Nyhed
Tilmeld dig boligudvalgets fælles høring om sundhed
Folketingets Boligudvalg inviterer sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og BL - Danmarks Almene Boliger til en åben høring om almene boligområders potentialer og rolle som platform for nære sundhedstilbud og sundhedsfremmende initiativer. Høringen finder sted tirsdag den 20. januar 2026 kl. 10.00-12.00 i Langstingssalen, Christiansborg.
Høringen skal sætte fokus på, hvordan et tæt samspil mellem bolig- og sundhedspolitik kan styrke danskernes trivsel og sundhed - og være drivende for mere social lighed i sundhed i Danmark. Derudover vil høringen bidrage med faglig viden, som politisk vil kunne bringes i spil i forbindelse med arbejdet med både den kommende folkesundhedslov og boligaftale, der skal udmønte renoveringsrammen for hele den almene boligsektor fra 2027 og frem.