Skip to main content Skip to footer

Skræddersyede tilbud

Effektiv lærlingeindsats i almene byggeprojekter – fra strategi til praksis

Få et skræddersyet forløb som tager udgangspunkt i jeres konkrete byggesager og matcher jeres behov.
Vi kan komme til jer, eller vi kan mødes online.

Det er gratis til og med 2026.

Oprettet: tirsdag den 25. februar 2025
Opdateret: mandag den 23. juni 2025

Skræddersyet workshop/forløb: Implementering af lærlingeindsatsen

I samarbejde med Bygherreforeningen tilbyder vi målrettede forløb, der understøtter implementeringen af lærlingeindsatsen i jeres byggeprojekter.

Forløbene fortages af Bygherreforeningens konsulenter og tilpasses jeres organisation og kan tage form af alt fra et kort introduktionsoplæg til en workshop af en eller flere timers varighed. Der er mulighed for længere forløb, sammensat over tid med flere oplæg eller workshops.

Konsulenterne kommer ud fysisk eller går på online - alt efter kontekst og hvad der giver mening for jer.

Uanset format bliver der taget udgangspunkt i jeres virkelighed som bygherre. Hvert oplæg eller workshop er praksisnært og inddrager meget gerne konkrete byggesager for at sikre størst muligt udbytte og relevans

Målgruppe

Det anbefales, at hele byggeafdelingen deltager i forløbet for at sikre fælles forståelse og ejerskab. Forløbet kan desuden målrettes ledelsen, projektledere, eksterne rådgivere og øvrige nøglepersoner, der har ansvar eller berøring med lærlingeindsatsen.

 

Finansiering

Alle forløb er fuldt finansieret af Landsbyggefonden frem til udgangen af 2026 og er dermed gratis for almene boligorganisationer. Det er boligorganisationen, der skal rekvirere forløbet.

 

Indhold og temaer

Et oplæg eller en workshop kan blandt andet handle om:

  • Introduktion til lærlingeindsatsen
  • Skabelse af ledelsesopbakning – både strategisk og praktisk
  • Krav om lærlinge i konkrete byggesager
  • Udarbejdelse og anvendelse af lærlingeplaner som styringsværktøj
  • Samarbejde med entreprenører om lærlingeindsatsen
  • Indberetning til Landsbyggefondens lærlingeportal
  • Lærlingeindsatsen fra A til Z – det samlede overblik

 

Formål og baggrund

Formålet med tilbuddet er at forankre lærlingeindsatsen i boligorganisationernes praksis og sikre opfyldelse af kravet om, at minimum 14 % af de beskæftigede på støttede nybyggeri- og renoveringssager er under oplæring. Kravet gælder for projekter under Grøn Boligaftale finansieret af Landsbyggefonden.
Initiativet er en del af et samarbejde mellem Landsbyggefonden, BL – Danmarks Almene Boliger og Bygherreforeningen. 
Udover workshop og oplæg hos bygherreorganisationerne, så tilbyder konsulenterne fra Bygherreforeningen også løbende sparring om stort og småt. I finder også vejledning og konkrete værktøjer i håndbogen Flere lærlinge på byggepladsen