3376 2020

Webtilgængelighed handler om de principper og teknikker, man skal følge, når man udvikler websteder og mobilapplikationer, så de kan bruges af alle - også brugere med handicap.

Et tilgængeligt website betyder kort sagt, at I giver jeres brugere lige mulighed for at navigere rundt og bruge funktioner og selvbetjeningsløsninger på jeres hjemmeside.

Er boligorganisationens hjemmeside tilgængelig, gør I det nemt for alle at bruge hjemmesiden til fx at søge en bolig, deltage aktivt i beboerdemokratiet og søge vigtig information. Det gælder også brugere med høre- eller læsebesvær og dem med kognitive eller motoriske udfordringer.

Webtilgængelighed betyder, at boligorganisationens hjemmeside er tilgængelig for de hjælpemidler, som brugere med handicap benytter fx skærmlæsere, eyetrackers, specielle tastaturer mm.

Hvorfor skal vi sikre mere webtilgængelighed?

Der er vedtaget en lov om webtilgængelighed, som de almene boligorganisationer er omfattet af. De almene boligorganisationer er dermed formelt forpligtet til at sikre, at deres hjemmesider lever op til reglerne om webtilgængelighed.

Ved at gøre jeres hjemmesider mere tilgængelige giver I alle brugerne af jeres hjemmeside lige adgang – herunder også beboere og boligsøgende med handicap. Det er god fornuft, når hjemmesiden bliver brugt til at markedsføre jeres boliger. Samtidig ligger det i de almene boligorganisationernes DNA at udvise social bæredygtighed.

Der findes ikke registre over personer med handicap, men man regner dog med at omkring 10 % af befolkningen har et handicap.

Brugere af boligorganisationens hjemmeside er både nuværende og kommende beboere samt beboerdemokrater og ansatte. Den almene sektor huser omkring 1 million beboere, så dermed er en stor del af den danske befolkning potentielle brugere af boligorganisationernes hjemmesider. Vi må derfor også antage, at der er en del brugere af boligorganisationernes hjemmesider og apps, som har et handicap.

Webtilgængelighed har blandt andet betydning for brugere, som:

• Har synsvanskeligheder eller hørebesvær
• Er ordblinde eller har læsevanskeligheder
• Har motoriske vanskeligheder og fx ikke har fuld bevægelighed i armene

Loven om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (lov nr. 692 af 8. juni 2018) skal sikre, at så mange som muligt kan bruge offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Det gælder ikke mindst brugere med handicap. Loven om webtilgængelighed gælder som udgangspunkt for alle offentlige og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer.

Siden september 2018 har lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer derfor været gældende for den offentlige sektor og for den almene boligsektor.

Loven gælder fra 23. september 2019 for websteder, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden, d. 23. september 2020 for websteder, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden samt 23. september 2021 for mobilapplikationer. Det vil sige, at apps endnu ikke er omfattet af loven.

Det er muligt at fravige lovens krav, hvis kravene – efter boligorganisationens egen vurdering - vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde. Ved vurderingen skal der tages hensyn til

• det offentlige organs størrelse, ressourcer og art og
• de anslåede omkostninger og fordele for det offentlige organ i forhold til de anslåede fordele for personer med handicap under hensyntagen til hyppigheden og varigheden af brugen af det specifikke websted eller den specifikke mobilapplikation.

Det er altså ikke nok at se på de økonomiske omkostninger. Vurderingen skal også omfatte de anslåede fordele for personer med handicap.

Et konkret eksempel på en undtagelse er, at en boligorganisation har fået lov til ikke at tekstliggøre alle plantegningerne på deres hjemmeside med henvisning til for stor byrde.

Vurderingen skal indskrives i en tilgængelighedserklæring, som skal offentliggøres og holdes ajourfør på boligorganisationens hjemmeside.

Loven finder ikke anvendelse på fx dokumentformater, der er offentliggjort inden den 23. september 2018, medmindre indholdet er nødvendigt for aktive administrative processer i forbindelse med de opgaver, som det offentlige organ varetager. Se andre undtagelser i lovens §1, stk. 5.

