Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Strategien skal medvirke til at opfylde EU's langsigtede mål for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 pct. i forhold til 1990. Målet er at opnå en yderst energieffektiv bygningsmasse senest i 2050 og lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.

Oprettet: fredag den 7. maj 2021
Opdateret: onsdag den 12. juni 2024
Sideansvarlig: Mette Nørgaard Larsen

Tak for muligheden for at kommentere på udkast til regeringens langsigtede renoveringsstrategi.

Strategien fremhæver den almene boligsektor som en vigtig krumtap i den danske boligmasse og i en grøn renoveringsindsats. Det er vi enige i. Derfor ønsker vi at bruge renoveringsefterslæbet på godt 3 mia. kr. årligt frem til 2026 i den almene boligsektor til at øge ambitionerne i renoveringsstrategien og for den grønne omstilling af dansk boligmasse yderligere. Ved at aktivere det eksisterende renoveringsbehov kan de ambitiøse klimamålsætninger nås endnu hurtigere og billigere til fordel for samfund og beboere. Et mål, der også fremhæves i strategien.

Konkret foreslår vi, at der afsættes godt 100 mio. kr. årligt frem til 2026 i Nybyggerifonden til en Klima- og Erhvervsfond. På den måde kan der tilvejebringes ca. 2 mia. kr. årligt på lånemarkedet til investeringer i grønne renoveringer, som har fokus på anvendelse af bæredygtige materialer og fremme af energieffektiviseringer. Det belaster ikke de offentlige finanser, da midlerne i Nybyggerifonden finansieres af de almene beboere.

Udover at boligerne bliver renoveret, og renoveringsstrategien derved styrkes, er der også flere fordele.

For det første kan renoveringer finansieret af Klima- og Erhvervsfonden bruges til at danne grundlag for CO2-grænseværdier for ombygnings- og renoveringsprojekter og til at kvalificere metoder for LCA-beregninger i renoveringssager. Den viden kan på et senere tidspunkt skabe sammenhæng til regeringens ambitioner i Strategi for Bæredygtigt Byggeri ved at danne grundlag for nye lovkrav til byggebranchen.

For det andet er der behov for at gøre de eksisterende boliger mere bæredygtige på en måde, der også er socialt balanceret, jf. målene i Klimaloven. Det er meningsfyldt og vigtigt, at beboernes egne midler i Nybyggerifonden bruges på at gøre beboernes eksisterende boliger grønne samtidig med, at huslejerne holdes nede. Betalingsevnen blandt den 1 million almene beboere er generelt lavere end blandt resten af befolkningen i Danmark.

Også ud fra en bæredygtighedsvinkel er det mere klima- og energivenligt at renovere eksisterende, ældre byggeri, da end at bygge nyt[1]. Med etableringen af en Klima- og Erhvervsfond kan det samlede varme- og energibesparelsespotentiale i renoveringer øges op mod 45 pct[2] samtidig med en markant CO2-besparelse ved klimakrav i renoveringer og anvendelse af LCA samt ikke mindst fremme en cirkulær økonomi med genbrug af byggematerialer m.m.

Klima- og Erhvervsfonden kan både sikre beboerne mere bæredygtige boliger med sundere indeklima, øge energieffektiviteten i det eksisterende almene byggeri og understøtte erfaring og viden, som kan danne baggrund for bæredygtighedskrav ift. renoveringer.

For det tredje kan Klima- og Erhvervsfonden øge investeringer i danske energi- og tilgængelighedsløsninger, der kan eksporteres til resten af EU, som udgør et stort vækstmarked for danske virksomheder. Det gælder både inden for bæredygtige byggematerialer, produkter men også rådgivnings- og designløsninger.

Det flugter med regeringens ønske om at øge EU’s mål for energieffektivitet fra mindst 32,5 pct. til 40 pct. i 2030 når forhandlingerne herom starter til sommer, fordi det bl.a. øger efterspørgslen efter danske løsninger og giver danske virksomheder eksportmuligheder, jf. flere analyser[3].

Den almene bygningsmasse indeholder mange forskellige bygningstyper bygget gennem årene, som kan matche boligtyper i resten af EU i forhold til løsninger, der virker og kan overføres.

Udover energieffektive løsninger vedrører eksportpotentialet også tilgængelige løsninger. Frem mod 2030 forventes antallet af borgere over 70 år i EU at stige med 24 millioner.

De kommende års behov for investeringer i energi-og tilgængelighedsløsninger inden for EU’s eksisterende boligmasse repræsenterer et stort vækstmarked for danske virksomheder. Løsninger, der både leverer grøn omstilling og velfærd, er efterspurgt i et post-corona EU.

Her er etableringen af en Klima- og Erhvervsfond som led i Danmarks nationale renoveringsstrategi en enestående mulighed for en erhvervspolitisk satsning på eksport af energi- og tilgængelighedsløsninger, der samtidig gør en vigtig og stor del af den danske boligmasse mere klimavenlig og skaber velfærd for mange af de 1 million almene beboere i Danmark.


Med venlig hilsen

BL – Danmarks Almene Boliger

Danske Arkitektvirksomheder

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Bat-kartellet


[1] Rambøll har beregnet, at det både er miljømæssigt og totaløkonomisk mest fordelagtig at fokusere på renovering af eksisterende bygninger frem for at bygge nyt, når man ser henover bare en 50-årig periode.

[2] Ifølge beregninger fra SBi.

[3] EA Analyse, 2021  https://synergiorg.dk/media/1402/analyse-af-betydningen-af-mere-ambitioese-eu-klimamaal-frem-mod-2030-for-dansk-eksport-af-energiteknologier_.pdf