3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 12. oktober 2020 modtaget høring over udkast til ny affaldsaktørbekendtgørelse og affaldsregisterbekendtgørelse.

Affaldshåndtering og affaldsgebyrer er en driftsomkostning for de almene boliger, og der er stort fokus på, at de almene boliger ikke betaler for mere, end de reelt får.

Almene boligafdelinger har ofte fælles affaldsopsamling, som gør afhentningen og de afledte omkostninger heraf mere effektive for håndteringen af affald i kommunerne landet over. Til gengæld afholder beboerne i boligafdelingen ekstra udgifter til afdelingens ejendomsfunktionærer, som i forskelligt omfang bistår med indsamlingen og håndteringen af beboernes affald. Denne kendsgerning bør indgå i fastsættelsen af det kommunale affaldsgebyr, hvis de samlede udgifter skal fordeles rimeligt.

Tilsvarende er det en kendsgerning, at mængden af affald bl.a. hænger sammen med husstandenes størrelse. I mange almene boligafdelinger er der en overvægt af små boliger, som ofte bliver beboet af enlige eller af par uden børn. Dette bør afspejles i det kommunale gebyr for affaldsindsamling. Alligevel forekommer det ofte, at der ikke tages hensyn til de almene boligers husholdningers ofte gennemsnitlige mindre belastning af affaldshåndteringen og administrationen heraf, når kommunerne fastsætter sine affaldstakster.

De almene boligorganisationer har en pligt efter lov om almene boliger § 6 a til at sikre en effektiv drift, og boligorganisationens bestyrelse har efter lov om almene boliger § 14 b ansvaret for at opstille og implementere mål for forbedring af effektivitet, såfremt effektivitetstal og analyser peger på forbedringsområder.

Affald er i langt de fleste tilfælde en stigende udgiftspost, som pålægger husstandene – herunder de almene beboere - en stigende husleje. Som følge af EU’s krav om affaldssortering kan kommunerne i de følgende år se frem til højere udgifter til affaldshåndteringen og dermed højere gebyrer til husstandene i kommunerne. Dette skyldes højere etableringsomkostninger grundet omstillingen til flere typer af affald, herunder omkostninger til omstilling af affaldscontainere.

BL har sammen med sine medlemmer et stærkt politisk fokus på at sikre, at kommunerne fordeler udgifterne i affaldstaksterne ud fra et princip om, at de dyreste affaldsløsningerne betaler den højeste pris – altså et princip om, at man betaler for dét, man får og ud fra, hvor meget husholdningerne belaster ordningen. Dette med henblik på at overholde forpligtelsen om driftseffektivisering som nævnt ovenfor og for at respektere, at der i mange tilfælde supplerende afholdes egne udgifter til ansatte i boligafdelinger.

Nærværende høring giver på denne baggrund anledning til følgende bemærkninger:

Udkast til ny affaldsaktørbekendtgørelse

Fastsættelse af gebyr efter type af husholdning

Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve gebyr hos alle husholdninger i kommunen til dækning af kommunens udgifter i forbindelse med administration mv. af affaldsordningen.

I § 17, stk. 1, 3. pkt. er det bestemt, at gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle husholdninger, jf. dog stk. 2.

Efter § 17, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i gebyrbladet fastsætte fordelingen af omkostningerne mellem forskellige typer af husholdninger, f.eks. enfamilieshuse og etageejendomme.

BL foreslår på baggrund af ovennævnte synspunkter, at § 17, stk. 1, 3. pkt. udgår, hvorefter det i stedet bestemmes, at gebyret skal fastsættes som i stk. 2.

I stk. 2 foreslår BL, at der fastsættes krav om, at kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrbladet med udgangspunkt i, hvilken type husholdning der er tale om. Dette medvirker til, at de boligafdelinger, der har en affaldsordning, som omfavner mere end én husstand, heller ikke betaler samme gebyr som husstande, der har sine egne individuelle affaldscontainere, ligesom der kan tages hensyn til boligernes størrelse/antallet af beboere.

På denne måde sikres det, at de almene beboere som individuelle husholdninger ikke betaler for mere, end de belaster affaldsordningen, jf. også princippet i fastsættelsen af gebyr i § 17, stk. 3, 4. pkt.

I § 17, stk. 3, 3. pkt. er det bestemt, at:

”For indsamlingsordninger i form af henteordninger skal gebyret fastsættes på baggrund af den service, der med ordningen stilles til rådighed for husholdningen, defineret ved enten vægten af det affald, der hentes, beholdervolumen eller tømningsfrekvens eller en kombination af disse kriterier, jf. dog stk. 2.”

