Analyser
UngdomsboligRapporten 2021
I år er optaget på de videregående uddannelser næsthøjest historisk set. For mange af de kommende studerende er offentliggørelse af studieoptaget samtidig startskuddet til at finde en bolig, som kan skabe rammerne om et godt studieliv.
I den nye rapport "UngdomsboligRapporten 2021" sætter BL fokus på udbuddet og behovet for egnede ungdoms- og studieboliger, som er til at betale med en begrænset studieøkonomi. Rapporten giver desuden et opdateret billede af de unge studerendes valg af uddannelse, boligforhold og økonomi.
Stadig behov for boliger til studerende i København
Mens antallet af studieboliger i nogle kommuner er fulgt med et stigende behov, er det stadig begrænset med studieboliger i andre kommuner. Behovet for betalbare studieboliger er størst i København. Her er der i dag kun en studiebolig til knap hver fjerde studerende, og blot hver femte er en almen ungdomsbolig.
Almene ungdomsboliger er boliger med en lav husleje, som er til at betale med en studieøkonomi, og huslejen udgør i gennemsnit en tredjedel af de studerendes indkomst.
Siden 2020 er der i København og på Frederiksberg opført ca. 250 flere almene ungdomsboliger, mens der i de nærliggende kommuner er opført 200 almene ungdomsboliger. I samme periode er antallet af studerende steget med 1.500 i København.
Figur 1. 1.000 flere almene ungdomsboliger det seneste år
Note: Figuren viser stigningen i antallet af almene ungdomsboliger fra 1. januar 2020 til 4. juli 2021 fordelt på udvalgte kommuner og områder.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af tal fra Landsbyggefondens Stamdata.
Aalborg og Aarhus er der bygget relativt flere almene ungdomsboliger gennem en årrække sammenlignet med København. I Aarhus bliver der stadig opført ungdomsboliger, og siden 2020 er der bygget 470 ekstra boliger, mens der ikke er opført nye boliger i Aalborg og tilsvarende heller ikke i Odense.
I de kommuner, hvor der forventes nye uddannelsesudbud, er der generelt en god dækning ift. det aktuelle antal af boliger og studerende. I disse områder er bygget relativt få nye almene ungdomsboliger det seneste år.
Flere studerende bor i deleboliger i København og Aarhus
Lidt over hver tredje studerende bor i dag alene, halvdelen deler bolig med en anden og knap hver ottende bor tre eller flere personer i samme bolig.
Over de seneste 10 år har der generelt været en tendens til, at flere studerende vælger at bo sammen med andre på tværs af boligformer med undtagelse af unge i almene ungdomsboliger. Samlet set er andelen af studerende, som bor minimum tre i samme bolig steget med 40 pct. fra en andel på 9,3 til 13,2 pct. siden 2010.
Der er geografisk forskel på, om studerende vælger at bo sammen med andre. I København og Frederiksberg samt Aarhus bor relativ flere unge under samme tag, og ca. hver femte studerende bor i en bolig med minimum to andre, mens det gælder ca. hver tiende i andre uddannelsesbyer.
Figur 2. Flere studerende bor i delebolig i København og Aarhus
Note: Figuren viser udviklingen fra 2010-2020 i andelen af udeboende studerende i alderen 17-34 år, der bor tre eller flere sammen i en bolig, fordelt på udvalgte bopælskommuner og områder.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata.
Særligt har tendensen været, at flere unge i private lejeboliger vælger at bo sammen med andre. I 2010 var det f.eks. hver tiende studerende, som boede i en privat lejebolig med mindst tre personer, mens det i dag er godt hver sjette af de unge. Det skal dog også ses i sammenhæng med, at der er flere studerende i dag, end der var for 10 år siden.
Udviklingen i de enkelte byer kan både hænge sammen med antallet af boliger, der opføres henvendt til yngre og studerende, men også hvor mange studiepladser, der i løbet af perioden er udbudt.
I rapporten holdes det stigende uddannelsesoptag op imod udbuddet af studieboliger til studerende.