3376 2020

En almen familiebolig er en almindelig udlejningsbolig i en almen boligorganisation, hvor det ikke er fastlagt, hvem der må bo i boligen. Alle kan bo i en familiebolig, uanset om de er enlige eller en større familie.

Venteliste
Almene familieboliger udlejes efter venteliste, dvs. til den der har været skrevet op i længst tid. Man kan skrive sig op til en bolig, når man er fyldt 15 år. Det koster et beløb at lade sig skrive op til boliger og et årligt gebyr for at stå på venteliste. Beløbet skal dække udgiften til at føre ventelister.

Fleksibel udlejning
I nogle boligafdelinger er der indført fleksibel udlejning ved aftale mellem kommunen og boligorganisationen. Det betyder, at der er særlige kriterier, der giver fortrinsret til alle de ledige boliger eller til en del af dem. Når der er fleksibel udlejning, er det den boligsøgende, der har været skrevet op i længst tid og samtidig opfylder kriterierne, som får den ledige bolig.

I boligområder, som er udpeget som forebyggelsesområder eller som udsatte boligområder, er fleksible kriterier om at være i beskæftigelse eller under uddannelse obligatoriske.

Man skal dokumentere, at man opfylder de fastlagte kriterier, når man får et tilbud om en ledig bolig.

Kommunal anvisning
Kommunen har ret til at få hver 4. ledige bolig i den enkelte boligafdeling, så kommunen kan anvise den til borgere med akutte boligsociale behov. Kommunen beslutter selv, om den vil benytte denne mulighed, og det er ikke alle kommuner, der har villet benytte sig af muligheden. Kommunen beslutter også, hvordan den vil definere, hvad der udgør et akut boligsocialt behov. Kommunerne fører ikke egentlige ventelister, men skal ved hver ledig bolig foretage en vurdering af, hvem der har det største behov.

Kommunen og boligorganisationen kan indgå aftaler om en højere eller lavere andel af boliger til kommunal anvisning – eller om en anden måde at udvælge boligerne til den kommunale anvisning på.

Intern oprykning
Når man har en almen familiebolig, kan man få fortrinsret til en anden bolig i samme boligorganisation. Der kan være fastsat krav om, at man skal have boet i den nuværende bolig i 2 år, før man opnår denne mulighed. Også opskrivning på den interne venteliste kan koste et gebyr.

Særlige familieboligtyper
Nogle boliger er udlejet efter særlige aftaler, selv om de er familieboliger. Det drejer sig bl.a. om boliger i bofællesskaber, udslusningsboliger og boliger med et midlertidigt huslejetilskud. Disse boligtyper har særlige vilkår, som fx særlige målgrupper, og nogle boligtyper kan kun anvises af kommunen. Se nærmere om disse typer her: Aftalekoncepter for andre boligtyper

Almene ældre- og plejeboliger er bygget til ældre og personer med et handicap, som har behov for en særligt indrettet bolig. 

Kommunen anviser til de ledige ældreboliger. Der er regler om frit valg for ældre og borgere med handicap. Det vil sige, at man kan lade sig skrive op til ældreboliger i andre kommuner, hvis man opfylder kriterierne for at få en ældrebolig.

Almene ungdomsboliger kan være helt almindelige boliger, der blot er små og egnet til personer på SU. Det kan også være boliger, der er opført som kollegiegange med fælles køkken eller badeværelse.

Målgruppe
Almene ungdomsboliger skal udlejes til unge under uddannelse eller unge med særlige behov. Selv om boligerne hedder ungdomsboliger, så er der ikke en egentlig aldersgrænse for, hvem der må bo i boligerne.

Opskrivning og udlejning
Kommunen udlejes efter kriterier, som fastlægges af kommunen. Typisk kan kriterier handle om afstand til uddannelsesstedet. Nogle steder er der lavet fælles anvisning af ungdomsboliger, mens man andre steder skal søge dem via den enkelte boligorganisation.

Der kan ikke opkræves et gebyr for opskrivning til ungdomsboliger.

Kommunal anvisning
Kommunen har ret til at få hver 4. ledige ungdomsbolig, så kommunen kan anvise den til borgere med akutte boligsociale behov. Men kommunen og boligorganisationen kan også aftale, at boligerne findes på en anden måde. 

Ligesom ved familieboliger beslutter kommunen selv, om den vil benytte denne mulighed, og hvordan den vil definere, hvad der udgør et akut boligsocialt behov. Kommunerne fører ikke egentlige ventelister, men skal ved hver ledig bolig foretage en vurdering af, hvem der har det største behov.