Loven om webtilgængelighed gælder som nævnt for alle offentlige og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer. I bemærkningerne til loven fremgår det, at reglerne om webtilgængelighed anvender udbudslovens definition af et offentligt organ, som blandt andet omfatter de almene boligorganisationer.

BL har været i dialog med Digitaliseringsstyrelsen og gjort opmærksom på, at almene boligorganisationer er private og ikke offentlige. Styrelsen har peget på, at loven er en udmøntning af et direktiv, der lægger udbudsreglernes definitioner til grund. Almene boligorganisationer er omfattet af udbudsreglerne i medfør af udbudslovens § 24, nr. 27. Dette følger både af en ordlydsfortolkning af bestemmelsen sammenholdt med almenlejelovens regulering af de almene boligorganisationer og af udbudslovens bemærkninger og vejledning, hvor de almene boligorganisationer er direkte nævnt som eksempler på offentligretlige organer.

Så ja, de almene boligorganisationer – og de almene boligadministrationer – er omfattet af lov om webtilgængelighed.

På den baggrund opfordrer BL boligorganisationerne til at iagttage bestemmelserne om webtilgængelighed og mulighederne for fravigelse.

Når man er omfattet af loven om webtilgængelighed, er der nogle regler, der er særligt vigtige at følge. Loven om webtilgængelighed kræver blandt andet, at boligorganisationen skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring på hjemmesiden (jf. § 4).

Boligorganisationer, der har arbejdet med webtilgængelighed i praksis, anbefaler, at man er ærlig, når man udfylder erklæringen. Det vil sige, at man også nævner de områder, hvor hjemmesiden ikke er tilstrækkelig tilgængelig. De anbefaler også, at der i erklæringen oplyses en tidsplan for udbedring af de mest problematiske områder.

Husk at målet er at få en MERE tilgængelig hjemmeside.

Overordnet skal erklæringen indeholde:

• Generel information om webstedet (webstedets titel, organisationens navn og URL for webstedet)
• Webstedets forvaltningsniveau (statslig, regional, kommunal, offentligretlig, andet)
• Webstedets serviceområde (social, sundhed, transport, uddannelse, beskæftigelse, skat, miljø, kultur og fritid, offentlige faciliteter, offentlig orden og sikkerhed, det kommunale område, andet)
• Feedbackmulighed for borgere og offentlighed samt kontaktoplysninger til de(n) ansvarlige for webstedet hos myndigheden
• Håndhævelsesprocedure (denne del håndteres af Digitaliseringsstyrelsen, så her skal du ikke gøre noget).

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal boligorganisationen:

• Bruge den digitale løsning, WAS-Tool, som Digitaliseringsstyrelsen stiller til rådighed, når man laver en tilgængelighedserklæring
• Offentliggøre én tilgængelighedserklæring per websted
• Offentliggøre erklæringen på en standardiseret URL (was.digst.dk/navnetpåditwebstedsdomæne-dk), som Digitaliseringsstyrelsen anviser i forbindelse med oprettelse af erklæringen
• Oprette en nemURL (www.navnetpåditwebstedsdomæne.dk/was), som linker til erklæringen på den standardiserede URL
• Hvis det er praktisk muligt, linke til den standardiserede URL fra sidefoden (footeren) på jeres websted med linkteksten "Tilgængelighedserklæring"
• Ajourføre jeres tilgængelighedserklæring, når der sker ændringer, som har betydning for de oplysninger, som fremgår af erklæringen, eller når erklæringen ikke er ajourført inden for det seneste år.

Når erklæringen er udfyldt og offentliggjort, skal Digitaliseringsstyrelsen føre tilsyn med, at erklæringen er detaljeret, udtømmende, klar og ajourført.

Se eksempler på udfyldte webtilgængelighedserklæringer:

Webtilgængelighedserklæring fra Lejerbo 

Webtilgængelighedserklæring fra BOLIGNÆSTVED

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at føre tilsyn med lov om tilgængelighed af boligorganisationernes og offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Der føres tilsyn med, om hjemmesiden er tilgængelig forstået som opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.

