Nyhed
BL: Lav nu en bred, langsigtet plan for det sammenhængende Danmark
Statsminister Mette Frederiksens (S) begrundelse for det nye Indenrigs- og Boligministerium er at "styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark". Og det er der i dén grad brug for.
Vi kender jo udviklingen, som har pågået i mange år både i Danmark og internationalt: De store byområder vokser – også regionalt, og det øvrige land stagnerer eller er i tilbagegang.
Den vigtigste forklaring er erhvervsstrukturen. Beskæftigelsen er gennem årtier gået fra de primære erhverv til servicesektoren i bred forstand.
Afvikling kan blive udvikling
Lad mig starte med et illustrativt eksempel på, hvordan vi i den almene sektor har haft første parket til denne samfundsforandring.
Tilbage i 1960'erne byggede vi på Nordals gode boliger til industriarbejderne på Danfoss. Boligforeningen kom sågar til at hedde Danbo, og boligerne var efter 1960'ernes målestok "state of the art".
Alle var glade, lige indtil produktionen først flyttede til Østeuropa og siden til Kina. Dermed var der ikke behov for industriarbejderboliger på Nordals, og Danbo stod med alt for mange boliger i forhold til den regionale boligstruktur.
Den almene sektor oplevede altså også konsekvenserne af den nationale og globale udvikling. Men vi forsøgte at levere en offensiv løsning på udfordringen:
I stedet for at jævne boligområder med jorden, skar vi så at sige et par etager af de gamle etageboliger, og (helt bogstaveligt) på fundamentet af fortiden lavede vi moderne rækkehuse, så vi i stedet for ledige boliger uden fremtid kom til at stå med attraktive boliger med venteliste.
Et konkret eksempel på, at der samtidig med afvikling faktisk kan tænkes i udvikling. Den vej skal vi videre af.
Bolig- og uddannelsespolitikken tænkes sammen
Med det nye Indenrigs- og Boligministerium vil regeringen politisk prioritere vækst uden for de større byer.
Indtil videre kender vi kun lidt til de konkrete planer, men indenrigs- og boligministeren, Kaare Dybvad (S), har dog peget på, at der skal satses på uddannelsesinstitutioner uden for de større byer.
Fint. Her kan den almene sektor bidrage med boliger til de uddannelsessøgende, om det skal være nye boliger eller omdannelse af nuværende boliger, hvor afvandringen har tyndet ud i efterspørgslen.
Det er vigtigt at tænke bolig- og uddannelsespolitikken sammen også i yderområderne. Ser man på erhvervspolitikken, så er der også sammenhæng til boligpolitikken. Almene boliger er af mange kommuner i udkanten blevet brugt som en del af erhvervspolitikken.
Tilflyttende familier, hvor én eller begge forældre har fået arbejde på en virksomhed, er kommet forrest til en almen bolig. Gode indflytningsklare boliger til en betalelig pris er en vigtig faktor, når man vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Samtidig er man ikke tvunget til at investere i en ejerbolig fra første færd, hvor man endnu ikke ved, om tilflytningen til det nye sted bliver en succes for familien.
Den almene bolig kan således være det nødvendige afsæt for at tage arbejde og flytte til kommunen og måske senere købe bolig.
Politisk ubehageligt
Vejen til et sammenhængende Danmark er i høj grad også et spørgsmål om boligpolitik, men skal også tænkes sammen med erhverv, uddannelse, trafik og infrastruktur.
Det er en stor opgave. Og det kræver en robust og langsigtet strategi, så investeringer i uddannelse, boliger og infrastruktur ikke om nogle år viser sig at være forgæves med stort samfundsøkonomisk spild til følge.
Det er desværre ikke realistisk, at der kan skabes vækst alle steder uden for de større byområder. Derfor må en politik om et sammenhængende Danmark også hvile på en prioritering af, hvor der satses på vækst, og måske mere politisk ubehageligt, hvor der accepteres en stagnerende udvikling.
Det er vigtigt, at der er mod til åbenhed omkring prioriteringerne, så vi får størst mulig effekt af vores fælles indsats. Det er uden tvivl en forudsætning for succes.