3376 2020

1. Lav en grundlov

Sørg for at få formuleret en grundlov, der beskriver, hvad der overtræder jeres ønske om en ordentlig debat i kommentarsporet. Det er jeres Facebook-side, så det er jeres retningslinjer, der gælder.

Du kan for eksempel skrive, at man ikke må bruge øgenavne, chikanere, reklamere, slå den samme kommentar op mange gange - og generelt skal tale ordentligt. Det er en god idé at vedlægge en mailadresse, som brugerne kan skrive til.

Er I flere om at administrere Facebook-siden, kan grundloven hjælpe med at skabe en fælles bevidsthed om, hvornår I skal reagere på en kommentar på jeres Facebook-side.

Gør det muligt at linke til grundloven. Udgiv den på en hjemmeside. Skriv det i et opslag, som du fastgør øverst i feedet. Eller gem dem i en grafik, som du kan vedhæfte til en kommentar eller sende i en direkte besked til brugeren. Så kan du nøjes med at henvise til retningslinjerne i stedet for at skulle argumentere hver enkelt gang.

Så undgår du også at sidde alene med beslutningen, og brugerne oplever, at debatten bliver styret på samme måde uafhængigt af, hvem der er administrator.

2. Efterlev og håndhæv grundloven

Du skal være et godt eksempel på god tone, når du skriver på vegne af administrator af Facebook-siden. Husk: Du repræsenterer en boligorganisation eller bestyrelse – ikke dig selv.

Brug såkaldte høflighedsfraser. Begynd din kommentar med ”Hej [navn på bruger]. Skriv så: ”Tak for din kommentar”. Formuler så dit svar. Og slut af med: ”Med venlig hilsen.”

Det er vigtigt, at du som administrator er til stede i kommentarsporet, hvis retningslinjerne (grundloven) bliver overtrådt. Undersøgelser viser, at mange bliver afskrækket fra at kommentere, hvis de oplever en hård tone i et kommentarspor.

Så du skaber tryghed, når du synligt er til stede i tråden som administrator – og slår ned på de brugere, der bryder Facebook-sidens grundlov.

3. Sæt dig ind i teknikken

Du har som administrator adgang til en række værktøjer, som du kan bruge til at værne om den gode debat i kommentarsporet. Dem skal du have styr på.

Dine kommentarer har naturligvis autoritet, når du skriver på vegne af siden selv. Du kan også skjule eller slette andres kommentarer. Når du har skjult en kommentar, vil den fortsat være synlig for brugeren selv og vedkommendes venner på Facebook. Når du har slettet en kommentar, kan du aldrig genskabe den.

I Facebook-sidens indstillinger kan du aktivere et ”filter for stødende sprogbrug”. Det kræver blot, at du som sætter det til i sidens indstillinger. Det betyder, at Facebook automatisk skjuler kommentarer, som algoritmen har registreret som tegn på dårlig debatstil (f.eks. bræk-emojies).

I indstillingerne kan du også selv taste ord ind, som du ikke vil have i kommentarfeltet (f.eks. idiot, røvhul, osv.). Så vil disse kommentarer automatisk blive skjult – ikke slettet.

I en Facebook-gruppe har du flere muligheder. For eksempel at gøre gruppen ”hemmelig” for ikke-medlemmer. Kræve at du som administrator skal godkende alle kommentarer, før de bliver offentliggjort. Du kan også stille spørgsmål, som brugerne skal svare på, før de kan blive optaget i gruppen.

Som administrator kan du helt udelukke brugerne fra Facebook-siden eller -gruppen. Brug kun dette som sidste udvej. For eksempel, hvis brugeren trods advarsler nægter at respektere din grundlov eller åbenlyst er en falsk profil.

4. Spot hidsige emner på forhånd

Er du bekendt med, at nogle emner vækker hårde følelser eller debatter, kan du helt vælge ikke at skrive om dem. Ellers skal du sætte tid af til at holde øje med de mange kommentarer og gøre dit forarbejde, før du udgiver.

Formuler på forhånd svar på de mest oplagte spørgsmål. Har du adgang til en hjemmeside, kan du udgive svarene i en artikel, som du kan linke til. Ellers er listen med svar god at have ved hånden, allerede når opslaget bliver udgivet.

Debatter om ”ghetto” og ”udsatte boligområder” har for eksempel en tendens til at udløse flere hadefulde kommentarer end normalt. Det viser en kortlægning af 61 millioner kommentarer på danske politikere og mediers Facebook-sider, som analysebureauet Analyse & Tal har foretaget med en super-algoritme, som de har udviklet.

Modsat trykte medlemsblade og webnyheder har du en opgave, efter du har udgivet din kommunikation. Så sæt tid af og forbered dig

5. Brug tid på at lytte

Facebook er ikke en parallelverden. Det er rigtige mennesker med rigtige problemer, som skriver.

Hvem ved: En kommentar, som du umiddelbart vil afskrive som en brokkerøv, kan vise sig at være en berettiget kritik, som ender i Beboerklagenævnet. Eller det kan dække over en spirende konflikt mellem en beboer og en vicevært, som du har mulighed for at spotte i opløbet.

Lad dig ikke skræmme af historierne om dårlig tone på Facebook: Kortlægningen fra Analyse & Tal viser faktisk, at der er 3 gange så meget ”anerkendelse” som der er ”had” i kommentarerne på medierne og politikernes Facebook-sider.

Du kan finde guld i kommentarsporet. For eksempel en god historie, som du kan bruge i boligorganisationens kommunikation. Eller ideer, som kan ende med at spare penge på afdelingens regnskab eller understøtte fællesskabet blandt beboerne.

Det opdager du aldrig, hvis du ikke lytter med.

Har du nogle spørgsmål, er du velkomme til at sende en mail til BL's specialist i sociale medier, Hanan Chemlali Rosendal, på mailadressen: hcr@bl.dk.