Uddannelse i Lokal boligpolitik i praksis 2026-2027
Uddannelsen giver jer viden og værktøjer til jeres arbejde med at løse helt konkrete udfordringer for boligorganisationen, den almene sektor i jeres område og i kredsen, der kræver inddragelse af andre interessenter, herunder kommunen.
Med udgangspunkt i eksisterende eller kommende udfordringer fra jeres egen virkelighed, skal I arbejde med basale værktøjer til at bedrive lokal boligpolitik, bl.a.:
·Problemanalyse
·Interessentanalyse
·Viden om kommuner og kommunal forvaltning
·Sociale medier og pressehåndtering
·Præsentationsteknik
·Og meget mere...
I får altså mulighed for at arbejde med virkelige problemer i boligorganisationen og får nu tilbudt nogle redskaber til at arbejde systematisk med dem gennem lokal interessevaretagelse. Så kom og vær med.
Tilmelding
Fri tilmelding af kredsrepræsentanter valgt/genvalgt for perioden 2026-2028. Vi forbeholder os dog ret til kun at tilbyde pladser til op til et begrænset antal deltagere fra hver kreds, så der også er plads til deltagere fra hele landet.
Der er plads til max 24 deltagere.
Tilmelding sker direkte til kursusleder Morten Metz Lundberg på mml@bl.dk. Hvis der er ledige pladser på kurset, åbnes der for tilmelding her på hjemmesiden.
Praktiske oplysninger
Hvor: Severin Kursuscenter, Middelfart
Datoer: Lørdag den 21.- søndag den 22. november 2026 og lørdag den 9.- søndag den 10. januar 2027
Pris: Kurset, med overnatning, er gratis for kredsrepræsentanter, og der godtgøres transportudgifter i henhold til BL´s retningslinjer.
Spørgsmål: Kontakt Morten Metz Lundberg, mml@bl.dk eller 61165589