Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.2516

Ændrede regler for støtte til solceller

Der overvejes for øjeblikket en række ændringer i afregningen af solcelleanlæg, som kan have markant betydning for økonomien i solcelleanlæg. Nedenfor er gennemgået tre væsentlige forhold, som man bør være opmærksom på, og som alle forringer økonomien i solcelleanlæg.

Oprettet: onsdag den 18. maj 2016
Opdateret: tirsdag den 11. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

Folketinget har vedtaget hasteindgreb mod solcelleordning

Folketinget har netop vedtaget et lovindgreb, der lukker 60/40-støtteordningen til solceller øjeblikkeligt. Ordningen har eksisteret siden 1999.

60/40-støtteordningen gav en afregningspris på el fra solcelleanlæggene på 60 øre/kWh de første 10 år og derefter 40 øre/kWh de næste 10 år. Der var ikke loft på den samlede kapacitet, der kunne søges støtte til. Med hasteindgrebet er ordningen blevet lukket og eksisterer således ikke længere.

Man vil derfor som udgangspunkt modtage elmarkedsprisen (spotprisen) for den del af strømmen fra et solcelleanlæg, der afsættes til elnettet (overskudsstrøm).

Det vil dog fortsat være muligt at søge om støtte til solceller via en eksisterende puljeordning, der giver mulighed for særlig forhøjet støtte i 10 år til nye solcelleanlæg til private husstande. Puljen er åben til og med 31. maj 2016, og hvis puljen ikke er helt udtømt, igen 1. september 2016. Støtten er her 94 øre/kWh til fællesstrømsanlæg og 88 øre/kWh til anlæg under 400 kW, som inddrager beboernes strøm.

Ændringen gør det ekstra vigtigt at dimensionere solcelleanlægget på en måde, som begrænser mængden af overskudsstrøm, som afsættes til elnettet.

 

Ændrede nettariffer for solcelleanlæg

Dansk Energi har ultimo 2014 anmeldt en ny tarifmetode til Energitilsynet. Den nye tarifmetode omfatter bl.a. en ændret afregning af solcelleanlæg. BL har ved flere lejligheder gjort indsigelser overfor modellen, som bl.a. derfor er blevet forsinket. Mange netselskaber forventes derfor først at implementere tarifmodellen i 2017.

Der er to elementer i den nye tarifferingsmodel i relation til solcelleanlæg.

Der indføres en såkaldt rådighedstarif for solcelleanlæg, som er en betaling for at have elnettet til rådighed. Rådighedstariffen kan variere en del i forskellige forsyningsområder men forventes i gennemsnit at blive ca. 10 øre/kWh.

Endvidere indføres der en såkaldt bruttotariferingsmodel. Hidtil har næsten alle netselskaber ladet kunder med solceller betale alle tariffer af kundens nettoforbrug (forskellen mellem kundens forbrug af strøm fra det kollektive net og kundens salg af strøm til det kollektive net).

Fremover vil netselskaberne opkræve nettarif af solcellekunders bruttoforbrug (mængden af transporteret strøm til kunden uden modregning af kundens salg af energi til det kollektive net). Det nye afregningsgrundlag skal kun anvendes for nettariffen. Det er stadig nettoforbruget, der anvendes ved beregning af afgifter, PSO og tariffer til Energinet.dk.

 

Overvejelse om afskaffelse af PSO-afgiften

Regeringen har netop annonceret, at den ønsker at omlægge støtten til vedvarende energi, så den nuværende PSO-afgift på el afskaffes, således at støtten til vedvarende energi fremover finansieres via finansloven, f.eks. via en forhøjelse af bundskatten. PSO-afgiften har som følge af den lave elpris på spotmarkedet været kraftigt stigende de seneste år og udgør nu ca. 30 øre pr/kWh (inkl. moms). Det svarer til ca. 15 pct. af elprisen.

Den primære støtte til solcelleanlæg kommer i dag fra afgiftsfritagelse fra den del af strømmen, man selv bruger. Fjernes PSO-afgiften, vil det påvirke rentabiliteten i solcelleanlæg negativt.

Det skal understreges, at ændringerne i PSO-afgiften alene er annonceret, mens der ikke er taget skridt til konkret gennemførelse.

 

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Frans Clemmesen