Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen mv., serviceloven mv. (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om at afskaffe bestemmelsen om revision af lovbestemmelserne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og om mulighed for standsning af børnecheck ved højt skolefravær, også kaldet styrket forældreansvar.

Oprettet: mandag den 22. januar 2024
Opdateret: onsdag den 12. juni 2024
Sideansvarlig: Susan Fiil Præstegaard

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om at afskaffe bestemmelsen om revision af lovbestemmelserne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og om mulighed for standsning af børnecheck ved højt skolefravær, også kaldet styrket forældreansvar.

De obligatoriske sprogprøver
Udsatte boligområder består af områder med af almene boliger, som har mere end 1.000 beboere. Når boligafdelinger udpeges som del af et udsat boligområde, har det en række konsekvenser for boligsøgende, boligorganisationer og kommuner. Der indføres obligatorisk fleksibel udlejning, og den kommunale anvisningsret begrænses. Disse tiltag gælder imidlertid kun så længe, området er udpeget på en liste. I nærværende lov gælder de obligatoriske tests på skoleområdet, hvis et område blot indenfor 3 år har været udpeget som udsat. Når de målinger, en udpegning som udsat boligområde baseres på, kan indeholde tal, der er mere end to år gamle, så er virkeligheden, at et boligområde kan have bevæget sig meget langt fra listerne og stadig være omfattet af de obligatoriske sprogtests.

Tiltagene omkring de udsatte boligområder har til formål at sikre en beboersammensætning med flere såkaldte ressourcestærke familier. Et tiltag som obligatoriske sprogtests kan imidlertid have den modsatte effekt og gøre det vanskeligere at tiltrække ressourcestærke beboere. Hertil kommer, at en undersøgelse fra september 2023 fra Aarhus Universitet har konkluderede, at de obligatoriske sprogtests hverken kan karakteriseres som valide eller pålidelige, bl.a. fordi der var en betydelig grad af tilfældighed i bedømmelserne. Der var således ingen tegn på, at testene havde gavnlige dokumenterbare effekter på elevernes sproglige udvikling, trivsel eller fravær. Derimod kunne det ikke udelukkes, at prøverne har påvirket trivslen negativt hos de elever, der har skullet igennem prøverne, og som frygtede konsekvenserne af dem.

BL er opmærksom på, at regeringen ønsker indsatser om afbureaukratisering. Reglerne om sprogtests virker som et oplagt område, hvor der med fordel kan afbureaukratiseres.

Styrket forældreansvar
Formålet med reglerne om styrket forældreansvar og reglen om kommunens mulighed for at holde børne- og ungeydelsen tilbage var i det oprindelige lovforslag at motivere forældremyndighedsindehaveren til at løfte sit forældreansvar i forhold til børnenes skolegang.

Denne ordning er evalueret af Vive i januar 2023. Vive konkluderer, at der er kommet en øget ensretning i procedurer for ulovligt fravær og fraværsregistrering på skolerne. Samtidig er der stor forskel i kommunernes brug af reglerne, herunder i opfattelsen af, hvad der er ulovligt og aftalt fravær. Samtidig er der et stort administrativt merarbejde i forbindelse til ordningen, der kun sjældent står mål med virkningen. Vive konstaterer, at der er en social skævhed i ordningen. Fravær er særligt et problem for børn og unge i udsatte positioner, enten fordi de unge selv har udfordringer, eller fordi deres forældre har udfordringer. Vive anbefaler derfor at følge, hvorvidt økonomiske sanktioner skaber den ønskede adfærdsændring. Vive foreslår desuden, at lovgivningen følges i en længere periode, fordi den nuværende evaluering bl.a. er fortaget under perioden med corona-nedlukninger.

BL kan frygte, at brug af bestemmelsen kan få store konsekvenser for økonomisk trængte familier. Ud fra evalueringen ser det ud til, at der er et væsentligt administrativt merarbejde med et meget usikkert resultat. Det kan derfor overvejes, at man som led i afbureaukratisering flytter midler fra merarbejdet til opsøgende indsatser, der skal have til formål at sikre udsatte børn en bedre og stabil skolegang. Hvis regeringen ikke er indstillet på at fjerne reglerne, så bør revisionsbestemmelsen ændres frem for at afskaffes, så Vives anbefaling om at følge udviklingen kan blive realiseret.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør