Analyser
Mini-analyse: Boligvalg i den sene livsfase
Seniorers boligvalg i livets sidste år er præget af ændrede behov og livsomstændigheder, der ofte kræver en tilpasning af boligen til en ny livssituation. Dårligt helbred, øgede plejebehov og ændringer i husstandsstørrelse – eksempelvis efter tab af en ægtefælle – kan føre til, at mange seniorer vælger at flytte til en mindre og mere tilgængelig bolig.
Denne analyse belyser mønstre i seniorers flytninger og de væsentligste faktorer, der påvirker valget af den sidste bolig. Samtidigt undersøger analysen, hvordan seniorernes flytninger påvirker boligmarkedet, og hvilke familietyper der flytter ind i de fraflyttede, ofte større, boliger.
Seniorer i ejerboliger flytter til almene lejeboliger og kommunale plejeboliger
Andelen af seniorer, der bor i ejerbolig, falder fra 41 pct. i deres næstsidste bolig til 9 pct. i deres sidste bolig. Samtidig stiger andelen af seniorer, der bor i almene boliger, fra 27 pct. i den næstsidste bolig til 37 pct. i den sidste bolig. Blandt dem, der bor i ejerbolig i deres næstsidste bolig, vælger mere end halvdelen at flytte til en almen lejebolig eller en kommunalt ejet plejebolig. Denne udvikling kan delvist forklares ved, at den almene sektor sammen med kommunerne er de største udbydere af ældre- og plejeboliger, som er designet med fokus på tilgængelighed og seniorers specifikke behov.
Figur 1. Flyttemønstre ved flytning til sidste bolig
Note: Fordeling er lavet over personer, som er 65 år eller ældre, og som er flyttet inden for ti år før død. En del af almene samt kommunale boliger er ældre- og plejeboliger. Kategori ”Andet” består primært af andelsboliger, men også enkelte regionsejede og statslige boliger (som kan være ældre- og plejeboliger) samt ukendt.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Seniorer vælger mindre boliger
Når seniorer flytter til deres sidste bolig, reduceres boligarealet i gennemsnit med 31 kvadratmeter, fra 117 til 87 kvadratmeter. Antallet af værelser falder samtidig fra 3,4 til 2,2. Værelserne i de nye boliger bliver dog mere rummelige, hvilket kan afspejle et behov for øget tilgængelighed – større værelser giver mere plads til hjælpemidler såsom en rollator.
Figur 2. Boligstørrelse før og efter flytning til sidste bolig
Note: Kvadratmeterstørrelsen og -forskellen er afrundet til nærmeste heltal.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Tilgængelighed spiller en rolle
Tilgængelighed i boligen bliver vigtigere, efterhånden som den fysiske mobilitet mindskes med alderen. Andelen af seniorer, der har adgang til en elevator i etagebyggeri, stiger fra en ud af fem i deres næstsidste bolig til to ud af fem i deres sidste bolig.
Figur 3. Andel seniorer, der har adgang til opgangselevator i etagebyggeri
Note: Der mangler oplysninger om, hvorvidt der er en elevator i opgangen, for to pct. af næstsidste boliger og tre pct. af sidste boliger.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Seniorer flytter til etagebyggeri og rækkehuse
Seniorer flytter i høj grad til etageboliger og rækkehuse, når de vælger deres sidste bolig. Dermed falder andelen, der bor i parcelhus, markant ved flytningen fra næstsidste til sidste bolig.
I udkantsområder flytter seniorer især til rækkehuse, mens seniorer i hovedstadsområdet og andre storbyer i højere grad vælger etageboliger som deres sidste bolig. I byområderne er andelen af seniorer, der bor i rækkehus, konstant på tværs af næstsidste og sidste bolig.
Figur 4. Ændring i boligform ved flytning til sidste bolig
Note: Fordeling er lavet over personer, som er 65 år eller ældre, og som er flyttet inden for ti år før død. ”Andet” omfatter primært døgninstitutioner, såsom plejehjem.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