BL bemærker, at dette princip ikke afspejler den reelle service, eftersom det må antages, at en parcelhusejendom, der har egen individuel opsamling på egen matrikel, får en bedre service end de husholdninger, der har fælles opsamling.

Desuden må det anses for dyrere for kommunerne at foretage individuel hustandsindsamling, da dette tager længere tid og er administrativt mere omkostningstungt.

En fælles husstandsindsamling betyder følgelig, at der er behov for større beholdere. Det betyder også, at afhentningen er mere enkel, da der alt andet lige er et mindre antal af fælles affaldscontainere, hvorfor dette også betyder en mindre administration heraf.

BL mener derfor, at kommunalbestyrelsen bør have pligt til at differentiere mellem kommunens forskellige husstande og former for affaldsordninger. På den baggrund foreslår BL, at det i § 17, stk. 3, 4. pkt. formuleres således, at der i kommunalbestyrelsens fastsættelse af gebyrets størrelse skal suppleres med yderligere kriterier, der afspejler den enkelte husholdnings belastning af ordningen.

I § 17, stk. 4, 5, 6 og 7 er det tilsvarende bestemt, at gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle husholdninger. BL foreslår, at denne linje udgår fra bestemmelserne, og at der samtidigt henvises til den ovenfor foreslåede stk. 2 i fastsættelsen af affaldsgebyrerne efter stk. 4, 5, 6 og 7.

Boligafdelingernes personale betaler erhvervsaffaldsgebyr

I bekendtgørelsens § 15, stk. 5, 2. pkt. foreslås det at udskifte et ”skal” med et ”kan”. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke længere er forpligtet til at fastsætte et erhvervsaffaldsgebyr på baggrund af en virksomheds branchekode eller antal af ansatte, når en virksomhed afleverer affald på en genbrugsstation.

Det betyder samtidigt også, at kommunerne får endnu friere muligheder til at fastsætte gebyrer for affaldshåndtering uden at skulle forholde sig konkret til typen af erhverv.

BL har fra flere boligorganisationer fået oplyst, at genbrugsstationerne landet over opkræver erhvervsaffaldsgebyr, når ejendomspersonalet afleverer storskrald eller haveaffald på vegne af beboerne i afdelingen. Afleveringen fra ejendomspersonalet kan skyldes bl.a. tømning af dødsboer, aflevering af fyldt batteribeholder, oprydning af papkasser, møbler, haveaffald fra beboernes haver, eller blot generel en service for de beboere, der ikke kan/har mulighed for selv at aflevere deres eget affald på en genbrugsstation.

Når ejendomspersonalet opkræves erhvervsaffaldsgebyr, begrundes det med, at personen er ansat i boligorganisationen, hvorfor der skal betales for affaldet som værende erhvervsaffald.

Det betyder, at betalingen ikke afspejler typen af affald, der afleveres, men hvem der afleverer affaldet. Det finder BL ikke rimeligt, da beboerne i så fald vil betale for en ydelse, som de allerede via husholdningsordningen (adgang til genbrugsplads) betaler for.

BL foreslår derfor, at der i bilag 3 ”Standardregulativ for husholdningsaffald” indsættes følgende om adgang til genbrugsstationer på side 54, § 20.2:

”Boligforeninger og institutioner som f.eks. plejecentre og boligselskaber (hvor beboerne har folkeregisteradresse på stedet) har i denne ordning status som grundejere, og ejendomspersonalet kan gebyrfrit aflevere affald på beboernes vegne. Personalet på genbrugspladsen kan kræve, at ejendomspersonalet underskriver en tro- og loveerklæring. Erklæringen udleveres på genbrugspladserne.”

Herudover foreslår BL, at der for haveaffald under samme bestemmelse i § 20.2 indsættes følgende:

”Haveaffald kan gebyrfrit afleveres på genbrugspladserne af erhverv, når affaldet kommer fra en borger, der betaler genbrugspladsgebyr. Der skal afleveres en underskrevet blanket, som underskrives på tro og love. Blanketten hentes på kommunens hjemmeside.”

BL foreslår, at fraserne er obligatoriske i kommunernes husholdningsregulativer.

BL foreslår desuden også følgende nye stk. 4 i affaldsaktørbekendtgørelsens § 19:

”Stk. 4. Boligforeninger og lignende, der afleverer affald på vegne af en privat husholdning, er fritaget fra at betale gebyr, når det derved dokumenteres, at affaldet stammer fra private husholdninger.”

Høringen giver herudover ikke anledning til flere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør