Psykisk sårbarhed
Antallet af psykisk sårbare stiger, og den almene sektor huser forholdsvis flere borgere med psykiske lidelser end resten af samfundet. Der er brug for handling, og vi er i gang. Her kan du følge med i BL’s arbejde på nationalt plan og hente inspiration fra boligorganisationernes lokale indsatser.
Hvordan skaber vi de bedste rammer for god trivsel for alle?
I boligorganisationerne fylder beboere med psykiske lidelser mere og mere – de ansatte oplever beboere, der mistrives og er til gene for andre beboere og de aktører, der arbejder i boligområderne.
Det kommer bl.a. til udtryk ved beboere, der råber om natten, truer naboer eller medarbejdere, og beboere, der bor i ophobet skrald, der fører til stank og skadedyr i opgangen. I forlængelse heraf oplever mange ansatte, at de mangler viden om, hvordan beboere med psykiske lidelser kan hjælpes bedst muligt.
Her kan du først læse om, hvad BL arbejder for på nationalt plan, og efterfølgende hvad boligorganisationerne gør lokalt for at styrke samarbejdet omkring psykisk sårbare beboere og beboere med psykiske lidelser.
Hvad arbejder vi for?
Det kan gå galt, hvis beboere med psykiske lidelser ikke får den fornødne opmærksomhed og støtte til at leve et anstændigt og trygt liv dør om dør med deres naboer i de almene boligområder. Men en vigtig pointe er, at det ikke behøver at gå så galt, hvis vi bliver mere professionelle i samarbejdet på tværs.
I BL arbejder vi for, at samarbejdet mellem de psykiatriske behandlingssteder, socialpsykiatrien og boligorganisationerne styrkes. Derfor peger BL på fire centrale forhold, der bør forbedres:
1.
Der skal være langt mere social støtte til borgere med psykiske vanskeligheder i egen bolig
Der skal være langt mere social faglig støtte til borgere med psykiske vanskeligheder i egen bolig. Sådan kan vi bedre hjælpe borgere med psykiske lidelser i en god udvikling, fastholde dem i egen bolig og sikre et trygt naboskab. Den socialfaglige støtte bør samarbejde og koordinere med bl.a. boligorganisationen, hvis borgeren giver samtykke hertil.
2.
Der skal iværksættes intensive opsporende indsatser
Der skal iværksættes intensive opsporende indsatser for psykisk mistrivsel i boligområderne – indsatsen kan ske i samarbejde med boligorganisationerne.
3.
Tilbud om uddannelse af frontlinjemedarbejdere
Der skal iværksættes tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling af frontlinjemedarbejderne i de lokale boligorganisationer, så vi bliver endnu bedre til at opspore og håndtere beboere, som har det svært på den ene eller anden måde, så de kan få de rette tilbud om hjælp.
4.
Kommuner skal have én indgang, hvor boligorganisationer og civilsamfund kan henvende sig
Alle kommuner skal kun have én indgang, hvor boligorganisationer, civilsamfund m.fl. kan henvende sig, når der er tegn på psykisk mistrivsel hos en borger.
Hvad gør vi rundt omkring i landet?
Ansatte i boligorganisationerne oplever bl.a., at de mangler viden om, hvor de skal gå hen med problemstillingen, at indgangen til systemet er svær at finde, og at de ikke har den rette faglige viden til at vurdere, hvilken hjælp en beboer har brug for, eller hvordan en given situation skal håndteres.
En række boligorganisationer har igangsat indsatser, som hjælper den psykisk sårbare beboer og dermed samtidigt mindsker generne for beboerne omkring personen og de ansatte, der arbejder i området.
Et udpluk af indsatserne beskrives herunder til inspiration:
Indsatsen har til formål at afdække omfanget og typer af udfordringer med socialt udsatte eller psykisk sårbare beboere i boligafdelinger, samt undersøge hvordan driftspersonalet håndterer udfordringerne.
Indsatsen har til formål at klæde boligorganisationens medarbejdere på, så de bedre kan håndtere mødet med alle beboerne, samt hjælpe beboere med behov videre til den rigtige hjælp.
Indsatsen har til formål at finde og hjælpe psykisk sårbare beboere, som umiddelbart er usynlige for det etablerede system, fordi de f.eks. lever isoleret og i ensomhed.
Case - Kortlægning af udfordringen
Undersøgelse af udfordringer med udsatte og psykisk sårbare beboere i fsb’s boligafdelinger
Vi ved, at antallet af beboere med psykisk mistrivsel har været stigende gennem de seneste år. Men hvordan bliver man bliver klogere på, hvor meget psykisk sårbarhed og social udsathed fylder i mødet med frontlinjemedarbejdere i boligorganisationen? Det har fsb et bud på - De har kortlagt udfordringerne i en spørgeundersøgelse blandt ejendomskontorerne i sine 90 afdelinger med i alt 13.000 boliger.
Case - Kompetenceudvikling
Beboeren i centrum - efteruddannelse i AL2bolig
Mødet med beboere, der har en voldsom adfærd eller viser tegn på mistrivsel, kan være overvældende og til tider opleves utrygt – især hvis man ikke føler sig godt klædt på det til det.
Det har AL2bolig valgt at gøre noget ved - alle medarbejdere i organisationen skal gennem en modulbaseret uddannelse klædes på til at møde de mennesker, almene boliger rummer.
Case - Socialt beredskab
Socialt beredskab i Brøndby Strand
Man oplevede i socialpsykiatrien i Brøndby kommune, at man i Brøndby Strand Parkerne havde kontakt til meget få personer med psykiske vanskeligheder, sammenlignet med resten af kommunen. Samtidigt ved man, at den almene sektor er overrepræsenteret, når vi taler borgere med psykiske vanskeligheder - dette er ligeledes noget driftsmedarbejdere genkender, når de fx møder udadreagerende eller isolerede beboere.
Derfor oprettede man en social beredskabsindsats.
Social bæredygtighed
Den almene sektor arbejder med mange former for sociale indsatser i boligområderne. Indsatser, der styrker naboskab, hjælper beboere, der har behov for støtte, øger trygheden og meget mere.
Læs mere her