Deadline for indsendelse af forslag:
23. april. Se kriterierne i denne .pdf
Vær med til at forme Almene Boligdage
Vil I bidrage med en breakout session eller en ekskursion på Almene Boligdage 2026?
Programmet for Almene Boligdage 2026 skabes i fællesskab – med både eksterne oplæg og bidrag fra sektoren.
Vi inviterer boligorganisationer til at byde ind med sessioner og ekskursioner, der giver deltagerne ny viden, konkrete greb og perspektiver med hjem.
Har I erfaringer, metoder eller projekter, som andre kan lære af?
Her på siden har vi samlet praktisk information om, hvordan du kan være med til at forme programmet på Almene Boligdage.
Målet på konferencen er at styrke videndeling og inspiration på tværs, så vi i fællesskab kan udvikle nye måder at arbejde, samarbejde og løse vores fælles udfordringer på.
Sådan kan du byde ind til Almene Boligdage
Vil du byde ind med en session?
Vil I byde ind med en session til Almene Boligdage, skal den leve op til følgende rammer:
Tid og format
-
Afholdes lørdag eftermiddag
-
Varighed: ca. 60 minutter
-
Forventet deltagerantal: 50–100 personer
-
At i kan afholde sessionen to gange
Indhold og form
-
Minimum halvdelen af tiden skal være aktiv deltagerinddragelse
-
Oplæg alene er ikke tilstrækkeligt – deltagerne skal arbejde, drøfte, afprøve eller bidrage aktivt
-
Sessionen skal være praksisnær og give deltagerne noget, de kan bruge i deres egen organisation
Konkret udbytte
Sessionen skal munde ud i et tydeligt output, som deltagerne kan tage med hjem. Det kan fx være:
-
3 konkrete råd eller anbefalinger
-
Refleksionsspørgsmål til videre drøftelse i egen organisation
-
Metoder, cases eller greb, der kan omsættes direkte i praksis
Vi prioriterer forslag, der kombinerer erfaringer fra hverdagen med nye perspektiver – og som gør det let for deltagerne at gå fra inspiration til handling.
Vil du byde ind med en ekskursion?
Vil I byde ind med en ekskursion til Almene Boligdage, skal den leve op til følgende rammer:
Tid og format
-
Afholdes lørdag eftermidag
-
Varighed: ca. 2 timer inkl. transport
-
Maks. 30 minutters transport fra Odeon (bus arrangeres af BL)
-
Maks. 50 deltagere
Indhold og form
-
Ekskursionen skal have et tydeligt fagligt og læringsmæssigt fokus
-
Det er ikke tilstrækkeligt med en rundvisning – der skal være refleksion, dialog eller anden form for aktiv inddragelse
-
Forplejning skal indtænkes og beskrives i forslaget
Konkret udbytte
Ekskursionen skal munde ud i et tydeligt output, som deltagerne kan tage med hjem. Det kan fx være:
-
3 konkrete råd eller anbefalinger
-
Refleksionsspørgsmål til videre drøftelse i egen organisation
-
Metoder, cases eller greb, der kan omsættes direkte i praksis
Vi prioriterer ekskursioner, der giver deltagerne indsigt i konkrete løsninger – og som gør det let at omsætte oplevelsen til handling i egen organisation.
Hvad lægger vi vægt på i udvælgelsen?
Når vi udvælger sessioner og ekskursioner, ser vi særligt på:
Læringsudbytte
Hvad får deltagerne konkret med sig – og kan det omsættes i praksis?
Aktiv deltagerinddragelse
Indeholder formatet dialog, refleksion, cases eller workshop-elementer, hvor deltagerne selv arbejder aktivt?
Relevans
Er der en tydelig kobling til konferencens temaer – og til hverdagen i den almene sektor?
Vi prioriterer bidrag, hvor deltagerne ikke blot lytter, men deltager aktivt og får mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden.
Antallet af pladser i programmet er begrænset, og det er derfor ikke alle indsendte forslag, der kan få plads. Udvælgelsen sker på baggrund af kvalitet, relevans, tematisk spredning og potentiale for aktiv deltagelse.
Sådan arbejder vi sammen om programmet
BL har det overordnede ansvar for sammensætningen af programmet og spiller en aktiv rolle i udviklingen af de udvalgte bidrag. Det gør vi for at sikre sammenhæng, høj kvalitet og et stærkt samlet program.
Det betyder blandt andet, at:
-
BL kan samle flere boligorganisationer i én fælles session, hvis forslagene supplerer hinanden
-
BL kan koble eksterne oplægsholdere sammen med en boligorganisation, hvis det styrker det faglige indhold og konferencens temaer
-
Udvalgte bidragydere deltager i et fælles online kick-off
-
Der gennemføres mindst ét sparringsmøde med BL om indhold, form og facilitering
Vi ser udviklingen af programmet som et samarbejde. Målet er ikke blot at gennemføre en session eller ekskursion – men at skabe indhold, der løfter helheden og giver deltagerne reel værdi.
Særlig deltagerpris for bidragydere
Boligorganisationer, der får et bidrag optaget i programmet, tilbydes en reduceret deltagerpris.
Der gives 1.500 kr. i samlet reduktion pr. organisation for op til to deltagere.
Ordningen gælder for de organisationer, der står bag det udvalgte bidrag.
Vi arbejder sammen om at skabe stærkt indhold. For at sikre klarhed fordeler vi opgaverne sådan:
Boligorganisationen
-
I er projektleder på jeres aktivitet eller indslag og konkretiserer idéen
-
I indgår aftaler med eventuelle oplægsholdere, samarbejdspartnere og leverandører
-
I afholder omkostninger knyttet til udvikling og afvikling af jeres indslag
-
I leverer en kort og præcis beskrivelse af indholdet samt efterfølgende markedsføringstekst og fotos
Beskrivelsen og materialet indgår både i udvælgelsen og i den efterfølgende markedsføring.
BL
-
BL udvikler og giver faglig sparring på de enkelte aktiviteter frem mod arrangementet
-
BL har den overordnede projektledelse af Almene Boligdage 2026 – herunder lokaler, tilmeldinger, forplejning og samlet program
-
BL står for den samlede kommunikation og markedsføring før, under og efter arrangementet via web, app, SoMe og nyhedsbreve
Målet er et tydeligt samarbejde, hvor roller og ansvar er klare – og hvor vi sammen sikrer høj kvalitet i det samlede program.
Her sender du dine forslag ind
Send jeres idé til en session eller ekskursion til Almene Boligdage senest d. 23. april. Brug linket her.
Processen for at sende forslag ind til Almene Boligdage
-
April
-
Maj-juni
-
September
-
Medio-september
