Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.4709

Aftrapning af rentesikring i 2010

Reguleringsfaktoren for aftrapning af rentesikringen, som finder sted fra skæringsdag i 2010, er fastsat til 1,31 %. Fastsættelsen er sket på grundlag af stigningen i nettoprisindekset fra juli 2008 til juli 2009, der i den pågældende periode er steget med 1,747 %.

Oprettet: tirsdag den 8. september 2009
Opdateret: mandag den 3. juni 2024

Reguleringsfaktoren for aftrapning af rentesikringen, som finder sted fra skæringsdag i 2010, er fastsat til 1,31 %. Fastsættelsen er sket på grundlag af stigningen i nettoprisindekset fra juli 2008 til juli 2009, der i den pågældende periode er steget med 1,747 %.

Meddelelse om rentesikring i 2010 vil blive tilsendt fra Økonomistyrelsen.

Da der imidlertid kan gå et stykke tid, inden det sker, skal der som tidligere angives nogle metoder til beregning af aftrapningens størrelse fra skæringsdag i 2010:

A. Kendes basisrentebetalingen for 2009, beregnes aftrapningen fra skæringsdag i 2010 som 1,31 % af basisrenten for 2009.


Eksempel 1.


Basisrentebetaling for 2009:

1.000.000 kr.

Rentesikring 2009:

400.000 kr.

Aftrapning fra skæringsdag i 2010:

1,31 % af

1.000.000 kr.

=

13.100 kr.

Rentesikring fra skæringsdag i 2010:

400.000 kr.

÷ 13.100 kr.

=

386.900 kr.

Basisrentebetaling i 2010:

1.000.000 kr.

+ 13.100 kr.

=

1.013.100 kr.




B. Hvis aftrapningen fra skæringsdato i 2009 kendes i kroner, kan aftrapningen fra skærings-dato i 2010 beregnes ved at multiplicere aftrapningen fra skæringsdato i 2009 med 0,407678.

Eksempel 2.


Rentesikring 2008

432.133 kr.

÷ rentesikring 2009

400.000 kr.

= aftrapning 2009

32.133 kr.

Aftrapning 2010:

0,407678

x 32.133 kr.

=

13.100 kr.

Rentesikring 2010:

400.000 kr.

÷ 13.100 kr.

=

386.900 kr.

C. Hvis de rentesikringsbærende lån i afdelingen er blevet konverteret, er rentesikringen blevet omberegnet, mens basisrenten/beboerbetalingen videreføres som under de gamle lån.

Basisrentebetalingen fremgår af skrivelsen fra Økonomistyrelsen om omberegning af rentesikringen som følge af konverteringen, og rentesikringsaftrapningen kan principielt beregnes som vist i eksempel 1. Hvis der i forbindelse med konverteringen blev optaget et rentetilpasningslån til erstatning for det indfriede lån, reguleres basisrenten/beboerbetalingen, indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet nominallån, et såkaldt skyggelån. I dette tilfælde kan rentesikringen ikke beregnes på sædvanlig måde, ligesom oplysningerne, der modtages fra Økonomistyrelsen i løbet af efteråret, heller ikke kan anvendes på almindelig vis. Oplysningerne fra Økonomistyrelsen om rentesikring vedrører nemlig skyggelånet.


Nettokapitaludgifterne i 2010 for en afdeling med rentesikring til rentetilpasningslån beløber sig imidlertid til forskellen mellem ydelsen påskyggelånet og rentesikringen for 2010, som vist i eksempel 3.

I december 2009 foretages en rentetilpasning og dermed en ændring af ydelsen på afdelingens lån for 2010, hvilket kreditinstituttet giver Økonomistyrelsen meddelelse om. På grundlag heraf sker den endeligerentesikringsberegning for 2010, som Økonomistyrelsen orienterer om i begyndelsen af det nye år. Den endelige rentesikring fremkommer således:

Rentesikringskyggelån - (ydelseskyggelån - ydelserentetilpasningslån)

Eksempel 3.


Foreløbig rentesikring:

Ydelse skyggelån

1.115.150 kr.

÷ Rentesikring skyggelån

95.308 kr.

Nettokapitaludgift/beboerbetaling

1.019.842 kr.

Endelig rentesikring:

Ydelse rentetilpasningslån 2010:

1.000.000 kr.

÷ Rentesikring rentetilpasningslån =

95.308 ÷ (1.115.150 ÷ 1.000.000) =

-19.842 kr.

Nettokapitaludgift/beboerbetaling

1.019.842 kr.
 

Når basisrenten/beboerbetalingen efter regulering, som vist i eksempel 3, overstiger ydelsen på rentetilpasnings­lånet, skal forskellen indbetales til Økonomistyrelsen på grundlag af en opkrævning.

Med venlig hilsen


Gert Nielsen / Keld Adsbøl