3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 13. juni 2022 modtaget høring over forslag til udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v. af Social- og Ældreministeriet.

BL har takker herfor og har følgende bemærkninger, der knytter sig til detaljer, som BL håber kan afklares nærmere i lovgivningen eller det kommende høringsnotat:

Udslusningsboliger
Opsigelse af udslusningsboliger
Det gælder særligt for udslusningsboliger, at det kan aftales, at boligorganisationen i udslusningsperioden efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan opsige en lejer med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får en bolig i en boform efter serviceloven stillet til rådighed af kommunen. I den nuværende lovgivning er det alene borgere med ophold i botilbud efter servicelovens § 107 eller § 110, der har adgang til udslusningsboliger – men nu udvides bestemmelsen til at omfatte bl.a. borgere i risiko for hjemløshed, som jo ikke i forvejen har ophold på et tilbud efter serviceloven. BL ønsker afklaring af, om en given opsigelse alene kan gennemføres, hvis lejeren tilbydes ophold på et servicelovstilbud. Man kunne forestille sig, at det også kunne være relevant at give mulighed for opsigelse, hvis blot kommunen finder anden boligform. Det kunne fx gøre sig gældende, hvis en beboer i en ungdomsbolig, der er udpeget som udslusningsbolig, ikke længere har et uddannelsesperspektiv og derfor ønskes flyttet til en familiebolig, fx hvis vedkommende kommer i ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

BL ønsker også en afklaring af, om der ville kunne ske opsigelse under tilsvarende betingelser, hvis det i afslutningen af en udslusningsbolig viser sig, at lejeren ikke i udslusningsperioden har opnået tilstrækkelig forbedring af betalingsevnen og boevnen til at have råd mv. til at fastholde boligen. Med en opsigelse og en kommunal forpligtelse til at stille anden bolig- eller boform til rådighed vil en udsættelsessag på grund af skyldig husleje og en risiko for fornyet hjemløshed kunne forebygges, hvilket må anses for afgørende.

Forlængelse af udslusningsperiode
Der stilles forslag om, at kommunerne kan forlænge udslusningsperioden i op til 5 år. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den forlængede periode foreslås målrettet borgere, der ud fra en konkret og individuel vurdering kan opnå en selvstændig tilværelse og opretholde boligen på normale vilkår. Det fremgår, at kommunen kan træffe beslutning om forlængelse både i forbindelse med lejeaftalens indgåelse og i løbet af lejeperioden. Det fremgår ikke nærmere, hvor ofte denne vurdering kan træffes i lejeperioden, og om der således tænkes i flere kortere forlængelser. I bekræftende fald vil flere kortere forlængelser give øget administration for boligorganisationerne i form af fornyelse af/tillæg til lejekontrakter – og for at undgå unødig administration foreslår BL, at forlængelsesperioderne bør have en løbetid på mindst 1 år ad gangen.

Muligheden for forlængelse af udslusningsperioden bør afspejles i lejekontraktens vilkår. BL antager, at der udformes lejekontrakter indeholdende de givne særlige vilkår, og at det i god tid før udløb af perioden afgøres af kommunen, om der fortsat skal gælde særlige vilkår som udslusningsbolig, eller lejeforholdet fortsætter med en permanent ordinær lejekontrakt.

Støtte til borgeren
BL gør generelt opmærksom på, at når der indføres en midlertidig huslejenedsættelse via udslusningsboligordningen, så er det helt afgørende, at kommunerne ved anvisningen har stort fokus på, at borgeren får den rette støtte til at opnå en forbedret betalingsevne og boevne, således at borgeren får mulighed for at fastholde boligen – også når borgere overgår til ordinære vilkår, herunder til fuld egenbetaling af huslejen.

Tilsvarende vil det være helt nødvendigt med stort fokus på koordineret sagsbehandling og helhedsorienteret indsats fra kommunernes side, når man anviser borgere til udslusningsboliger. BL har noteret sig, at der er indgået aftale om udmøntning af aftalen om helhedsorienteret indsats fra 2018, og at der i den forbindelse er afsat midler til et særligt projekt om de mest udsatte borgere.

