Budget og vedligeholdelse for driftsfolk
Deltagere
Ejendomsfunktionærer og andre driftsmedarbejdere.
Formål
Kurset giver dig en forståelse for afdelingens økonomi og husleje - og lægger op til drøftelser om, hvordan du kan bidrage til, at afdelingen får den ønskede kvalitet og service til den rigtige pris – med fokus på mulighederne for effektivisering.
Indhold og emner
Kurset indeholder en gennemgang af afdelingens økonomi med særligt fokus på huslejen, driftsudgifterne, henlæggelserne og vedligeholdelsesbudgettet. Deltagerne præsenteres for et eksempel på driftsplanlægning og arbejdsplan, der kan synliggøre ejendomsfunktionærens arbejde i afdelingen og dermed lægge op til fælles aftaler om servicen. Kurset indeholder også kort gennemgang af den nye aftale om effektivisering af den almene boligsektor med fokus på drift og vedligeholdelse.
- Afdelingens budget med poster med og uden beboerindflydelse
- Driftens budgetprocedure og kommunikation med afdelingsbestyrelsen
- Drifts- og vedligeholdelsesposter
- Indvendig vedligeholdelse
- Effektiviseringstiltag – hvorfor og hvordan?