Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.1709

Statistiske nøgletal (2)

Som sædvanlig kan der hos Danmarks Statistik købes et sæt statistiske nøgletal på boligområder. Tabellerne indeholder en række oplysninger om beboere i boligområder af demografisk, familiemæssig, socioøkonomisk og socialstatistisk karakter, hvor boligområdet sammenlignes med kommunen som helhed. Boligområderne kan frit defineres af den enkelte boligorganisation.

Oprettet: tirsdag den 14. april 2009
Opdateret: fredag den 31. maj 2024

Som sædvanlig kan der hos Danmarks Statistik købes et sæt statistiske nøgletal på boligområder. Tabellerne indeholder en række oplysninger om beboere i boligområder af demografisk, familiemæssig, socioøkonomisk og socialstatistisk karakter, hvor boligområdet sammenlignes med kommunen som helhed. Boligområderne kan frit defineres af den enkelte boligorganisation.

Der er i alt 16 tabeller i den pakke af statistiske nøgletal, baseret på de senest tilgængelige oplysninger, som Danmarks Statistik tilbyder. For at få alle tabeller skal der være mindst 300 personer i området. I områder på mellem 200 - 300 personer udgår tabel 11 og 12 og i områder mellem 100 - 200 personer udgår tabel 8 - 12. Er under 100 personer i det ønskede boligområde, kan kun tabel 1 leveres.

Prisen pr. boligområde er 2.250 kr. ekskl. moms (2.812,50 kr. inkl. moms). Ved bestilling af såvel papirtabeller som diskette skal der betales et tillæg på 10 %. For boligområder med under 100 personer koster det 1.300 kr. ekskl. moms (1.625 kr. inkl. moms) hvis tabel 1 ønskes, ellers koster det 1.245 kr. inkl. moms.

Afgives der bestilling på 25 områder eller derover, som alene ønskes leveret på diskette, kan der udarbejdes et specialtilbud.

I lighed med sidste år kan tabellerne bestilles via internettet på adressen www.dst.dk/bsn.
./.. Bestillingsblanket og yderligere information fra Danmarks Statistik er vedlagt.

Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Keld Adsbøl