Fra konflikt til dialog
Når konflikter fylder i hverdagen
Klager, nabokonflikter og frustrerede beboere er en del af hverdagen i mange boligorganisationer. Konflikter kan være både opslidende og tidskrævende både for beboerne selv, for de ansatte og for naboerne – og hvis de ikke håndteres, risikerer de at eskalere og belaste både relationer og arbejdsmiljø.
Måske oplever du:
• Gentagende klager, hvor tonen er hård og fastlåst
• Beboere, der henvender sig i vrede eller afmagt
• Nabokonflikter, hvor dialogen er brudt sammen
• Samtaler, hvor du skal være både saglig og relationsskabende
Dette kursus giver dig konkrete redskaber til at stå stærkere i disse situationer – med ro, tydelighed og med et dialogisk afsæt.
Målgruppe
Kurset er for ansatte i den almene boligsektor, der arbejder tæt på beboere og ønsker stærkere kompetencer i konflikthåndtering og relationsarbejde, fx:
• Medarbejdere i udlejning og administration
• Beboerrådgivere
• Boligsociale medarbejdere
• Sociale viceværter
• Inspektører og driftsmedarbejdere
*OBS: Dette kursus er tidligere udbudt som kursus i Håndtering af klager og konflikter, modul 2 og 3. Indholdet på kurset er derfor i store træk det samme.
Formål og udbytte
Formålet er at give dig både konfliktfaglig indsigt og solid praktisk træning, så du kan:
• Forstå konflikters dynamik og typiske reaktionsmønstre
• Analysere en konflikt og vurdere, hvornår dialog er den rette vej
• Nedtrappe følelsesladede situationer
• Gennemføre strukturerede dialogmøder mellem parter i konflikt
• Tage svære samtaler med konfliktramte beboere, kolleger eller beboerdemokrater
Kurset er praksisnært og træningsbaseret med cases, anonymiserede eksempler og deltagernes egne erfaringer.
Kursusforløbets opbygning
• 2 moduler á 2 dage
• 1 træningsdag mellem modulerne (deltagerstyret – fx online)
På træningsdagen arbejder deltagerne i mindre grupper uden undervisere og træner de metoder, de har lært.
Datoer
• Første modul: 20. og 21. maj 2026
• Andet modul: 17. og 18. juni 2026
Modulerne gennemføres uden overnatning. Ønsker man at overnatte, skal man selv booke hotel.
Pris og praktisk information
Pris: 12.800 kr. pr. deltager
Sted: BL’s lokaler, Studiestræde 50, 1554 København V
Undervisningstid (forventet):
• Dag 1: kl. 10.00–16.30
• Dag 2 (begge moduler): kl. 09.30–16.00
Endeligt program udsendes ca. 3 uger før kursusstart.
Undervisere
Kurset gennemføres i samarbejde mellem BL og Center for Konfliktløsning.
Eva Seyffert, konsulent og konfliktmægler i BL, underviser sammen med Jesper Bastholm Munk, underviser og mægler i Center for Konfliktløsning med mere end 20 års erfaring i konflikthåndtering.
Spørgsmål
• Faglige spørgsmål: Eva Seyffert, tlf. 20 70 96 93, mail: evs@bl.dk
• Spørgsmål om til- og framelding: Maja Pinkowski Rottbøll, mail: mpr@bl.dk