BL antager, at når ordningen beskrives som en refusionsordning mellem borger og kommune, at så vil lejeren have ansvaret for at betale den fulde leje til boligorganisation, dvs. at boligorganisationen ikke skal modtage en delvis leje fra henholdsvis lejer og den anvisende kommune.

Fra ”midlertidig” særlig kontrakt til permanent kontrakt på almindelige vilkår
Hensigten med en udslusningsbolig er, at boligen overtages af borgeren på almindelige lejevilkår efter udslusningsperioden. BL ønsker en præcisering af, hvorvidt denne overgang betragtes som en ny udlejning eller som en fortsættelse af lejemålet, der alene kræver et tillæg til lejekontrakten. BL forstår det således, at de særlige vilkår falder bort ved udslusningsperiodens ophør, og at lejemålet fortsættes på almindelige vilkår med tillæg om bortfald af de særlige vilkår. BL forslår, at dette understreges, således at boligorganisationerne undgår unødig administration.  

Ligeledes er det hensigtsmæssigt, at det præciseres, at kommunen hæfter for misligholdelse i form af manglende vedligeholdelse – uanset om fraflytning måtte ske i udslusningsperioden eller efterfølgende, hvor den pågældende lejer har været overgået til permanent lejekontrakt. Uanset hvor den pågældende lejer er i forløbet i en udslusningsbolig – om det er i udslusningsperioden eller under den permanente lejeforhold, vil der være tale om en kommunal anvisning og de deraf følgende kommunale hæftelser.

Ophør af status som udslusningsbolig
Det foreslås i § 63, stk. 1 i lov om almene boliger, at ”Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdoms- og ældreboliger, som har været udlejet som udslusningsboliger, ved ledighed på ny skal udlejes som almene ungdoms- eller ældreboliger.”

Det er BL’s opfattelse, at udslusningsboliger udpeges blandt de boliger, som er til rådighed for kommunen via aftaler om kommunal anvisning. BL finder det afgørende, at en udslusningsbolig ikke er varigt udpeget som udslusningsbolig. Det er i tråd med de almindelige principper for kommunal anvisning, at en bolig efter en anvisning indgår i den almindelige fordeling af boliger mellem henholdsvis venteliste og kommunal anvisning. Derfor er der i udgangspunktet ikke behov for en sådan formulering.

Hvis ministeriet vurderer, at der er et behov for en formulering i lovgivningen, foreslår BL i stedet en formulering således: ”Uanset om en udslusningsbolig er indrettet i en familie-, ungdoms- eller ældrebolig, ophører boligens status som udslusningsbolig ved lejerens fraflytning.”

Kollektive bofællesskaber (deleboliger)
BL kvitterer for, at nogle af de problematikker, som er opstået i forbindelse med brug af den nuværende bestemmelse om kollektive bofællesskaber, nu løses – fx omkostninger som følge af øgede brandkrav. BL finder det hensigtsmæssigt, at kommunen kan påtage sig ansvaret for at gøre fællesarealer i et kollektivt bofællesskab til et hjem via betaling af fælles udstyr, ikke mindst når der ikke har været hjemmel til at dække sådanne udgifter via aktivlovens enkeltydelsesbestemmelser.

Nogle almene boligorganisationer har erfaringer med kollektive bofællesskaber. Den overordnede erfaring er, at sådanne bofællesskaber skal have en særlig støtte – ud over individuel støtte til de enkelte beboere – for at kunne blive velfungerende. Det kan fx være støtte i forhold til at bo tæt i et fællesskab med fremmede og støtte til både konfliktløsning og konfliktforebyggelse i det nære fællesskab.

BL opfordrer til, at der er fokus på dette behov.

Skæve boliger
BL bifalder, at det præciseres, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til etablering af almene boliger til særlig udsatte grupper (skæve boliger), således at der fremover undgås tvivl herom.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør