3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 18. marts 2022 modtaget høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

BL har den 10. september 2020 afgivet høringssvar til bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. I høringssvaret af 10. september 2020 udtrykte BL bekymring for om der reelt opnås en energibesparende effekt ved at synliggøre energiforbruget overfor slutbrugerne og om alle dele af indsatsen og de administrative omkostninger, som pålægges de fakturerings-ansvarlige derfor giver mening.

For de almene boligorganisationer vil øgede administrative omkostninger resultere i huslejestigninger. BL er fortsat bekymret for, at bestræbelserne ikke vil have den ønskede effekt, i forhold til at motivere slutbrugerne til at reducere deres forbrug, men at de administrative omkostninger derimod vil medføre huslejestigninger for de almene lejere.

BL ser et potentiale i, at data om bygningernes energiforbrug kan bidrage til en mere energieffektiv og klimavenlig professionel bygningsdrift.

En stor del af potentialet bygger på bedre kvalitet af - og gratis og nem adgang - til data om bygningers energiforbrug bl.a. via forsyningsselskabets hovedmålere. Den professionelle drift, service og reparation af installationer kan effektiviseres betydeligt, hvis tiltagene tilrettelægges på baggrund af hentede data fra hovedmåleren ligesom, at der kan opnås energibesparelser hvis bygningsejeren får adgang til disse data.

Definitioner efter § 2
BL foreslår, at der i § 2 indsættes en definition af ”Varmedistributionsvirksomhed” på samme måde, som man har gjort med ”Fjernkølingdistributionsvirksomhed” og ”Naturgasdistributionsselskab”.

Oplysningspligten efter § 15
Det bemærkes, at ordet ”hidtidigt” udgår af § 15. Den faktureringsansvarlige skal altså ikke længere stille forbrugsoplysninger om det hidtidige varmeforbrug til rådighed. Den foreslåede ordlyd af § 15, stk. 1 vil derefter være:

Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere, foruden faktureringen, jf. § 14, får stillet forbrugsoplysninger om varmeforbrug til rådighed, der er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere. Oplysningerne skal som minimum omfatte en oversigt over udviklingen i varmeforbruget.

BL har tidligere spurgt til, hvad der ligger i ordet ”hidtidigt forbrug” – om det omfatter forbruget i indeværende regnskabsår, forbruget for de sidste tre år eller forbruget i hele lejeperioden. Da begrebet nu udgår, men sidste pkt. i stk. 1 fastholdes, ønsker BL præciseret, hvor lang en periode der er omfattet af ”en oversigt over udviklingen i varmeforbruget”.

Ovenstående uddybninger/præciseringer kunne ske enten i bekendtgørelse eller vejledning.

Oplysningspligten efter § 16
Det fremgår af bestemmelse, at varmedistributionsvirksomheder skal sikre, at slutkunder med fjernaflæste varmefordelingsmålere, der ikke aflæses via drive-by-teknologi, har let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, som giver mulighed for, at slutkunden kan foretage detaljeret kontrol.

Varmedistributionsvirksomheder og deres slutkunder afregner med ”hoved- eller afregningsmålere”, ikke med varmefordelingsmålere. BL foreslår derfor ”varmefordelingsmåler” erstattet med ”hoved- eller afregningsmåler”.

Kravene til de detaljerede oplysninger om forbrugstidspunktet er i forslaget energiforbrug ”dag, uge eller måned”. Dette er uhensigtsmæssigt, da det vurderede minimumsniveau for at identificere energibesparelser, f.eks. spild og tomgang i forbindelse med databaseret energiledelse, er timeværdier. Dette er også hvad bl.a. TEKNIQ Arbejdsgiverne, Energiforum Danmark og KL anbefaler som minimumsniveau for etablering af energiledelse.

Der bør endvidere være krav om andre oplysninger end forbrug fra måleren, som har betydning for slutkundens forbrug og faktura fra varmeselskabet. Et eksempel er fremløbstemperatur og returtemperatur. Disse oplysninger anvendes til at indstille varmeunitten til den mest effektive driftstilstand. Manglende afkøling hos slutkunden medfører hos de fleste varmeselskaber en faktura med betegnelser som afkølingsstraf, -gebyr eller -bidrag. Denne regning ender hos slutbrugerne.

Det konstateres endvidere, at der ikke er angivet hvor lang tid, varmeselskabet har til levere oplysningerne. Oplysninger tæt på realtid muliggør opsætning af alarmer der afslører merforbrug og tomgangsforbrug og er dermed forudsætningen for en mere effektiv bygningsdrift.

Videregivelse af oplysningerne efter § 17
BL bemærker, at bestemmelsen omhandler ”oplysninger om energifakturering og hidtidigt for-brug eller aflæsning af fordelingsmålere, jf. §§ 14-16”. Såfremt der jf. ovenstående rettelig bør stå ”hoved- eller afregningsmåler” i § 16, er det præcise indhold af § 17 ikke klart.

BL foreslår, at ordlyden af § 17 ændres til:

Den faktureringsansvarlige skal på anmodning fra en slutkunde eller slutbruger stille oplysninger om energifakturering og hidtidigt forbrug eller aflæsninger af afregnings- eller fordelingsmålere, jf. §§ 14-16, til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutkunden eller slutbrugeren.

Begrebet ”fjernaflæste målere”
Begrebet ”fjernaflæst måler” i energioplysningsbekendtgørelsen skal forstås som målere, hvor aflæsning kan foretages uden adgang til ejendommen, f.eks. over internettet eller via radiosignal. BL har tidligere ved Energistyrelsen fået præciseret, at det afgørende ved vurderingen af, om der er tale om fjernaflæseligheden, er, om aflæsningen kan foretages uden at få adgang til bygningen. Dette medfører, at såkaldt drive-by-teknologi er omfattet af begrebet fjern-aflæselige målere i energioplysningsbekendtgørelsen.

Den foreslåede § 16 omhandler alene en pligt for varmedistributionsvirksomheder og gælder kun for fjernaflæste målere, der ikke aflæses via drive-by-teknologi. På den baggrund antages det, at begrebet fjernaflæste målere fortsat, omfatter målere der aflæses via drive-by-teknologi.

Ovenstående uddybninger/præciseringer kunne ske enten i bekendtgørelse eller vejledning.

Dispensationsadgang
BL bemærker, at dispensationsadgangen helt er fjernet, idet Energieffektivitetsdirektivet ikke giver hjemmel til en sådan dispensationsadgang. BL finder dette beklageligt, idet boligorganisa-tionerne har en bunden opgave i at holde huslejen på et acceptabelt niveau, og det vil, særligt for de mindre boligorganisationer, være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger at overholde bekendtgørelsens § 15 og 17.

BL vurderer, at der er behov for en dispensationsordning.

Oplysningspligten efter § 21
I bestemmelsen er der krav til ”Varmedistributionsvirksomheder”, men det bør vel rettelig være ”Fjernkølingsdistributionsvirksomhed”.

BL foreslår ligeledes ”fordelingsmålere” erstattet med begrebet ”hoved- afregningsmåler”, ligesom ved § 16.

Varmedistributionsvirksomhedernes plan for grøn omstilling § 25
BL bakker ligesom TEKNIQ Arbejdsgiverne op om initiativet om at varmedistributionsselskaberne skal udarbejde og offentliggøre planer for den grønne omstilling og bemærker at Energistyrelsen vil komme med anbefalinger til planerne. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at selskabernes grønne omstilling har betydning for bygningsejere og virksomheder, bl.a. hvis omstillingen betyder en lavere fremløbstemperatur til bygningen. Bygningsejerne kan tilpasse varmeanlæg, varmtvandsinstallation og øvrige bygningsinstallationer, uden at det får betydning for komfort og sundhed for bygningsejerne.

Ændringerne skal imidlertid, for at det er økonomisk fordelagtigt for bygningsejer, foretages i god tid forud for varmeselskabets sænkning af fremløbstemperaturen fx i forbindelse med øvrige ændringer i installationerne. Der er eksempler på renoveringer, der er foretaget umiddelbart før en sænkning af den leverede temperatur fra varmeselskabet, som har store økonomiske omkostninger for bygningsejerne.

Vi foreslår derfor, at energivirksomhederne skal være forpligtet til at oplyse om, hvilken temperatur, der kan leveres på adressen nu og i fremtiden og således skal have pligt til at varsle ændringer i leverancen i god tid f.eks. 3 eller 5 år før ændringen.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser efter § 28
Det fremgår af stk. 3, at bekendtgørelse nr. 1506 af 23. oktober 2020 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. ophæves. Her bør henvisningen være til bekendtgørelse 2251 af 29-12-2020, da 1506 af 23-10-2020 allerede er ophævet.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen


Bent Madsen
Adm. direktør