BL Toplederprogram 2026 - interesseliste
Du har nu mulighed for at tilkendegive din interesse for BL Toplederprogram 2026. Så snart der er nok potentielle deltagere, vil vi gå i gang med den praktiske planlægning af uddannelsen. Del gerne information om uddannelsen til andre, som du tænker kunne være interesseret. På den måde kan du være med til at sikre, at uddannelsen bliver gennemført.
Tilmeld dig via ”Tilmeld her”-knappen til højre, hvis du ønsker at komme på den uforpligtende interesse-liste til Toplederprogram 2026.
Om BL Toplederprogram
BL Toplederprogram er et uddannelsesforløb målrettet topledere i de almene boligorganisationer og -administratorer. Det vil her sig dig, der betjener organisationsbestyrelsen og dermed er del af det strategiske ledelseslag.
Programmet er blevet til i dialog med Boligdirektørforeningen. Det er udviklet og gennemføres i et tæt samarbejde med CBS Executive.
Programmet skal bidrage til at styrke toplederens kompetencer i forhold til at:
• Forstå organisationen som aktør i samfundsdebatten og sætte dagsorden
• Helhedstænkning og -forståelse
• Fokusere og prioritere egen indsats ift. udviklingen af organisationen
Samlet set har programmet fokus på strategisk ledelse, det personlige lederskab herunder kommunikation, forretningsudvikling og værdiskabelse samt eksekvering af forandringer/strategiske initiativer i egen organisation og som proaktiv aktør i samfundet.
Via teoretisk viden og eksemplificering ved konkrete cases og udfordringer tilbydes et fælles sprog og en værktøjskasse, der kan styrke lederne i det daglige tværgående arbejde i spændfeltet mellem den interne og eksterne ledelsesopgave.
Udbytte
Toplederprogrammet giver i sin helhed følgende udbytte:
• Ledere, der forstår egen ledelse i en strategisk og samfundsmæssig kontekst
• Ledere, der både kan drifte og udvikle
• Ledere med øget indsigt i deres personlige lederskab
• Ledere, der kan overskue kompleksiteten og finde enkle løsninger med samarbejde og netværk internt og eksternt
• Ledere, der forstår at bruge det fælles ledelsesrum i samarbejdet med organisationsbestyrelsen
• Ledere med et styrket netværk i den almene sektor
Uddannelsen giver tid og plads til, at du som topleder kan få kvalificeret dine egne tanker om ledelse. Du udvikler et sprog for ledelse gennem teoretiske indspark, debat og erfaringsudveksling.
Undervisere
Stine Staffeldt, programdirektør, CBS Executive, er gennemgående programleder på toplederprogrammet. Hun bliver suppleret af anerkendte undervisere med relevant specialistviden. I tillæg kan andre inspiratorer (erhvervsfolk, branchefolk og lign.) blive inddraget i dialog med BL.
Nana Juul fra BL - Kurser og rådgivning deltager på alle moduler for at sikre kobling til den almene boligsektor.
Forløb
Toplederprogrammet indeholder 8 dage fordelt på 4 moduler, heraf seks dage med undervisning og to dage med sparring og dialog i mindre action-learning grupper samt netværksmøde med efterfølgende mulighed for fællesspisning.
Der er forventet opstart i anden kvartal 2026.
Pris
Prisen er endnu ikke lagt fast, men den forventes at være ca. 48.500 kr. (momsfrit). Prisen inkluderer kursusdeltagelse, forplejning, materialer samt adgang til e-portal.
Prisen indeholder ikke overnatning på hotel og kørsel.
Tilmeld dig via ”Tilmeld her”-knappen til højre, hvis du ønsker at komme på den uforpligtende interesse-liste til Toplederprogram 2026.