Jura i Byggeriet: Maksimumbeløbet og håndtering af overskridelser
Har du styr på, hvordan du beregner rammebeløbet i dit projekt? Kender du rammerne for regulering? Og ved du hvordan, du håndterer overskridelserne i projektet og hvornår der er mulighed for at få en håndsrækning fra Landsbyggefonden?
Kom med, når vi på dette frokostmøde i BL’s ”Jura i Byggeriet” sætter fokus på den sidste og vigtige del, der går forud for et vellykket nybyggeri; overholdelsen af rammebeløbet, så projektet kommer godt fra start.
Et godt alment nybyggeri starter med et godt grundkøb. Grundkøbet er (måske) et af de væsentligste forhold for byggeriets efterfølgende levetid og driftsomkostninger.
På dette frokostmøde kigger vi bl.a. nærmere på:
·Maksimumbeløbet – hvad er maksimumbeløbet og hvad omfatter det
·Projektøkonomiens tre dele – administrative omkostninger, totalentrepriseomkostninger og grundkøbesum
·Grundkøbesummens størrelse – herunder ”20%-notatet” og rammen
·Godkendelsesprocessen – for den økonomiske ramme, herunder Skema A, B og C
·Håndtering af overskridelser – hvor finder vi midlerne til at håndtere overskridelser
·Indeksering – hvad og hvornår kan det indgå i maksimumbeløbet
·Noget med puljer
Tidspunkt og varighed
Onsdag d. 4. juni 2025 Kl. 12.00 – 15.00.
Der bliver serveret frokost ved mødets start og kaffe og kage i pausen.
Sted
Studiestræde 50, 1554 København V
Oplægsholdere
Henrik Meden, Poul Schmidt/Kammeradvokaten
Frederik Svanebjerg, Poul Schmidt/Kammeradvokaten
Pris
500 kr.