Digitaliseringsstyrelsen er pålagt at gennemføre en række dybdegående og forenklede monitoreringer og afrapportere resultaterne til EU-Kommissionen.

OBS: Nedenstående antal tilsyn omfatter alle organisationer, der er omfattet af lov om webtilgængelighed og ikke udelukkende de almene boligorganisationer:

Inden udgangen af 2021 udfører Digitaliseringsstyrelsen følgende tilsyn:

• 192 forenklede monitoreringer
• 20 dybdegående monitoreringer
• 4 monitoreringer af mobilapplikationer

Samme antal monitoreringer udføres i 2022, dog med undtagelse af mobilapplikationer, hvor der udføres 12 monitoreringer i 2022.

I de forenklede monitoreringer bliver der alene udført automatiske test af udvalgte krav. Foruden tilsyn med, at tilgængelighedserklæringen opfylder de formelle krav, og om den er ajourført, detaljeret, udtømmende og klar. Testen udføres uden forudgående varsel.

De dybdegående monitoreringer er manuelle gennemgange af hjemmesidens indhold, herunder selvbetjeningsløsninger. Såfremt en boligorganisationens hjemmeside udvælges til dybdegående monitorering, skal Digitaliseringsstyrelsens monitoreringsleverandør have adgang til hjemmesidens selvbetjeningsløsninger. De vil derfor henvende sig for adgang til den dybdegående monitorering.

Digitaliseringsstyrelsen giver adgang til testværktøjet QualWeb, som er det værktøj, som styrelsens leverandør bruger til at gennemføre forenklede monitoreringer. Testværktøjet er offentligt tilgængeligt på styrelsens hjemmeside.

Her er link til siden med testværktøjet.

Digitaliseringsstyrelsen udarbejder en rapport med resultatet af den gennemførte monitorering.

Rapporten indeholder monitoreringsresultater for både websted og for tilgængelighedserklæring samt tilsynets afgørelse.

Vi anbefaler, at I går i dialog med Digitaliseringsstyrelsen om de påbud, som tilsynsrapporten evt. vil indeholde. En boligorganisation har således fået slettet et påbud efter dialog med styrelsen om konkrete områder – bl.a. plantegninger i pdf pga. uforholdsmæssig stor byrde ved tekstliggørelse og brug af webkort over boligområder fra en ekstern leverandør under beskrivelse af boligområde, som i forvejen er forsynet med adresse og angivelse af indkøb mv. i nærheden.

Tilsynet kan give påbud, som fx kan handle om at sikre, at der er et aktivt link, der leder direkte til boligorganisationens tilgængelighedserklæring i WAS-Tool (husk at linke direkte til hver enkelt tilgængelighedserklæring, hvis I har flere hjemmesider). Tilsynet kan også give påbud om at gøre dokumenter, der indgår i aktive administrative processer, tilgængelige inden for en given frist. Det er boligorganisationen selv, der skal vurdere, om de enkelte dokumenter er nødvendige for aktive administrative processer i forbindelse med de opgaver, boligorganisationen varetager.

Digitaliseringsstyrelsen har pligt til at sende påbuddene i høring hos boligorganisationen, som dermed kan få mulighed for at sende supplerende oplysninger.

Tilsynet kan også anbefale, at boligorganisationen udbedrer konkrete tilgængelighedsproblemer på hjemmesiden, og at der anføres tidspunkt for, hvornår indholdet forventes gjort tilgængeligt.

Tilsynsrapporten vil også indeholde en anbefaling om tilgængelighedserklæringen, såfremt denne ikke er ajourført eller viser den rette status og herunder også, hvor hjemmesiden evt. ikke overholder standarden.

Digitaliseringsstyrelsen kan udstede påbud om, at boligorganisationen skal:

• Gøre konkret indhold tilgængeligt,
• Sikre en fyldestgørende og opdateret tilgængelighedserklæring eller
• Anvise et konkret tilgængeligt alternativ.

Ud over påbud vil Digitaliseringsstyrelsen også give anbefalinger til løsning af mindre alvorlige tilgængelighedsfejl.

Hvis I står overfor at skulle have ny hjemmeside inden for nær fremtid, anbefales det, at I stiller krav til leverandøren om, at den nye løsning lever op til reglerne om webtilgængelighed.

For at gøre en eksisterende hjemmeside mere tilgængelig vil mange formentlig have brug for at samarbejde med en ekstern leverandør med ekspertise i webtilgængelighed. Dels til at gennemføre en test af jeres webtilgængelighed og dels til at udbedre nogle af manglerne.

Der findes en del firmaer på markedet, som kan hjælpe med at teste og udvikle boligorganisationens webtilgængelighed, og som kan bistå boligorganisationerne i arbejdet med at gøre hjemmesider og apps webtilgængelige.

BL anbefaler, at boligorganisationerne undersøger markedet og eventuelt indhenter tilbud fra flere firmaer. Her er det vigtigt, at I sikrer jer, at firmaet har de rette kompetencer og erfaring med webtilgængelighed. Det giver jer et godt udgangspunkt for planlægningen af arbejdet med at gøre jeres hjemmeside mere tilgængelig.

Det er også en god idé at kontakte andre boligorganisationer for at udveksle erfaringer.

Der er dog også noget, I selv kan gøre i boligorganisationen, når I arbejder med det eksisterende indhold på jeres hjemmeside.

Det anbefales, at I får gennemført en webtilgængelighedstest af en med de rette tilgængeligheds-kompetencer. Flere firmaer tilbyder at teste jeres hjemmeside og lave en rapport, der viser mangler og problemer med tilgængeligheden på hjemmesiden.

Testen bruges til at anvise, hvad I kan gøre for, at jeres hjemmesiden kan blive mere tilgængelig. Testen kan også bruges som grundlag for den lovpligtige tilgængelighedserklæring.

Testen bør benytte sig af de krav, som bliver stillet i loven om webtilgængelighed, og som kaldes WCAG 2.1.

Digitaliseringsstyrelsen giver adgang til testværktøjet QualWeb, som er det værktøj, som styrelsens leverandør bruger til at gennemføre forenklede monitoreringer. Testværktøjet er offentligt tilgængeligt på styrelsens hjemmeside.

Noget indhold på jeres hjemmesider kan I muligvis selv rette. Det er det såkaldte redaktionelle indhold, som ikke kræver tekniske ændringer men snarere tilføjelse af tekst. I vil formentlig få brug for hjælp fra et eksternt firma til at rette op på de tekniske mangler.

Her er tips til 3 konkrete steder, som I selv kan gøre mere tilgængelige:

1. PDF-dokumenter uden særligt layout kan med fordel indgå på hjemmesiden som almindelig tekst. Dermed bliver det også muligt at søge på indholdet og lettere at se på smartphones

2. Alternative tekster til tegninger og billeder gør det muligt for fx skærmlæserbrugere at forstå fx lejlighedstegninger, billeder med områdets faciliteter samt ikoner (print, links m.v.)*

For at vurdere, hvilken type alternativ tekst der skal gives til det enkelte billede, er det vigtigt at prøve at sætte sig i brugerens sted.

• Har billedet en betydning? Hvis ja, så skal det have en alternativ tekst. Denne skal afspejle betydningen.
• Er det et billede, der fungerer som et link, så bør alternativteksten afspejle dette. Fx ”Til xx”, ”Download brochuren” e.l.
• Er det en plantegning, og er der IKKE i den øvrige tekst beskrevet planen over boligen, så bør alternativteksten være noget i retning af ”Entre med adgang til køkken og stue. Stue og værelse en suite med adgang til toilet fra værelset”.
• Og endelig kan billedet siges kun at have en dekorativ funktion, og så kan man lade billedet have en tom alternativtekst, alt=””.

3. Opmærk overskrifter som overskrifter. Brug gerne relativt mange overskrifter i tekster til nettet. Undersøgelser viser, at folk skimmer tekst fremfor en lineær læsning. Er de også opmærket korrekt ved brug af <h1>, <h2> osv. i hierarkisk orden kan de også bruges til at få overblik og navigere på siden for fx brugere af kompenserende udstyr.

Det kan virke som en uoverskuelig opgave at gøre jeres hjemmesider mere tilgængelige. Så det første skridt i retning af en mere tilgængelig hjemmeside er at lave en plan, der baserer sig på små, sikre skridt. I skal altså spise elefanten i bidder.

Vi anbefaler, at I vægter indhold, der indgår i aktive administrative processer. Udtrykket kommer fra lov om webtilgængelighed § 1, stk. 4 og bruges af styrelsen i deres tilsyn. Aktive administrative processer omfatter blandt andet boligsøgning og opskrivning på venteliste.

Sæt realistiske mål, der gør jeres hjemmesider MERE tilgængelige.

Her er nogle hjælpespørgsmål:

• Er jeres hjemmeside gammel eller ny? Overvejer I alligevel at skulle skifte hjemmeside, så husk at stille krav om webtilgængelighed. Skal der ændres i en nyere, kan der prioriteres i det, jeres leverandør skal ordne.
• Hvilke redaktionelle ændringer kan I selv lave?
• Hvad kræver ændringer i selve hjemmesidens opbygning og funktionalitet?
• Hvad er vigtigst?

Ifølge reglerne skal tilgængelighedserklæringen være offentliggjort på jeres websted fra det tidspunkt, hvor webstedet er omfattet af loven.

Erklæringen skal være detaljeret, udtømmende, klar og ajourført. Hvert websted skal have sin egen tilgængelighedserklæring. Erklæringen skal ajourføres en gang om året.

BL opfordrer til, at boligorganisationen udfylder og offentliggør erklæringen hurtigst muligt, eller så snart I har fået testet jeres hjemmeside. Også selvom testen viser mangler i tilgængeligheden på jeres hjemmeside, og selvom det vil fremgå af erklæringen. Beskriv gerne, hvilke initiativer I vil tage for at nå højere grad af webtilgængelighed.

Sørg for at alle, der udarbejder med jeres hjemmeside, vælger webtilgængelige løsninger fra starten af, når der løbende skal publiceres nyt eller revideres eksisterende materiale på jeres hjemmeside. Det er lettere at tænke i de rigtige tekniske løsninger fra starten, i stedet for at skulle rette til på et senere tidspunkt.

Det kræver, at jeres web-medarbejdere kender til reglerne om webtilgængelighed og de mest grundlæggende teknikker og principper. Og ikke mindst, at der stilles krav om webtilgængelige løsninger, når der samarbejdes med eksterne hjemmesideudviklere og IT-leverandører, videoproducenter og grafiske virksomheder.  

*Kort er undtaget for loven. Dog skal der angives fx adresse i et tilgængeligt format.

Fra lovens bemærkninger: Med bestemmelsens nr. 4 foreslås det, at onlinekort og kortlægningstjenester ikke er omfattet af lovens bestemmelser, så længe der gives væsentlige tilgængelige informationer vedrørende kort, som er bestemt til navigationsbrug. Når kort er bestemt til navigationsbrug, til forskel fra geografisk beskrivelse, kan tilgængelige oplysninger være nødvendige for at hjælpe personer, som ikke kan benytte visuelle oplysninger eller komplekse navigationsfunktioner efter hensigten, til eksempelvis at finde steder eller områder, hvor der udbydes tjenesteydelser. Der bør derfor tilbydes et tilgængeligt alternativ såsom postadresser og nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på steder eller regioner, som det offentlige organ ofte allerede har adgang til, i et format, der er enkelt og læsbart for de fleste brugere. Kort og kortlægningstjenester er ikke omfattet af loven, da de med nuværende teknologi og kompenserende udstyr ikke er mulige at gøre tilgængelige på websteder og i mobilapplikationer.