I regi af Housing Europe har BL arbejdet for en hensigtsmæssig udformning af direktivet, og nationalt arbejder BL nu for, at direktivet implementeres på den mest hensigtsmæssige måde.
Herunder beskrives hovedlinjerne i Bygningsdirektivet, som altså skal omsættes til nationale regler indenfor de kommende ca. to år.
Direktivet
Direktivet indfører en række nye forpligtelser for medlemslandene både i forhold til den eksisterende bygningsmasse og i forhold til nybyggeri. Hver medlemsstat skal således udarbejde en national bygningsrenoveringsplan for at sikre renoveringen af deres bygningsmasse - både offentlig og private - til nulemissionsbygninger inden 2050.
En nulemissionsbygning er en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne, som kræver nul eller en meget lille mængde energi, og som producerer nul CO2-emissioner på stedet fra fossile brændsler og nul eller en meget lille mængde driftsrelaterede drivhusgasemissioner.
Visse steder i direktivet er det overladt til medlemsstaterne at fastlægge de konkrete krav og grænseværdier. Det er fx op til de enkelte medlemsstater at fastlægge maksimumtærskler for nulemissionsbygningers energiefterspørgsel og for deres driftsrelaterede drivhusgasemissioner.
Renoveringer
I forhold til den eksisterende bygningsmasse skal det gennemsnitlige primærenergiforbrug i den samlede masse af beboelsesejendomme reduceres med:
- 16 pct. senest i 2030 i forhold til energiforbruget i 2020 og
- 20 pct. senest i 2035
- Senest i 2050 skal alle beboelsesejendomme være nulemissionsbygninger.
Mindst 55 pct. af faldet i 2030 og 2035 skal opnås gennem renovering af de 43 pct. bygninger, der har den dårligste energimæssige ydeevne (energimærke).
Nybyggeri
Alt nybyggeri skal senest i 2030 være nulemissionsbyggeri, dog senest i 2028 for bygninger ejet af offentlige organer.
Solceller
Medlemsstaterne sikrer, at der installeres solcelleanlæg, hvis det er teknisk egnet og økonomisk og funktionelt muligt, som følger:
- senest den 31. december 2026 på alle nye offentlige bygninger og bygninger til ikke-beboelse med et nyttigt etageareal på over 250 m2
- senest den 31. december 2029 på alle nye beboelsesbygninger; og
- senest den 31. december 2029 på alle nye overdækkede parkeringspladser, der fysisk støder op til bygninger.
Det er op til medlemsstaterne nærmere at fastlægge bygningsejerens forpligtelser, herunder, hvornår det er tekniske egnet og økonomisk og funktionelt muligt.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Mette Nørgaard Larsen