Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Supplerende bestemmelser til dataforordningen

Dataforordningen har til hensigt at styrke dataøkonomien i EU og fremme et konkurrencedygtigt datamarked. Med datadelingsloven indføres supplerende bestemmelser, der sikrer anvendelsen og håndhævelsen af dataforordningen i Danmark.

Oprettet: mandag den 26. maj 2025
Sideansvarlig: Bent Madsen

BL – Danmarks Almene Boliger har den 30. april 2025 modtaget ’Høring af udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om fair adgang til og anvendelse af data (datadelingsloven)’.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Vi anerkender intentionen om at styrke dataøkonomien gennem øget adgang til og deling af data på fair og gennemsigtige vilkår.

Sektorens behov
I alt er der ca. 1.5 millioner lejeboliger i Danmark. En effektiv og bæredygtig drift forudsætter adgang til detaljerede og løbende forbrugsdata, der blandt andet kan anvendes til:

  • Energirenoveringsprojekter og opfølgning på klimamål,
  • Forebyggelse af skimmelsvamp og fugtskader,
  • Identificering af sprungne vandrør og løbende toiletter,
  • Optimering af varme- og ventilationsstyring,
  • Prioritering af vedligeholdelsesindsats.

I praksis oplever sektoren ofte barrierer i form af:

  • Manglende adgang til data fra forsyningsselskaber eller måleroperatører. Her kan henvises til arbejdet i Dataudviklingsgruppen for varme under Forsyningsdigitaliseringsprogrammet,
  • Uklare ejerforhold til data – i forhold til dataforordningen opleves der fx tvivl, om hvem der er bruger,
  • Ikke-interoperable formater og systemer, som forhindrer automatiseret udtræk og analyse.

Behov for præcisering og styrkelse af adgang til forbrugsdata
Det er derfor hensigtsmæssigt, at lovgivningen og tilhørende vejledninger tydeliggør, hvordan de centrale aktørkategorier i dataforordningen – producent/udbyder, dataindehaver og bruger – skal forstås i relation til bygningsejere/udlejer og lejere, i de tilfælde hvor lejerne afregner forbrug direkte til forsyningsselskabet, men bygningsejeren har behov for at analysere og anvende forbrugsdata i driften, for at kunne sikre ejendommens sundhed og vedligeholdelse.


Vi anbefaler, at det i den nationale vejledning præciseres, at:

  • Forbrugsdata fra forbundne produkter (fx intelligente målere) og relaterede tjenester falder ind under dataforordningens anvendelsesområde,
  • Bygningsejer og dennes databehandlere har ret til adgang til disse data i et struktureret og maskinlæsbart format, i overensstemmelse med artikel 4 og 5 i dataforordningen. Både når afregningen af forbrug sker via bygningsejer/udlejer og i de tilfælde, hvor lejeren afregner direkte med forsyningsselskabet,
  • Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed påtager sig en aktiv rolle i at sikre adgang til sådanne data, også hvor der er behov for interoperabilitet på tværs af systemer.

En sådan præcisering vil bidrage til en klarere forståelse af rettigheder og forpligtelser blandt aktørerne og understøtte en effektiv implementering af dataforordningen i ejendomsbranchen.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør