Nyhed
BL: Velfærdens problemer kan løses i de almene boligområder
Debatindlæg på Altinget.dk den 31. august 2023
For der er helt sikkert mange af jer læsere, som i jeres stille sind tænker: ”Almene boliger, det støttede byggeri" - skal det nu have endnu flere statslige penge?
Svaret er nej. At kaldes os ”støttet byggeri” er lidt en fortidsfordom.
Siden år 2000, hvor jeg for alvor begyndte at holde øje med det almene byggeri, har nybyggerier støttet staten, ”negativ statsstøtte”. Vi tæller milliarder i indbetalinger til staten.
Den finansielle motor i alle almene renoveringer, boligsociale indsatser, "ghettopakker", nedrivninger, initiativer for at bekæmpe hjemløshed og mange andre politiske tiltag er Landsbyggefonden, hvor alle pengene er indbetalt af beboerne selv.
Nu sidder nogen måske lidt i chok og vantro, når de læser dette, mens andre måske vil indvende: Det er kun rimeligt, at den almene sektor betaler "tilbage" til statskassen for alt det, de sikkert fik i 60’erne og 70’erne.
Indrømmet: Det argument har jeg ikke regnet på, men som parcelhusejer ville jeg da bliver grebet af stor tristesse, hvis jeg i dag skulle til at betale det hul i statens indtægter, som parcelhusejernes rentefradrag sikkert har ført til for 50-60 år siden.
Strukturen er presset
Med dette som forståelsesmæssigt baggrundstæppe så lad os se ind i fremtiden og det kommende forslag til finanslov.
Her ser vi ind i en økonomi med historisk høj aktivitet, men heldigvis vigende inflation. Kerneproblemerne er ikke længere betalingsbalance, offentlige finanser eller arbejdsløshed.
Nej, konjunkturerne er i top, men strukturen i velfærdssamfundet er presset. Der mangler hænder både i det private og det offentlige, og samtidig aldres befolkningen, hvilket skaber endnu mere pres på offentlig service og sundhedsydelser.
De store tektoniske plader i velfærdssamfundet flytter sig, og der skal tænkes nyt, hvis det ikke skal gå galt.
Derfor har regeringen nedsat en sundhedsstrukturkommission, der allerede næste sommer skal komme med forslag.
Der kommer også snart en ældrelov, ligesom der er bebudet udspil, som skal skaffe flere faglærte. Og mere af samme skuffe.
Hvorfor? Fordi vi er velfærdssamfundets seismograf, der først mærker rystelserne i de tektoniske velfærdsplader.
Hver ottende af vores beboere har en psykisk diagnose, så problemerne i psykiatrien pegede vi allerede for mange år siden på.
Hos os bor mange ældre, enlige ældre, ensomme ældre. Presset hjemmehjælp og pressede sygehuse slår også markant ud i vores virkelighed i boligområderne.
Tænk nyt
Derfor kunne vi ønske os en finanslov, der giver mulighed for mere strukturelle indsatser.
Udenfor de større byer er der mange steder brug for en tilpasning og nytænkning af de almene boliger, så de passer til de flere ældres behov, og samtidig kan udlægning af for eksempel flere sundhedsydelser til hjemmet indtænkes.
Den finansielle motor vil være Landsbyggefonden og ikke statskassen, men det kræver politisk beslutning at sætte gang i den udvikling, der kan skabe rotation i boligmarkedet lokalt, så nybyggeri og optimisme ikke kun er noget, de ældste på egnen kan huske.
Psykiatrien er nødlidende, og det mærker vi i mange boligområder landet over. Kan der tænkes i initiativer, der kan skabe bedre sammenhænge mellem boligområde og psykiatrien?
Investering i uddannelse af vores frontmedarbejdere til at tage bedre vare på psykisk udfordrede i tæt samarbejde med kommunerne.
Alle disse ting vil gavne beboerne, lokalområdet og velfærdssamfundets robusthed. Der kan tænkes mange andre ideer, og fælles for dem er, at de kan udnytte styrken i lokalområdet og civilsamfundet til glæde for borgeren og det offentlige.
Lyder det højtflyvende? Det er det ikke, for vi arbejder allerede på nogle af disse linjer, herunder også med sociale investeringer.
Men der skal meget mere til, hvis vi skal have løst de store strukturelle problemer i vores velfærdssamfund. Og det er helt nødvendigt, særligt for den sjettedel af befolkningen, som bor hos os.
Finder vi ikke på nye innovative løsninger – hurtigt – så står vores velfærds-seismograf på meget rødt i mange boligområder.