3376 2020

En kommune på Københavns vestegn indførte et forbud mod at indtage alkohol i arbejdstiden i hele kommunen og dermed også for medarbejdernes eventuelle selvbetalte pause. De ansatte på kommunens materielgård ville ikke acceptere dette forbud, og indbragte kommunen for en faglig voldgift med en påstand om, at kommunen ikke kunne indføre et alkoholforbud i medarbejdernes selvbetalte frokostpause.

Opmanden fandt, at den fornødne saglige begrundelse for forbuddet kunne findes i vægtige beskyttelseshensyn i forhold til både medarbejdere og borgere samt den almindelige udvikling i samfundet sammenholdt med kommunens øgede ansvar for sundhedsområdet. Endvidere fremhævede opmanden, at forbuddet var indført med tilslutning fra langt den overvejende del af de ansatte som en generel ordning for samtlige af kommunens medarbejdere.

Kendelsen betyder, at der inden for det kommunale område nu er konstateret, at der gælder en anden standard end den, der gjaldt på det private område, hvor domme så sent som i 2004 og 2005 fandt, at det var uberettiget at forbyde indtagelse af 1 øl i frokostpausen. En af dommene vedrørte en boligorganisation, jf. BL-informerer nr. 2 2005.

Kendelsen får givetvis stor betydning - i hvert fald for muligheden for ensidigt at indføre alkoholbegrænsninger på det kommunale område. Men med kendelsens henvisning til samfundsudviklingen, er det rimeligt sikkert, at afgørelsen kan få betydning på det private arbejdsmarked. Dommerne er sjældent interesseret i, at der skal gælde forskellige regler om samme problemstilling på det offentlige og private arbejdsmarked.

Boligorganisationer, der ønsker at forbyde indtagelse af alkohol på arbejdspladsen eksempelvis ud fra et hensyn til betjeningen af lejerne, har hermed et bedre udgangspunkt i forhold til tidligere.

Éngangsvederlag

Siden 2003 har boligorganisationerne skulle udmønte lokale tillæg for ejendomsfunktionærer, som f.eks. kan gives som funktions- eller kvalifikationstillæg. Denne beregning foretages hvert år med en given procent, der multipliceres med det foregående års lønsum, hvilket ikke giver problemer.

Nedenstående eksempler viser beregningen med udgangspunkt i en konstant lønsum hvert år på 1.000.000 kr. med de overenskomstaftalte procenter i begge overenskomstperioder:

Nogle boligorganisationer udmønter imidlertid de lokale midler som éngangsvederlag. Som ordet tilsiger gives disse penge for et helt år på én gang i en given måned i modsætning til eksempelvis varige kvalifikationstillæg, der bibeholdes (alt andet) lige år for år. Derfor må man ved éngangsvederlag væ re opmærksom på, at den procent, der udmøntes for hvert år, skal akkumuleres, og dermed er beregningen teknisk anderledes end ved varige tillæg, hvilket ses i nedenstående tabel:

Hvis beregningen i eksemplet i tabellen ikke bliver fulgt, får de ansatte for lidt i tillæg i forhold til det aftalte i overenskomsten, som vi også har bemærket i BL-informerer nr. 4 2004.

Med venlig hilsen

Gert Nielsen / Lars Schmidt