.
2.1.1 Registrering af tv-overvågningskameraer
Det fremgår af afsnittet, at hvis der sker væsentlige ændringer i tv-overvågningen, skal dette også registreres i POLCAM. Kan der gives nogle eksempler på, hvad der vil udgøre henholdsvis væsentlige og uvæsentlige ændringer?
3. Hvad gælder for lydoptagelse?
Kan der indsættes en beskrivelse af en situation, hvor lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning vil være tilladt?
7.5 Registreredes rettigheder i øvrigt
Dette afsnit kunne med fordel uddybes, gerne med et par eksempler, hvor den registreredes anmodning kan henholdsvis afvises eller skal imødekommes. Hvordan skal boligorganisationerne håndtere en anmodning om sletning, når der også fremgår andre personer af optagelserne? Hvordan sikrer man sig, at optagelser som senere viser sig at kunne være afgørende bevis i en straffesag, ikke slettes, fordi en gerningsmand har bedt om det?
8. Hvad gælder, hvis man ikke (kun) selv står for tv-overvågning?
Gælder der særlige regler for politiets adgang? I nogle politikredse har politiet en permanent og vedvarende adgang til optagelserne af hensyn til højt kriminalitetsniveau. Kan dette forhold beskrives i vejledningen? side 3
9.1 Risikovurdering og konsekvensanalyse
Man kunne med fordel linke til et eksempel på en risikovurdering. Sådan en findes ikke ved at
følge de angivne links i note 15 og 16.
Redaktionelle bemærkninger
2. Hvor må boligorganisationer overvåge?
BL foreslår, at ”forhindre kriminalitet” erstattes med begrebet ”kriminalitetsbekæmpelse”, så det er det samme begreb, som der anvendes i TV-overvågningsloven. Punktopstillingen på side 7 mangler bogstaverne "a), b), og c)", ellers bør bogstaverne "d) og e)" slettes.
2.1 Tv-overvågning af arealer, der benyttes til almindelig færdsel
I eksempel 7 på side 9 mangler konklusionen at blive skrevet med kursiv.
6.1.1 Almindelig adgang og arbejdspladser
Fra linje 2 og frem fremgår: »Denne afgrænsning går altså videre end det generelle forbud mod tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel. Afgrænsningen (”hvortil der er almindelig adgang”) går videre end det generelle forbud mod tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel.« De to afsnit synes at være en gentagelse.
9.1 Risikovurdering og konsekvensanalyse
Der henvises til afsnit 10.2, men dette afsnit findes ikke. Henvisningen må antages at være til afsnit 9.2.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør