3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 30. maj 2022 modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Generelle bemærkninger
Danmark har vedtaget ambitiøse klimamål, som forpligter os til at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 set i forhold til 1990. Målsætningen stiller høje krav til at gennemføre energieffektiviseringer, hvor det er muligt, men det stiller også høje krav til omfanget af udbygning af grøn strøm fra vedvarende energikilder.

Mere solenergi og landvind er her centrale virkemidler til at få sat yderligere skub i den grønne omstilling af danskernes energiforbrug.

I den almene sektor er der store potentialer og store ønsker om at bidrage til den grønne omstilling via lokal produktion af decentral solenergi. Det er helt oplagt at bruge de store tagarealer på de almene etageejendomme til at producere grøn strøm via solceller. Tagene har ikke andre anvendelsesmuligheder, i modsætning til arealer til solcellefarme, som kan fortrænge natur- og landbrugsområder, og solceller på tage forstyrrer kun i et meget begrænset omfang visuelt i landskabet.

De almene boliger i Danmark har tagarealer på cirka 2.000 hektar[1]. Det svarer til 20 kvadratkilometer. Benyttes bare 25 pct. af dette areal til solceller, vil de almene boligers tage kunne bidrage med en kapacitet på ca. 0,5 gigawatt fra vedvarende solenergi, hvilket svarer til en stigning på ca. 39 procent i forhold til hele Danmarks solenergi pr. maj 2021[2].

Solenergien fra almene boligers tage vil kunne levere nok grøn strøm til beboerne i de almene boliger til, at det vil spare op mod 80.000 ton CO2-udledninger om året. Det er et substantielt bidrag til klimaomstillingen i Danmark, ligesom det vil være med til at give almene beboere en større sikkerhed i forhold til at kunne klare energiregningerne i en tid med store udsving i energipriserne.

Samtidig har det den fordel, at etablering af solceller på almene tage kan ske i forbindelse med egentlige tagudskiftninger eller den løbende vedligeholdelse og vil derfor være omkostningseffektive.

Lovforslaget om ændring af elforsyningsloven indeholder nye regler for etablering af direkte linjer mellem produktion og forbrug således, at dette kan ske udenom det kollektive net. Dernæst indeholder lovforslaget en delvis ophævelse af forbuddet mod geografisk differentierede tariffer.

BL bifalder intentionerne og de greb, der anvendes i lovforslaget, men ser desværre en række barrierer for, at lovændringerne vil komme til at få betydning for den grønne omstilling i den almene sektor og for muligheden for at etablere solceller og lokale energifællesskaber.

Disse barrierer gennemgås nedenfor.

Direkte linjer
Med lovforslaget indføres mulighed for at etablere direkte levering af elektricitet fra en elproduktions-virksomhed til dennes egne faciliteter eller dattervirksomheder eller bestemte kunder, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.

En direkte linje skal godkendes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at muligheden for at etablere direkte linjer, som udgangspunkt bør afgrænses til produktionsenheder og forbrugsenheder på spændingsniveau 10 kV eller derover, og således ikke omfatte elektricitetsforbindelser på de lavere spændingsniveauer (0,4 kV).[3]

Denne afgrænsning til spændingsforbindelser på minimum 10 kV udelukker desværre langt de fleste lokale VE-anlæg i boligorganisationerne.

Det er derfor BL’s vurdering, at muligheden for at etablere direkte linjer ikke kommer til at omfatte de almene boligorganisationer, hvorfor el produceret fra boligafdelingens egne solceller, stadig skal deles mellem afdelingens bygninger via det kollektive net.

BL opfordrer på baggrund af ovenstående til, at:

1. muligheden for at etablere direkte linjer også bliver udvidet til ”sammenslutning af netbru-gere, uanset spændingsniveau”.

2. ”sammenslutning af netbrugere” defineres i lovens § 5 og at lokale boligafdelinger med egen VE-produktion bliver omfattet.

3. der i lovens § 5 indsættes en definition på ”elproduktionsvirksomhed” og at der redegøres for om en ”elproduktionsvirksomhed” også er en ”elektricitetsvirksomhed”, som er defineret i § 5 og dermed omfattet af lovens bestemmelser om ”elektricitetsvirksomhed”.

Geografisk differentierede forbrugstariffer/kollektiv tarif
Med lovforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i § 73, stk. 1, 4 pkt.: »Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter, eller over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændings-niveauer.«

Dette giver mulighed for, at f.eks. energifællesskaber kan få en lokal kollektiv tarif, der belønner en mere omkostningseffektiv brug af det kollektive net[4].

Det rejser spørgsmålet om, hvad der udgør en ”lokal sammenslutning af netbrugere”. Ifølge lovbemærkningerne kan det f.eks. være energifællesskaber eller fællesskaber med industrielle aktører.[5]

BL kan være bekymret for, at en almen boligafdeling med VE-anlæg ikke vil blive anset som en ”lokal sammenslutning af netbrugere” og dermed ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre der dannes et decideret VE-fællesskab.

Hvis almene boligafdelinger med VE-anlæg er afskåret fra at anvende direkte linjer og derfor skal dele deres egenproducerede el via det kollektive net, medfører det ikke en mere omkostningseffektiv brug af det kollektive net. BL kan derfor være bekymret for, at lovforslaget ikke får nogen positiv betydning for almene boligafdelinger med VE-anlæg.

De almene VE-anlæg vil være supplement til, ikke en erstatning for, det kollektive net
Opsætningen af solceller vil fungere som et supplement til den strøm, de aftager fra det kollektive elnet. Forventningen er, at solcelleenergi vil kunne dække op mod 20-25 pct. af elforbruget i de almene boliger, set ift. spidsbelastninger. Beboerne vil dermed fortsat aftage strøm fra elnettet samt betale tariffer og bidrage solidarisk til det kollektive elnet.

De almene boligorganisationer vil i praksis på intet tidspunkt skulle sende strøm tilbage i nettet, og kapaciteten i det kollektive elnet vil dermed ikke blive belastet som følge af flere solceller på de almene boligers tage – heller ikke på tidspunkter, hvor der generelt er høj elproduktion og lavt elforbrug. Tværtimod vil det bidrage til det kollektive nets robusthed overfor en fremtid med omlægning til stadig mere elforbrug.

Regulatoriske barrierer spænder ben for etablering af solceller på almene tage
Der er en række konkrete barrierer, der står i vejen for lokal produktion af solenergi på de almene boligers tage.

Det skal generelt sikres, at de EU-direktiver, som omhandler energifællesskaber, understøttes af den danske lovgivning, herunder i VE-loven og bekendtgørelse om energifællesskaber. BL konstaterer, at de foreslåede lovændringer til elforsyningsloven ikke flugter intentionen i EU-direktiverne og fortsat vil gøre det umuligt for de almene boligorganisationer at etablere energifælleskaber.

På vedlagte bilag 1 oplistes de konkrete barrierer.

BL har ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør