Skip to main content Skip to footer

Skræddersyede tilbud

Kursus for ansatte i konflikthåndtering

Oprettet: torsdag den 1. august 2024
Opdateret: tirsdag den 27. august 2024
Sideansvarlig: Eva Seyffert

Konflikter forekommer ofte i almene boligområder, både mellem beboere og mellem administration og . Konflikter kan skabe utryghed og dårlig trivsel, både for jer som ansatte og for beboerne. Samtidig kan konflikter være svære at forstå og vanskelige at håndtere. Med et kursus i konflikthåndtering styrker I jeres boligorganisations viden og redskaber til at håndtere hverdagens konflikter. 

I samarbejde med Center for Konfliktløsning tilbyder BL derfor undervisning i konflikthåndtering og konfliktmægling for ansatte i almene boligorganisationer.


Indhold i undervisningen

Et kursus for ansatte i boligorganisationerne kan give jer en grundlæggende konfliktforståelse, træning i at agere konstruktivt i egne konfliktesituationer og en introduktion til konfliktmægling. Indholdet på kurset kan tilrettelægges efter behov og ønsker fra jer i samråd med Center for Konfliktløsnings erfarne undervisere.

På kurset kan I fx arbejde med nogle grundlæggende analyseredskaber for at få forståelse for, hvad en konflikt er, og hvad der sker med os, når den eskalerer. I kan også arbejde med, hvordan I møder konflikter fx spontane og bevidste reaktioner på konflikt, og reflekter over, hvordan I hver især selv reagerer på konflikter.

En god kommunikation er altafgørende i konfliktarbejdet – både når man vil forebygge, åbne og løse konflikter. Derfor er det bl.a. også muligt at komme til at arbejde med konfliktnedtrappende og kontaktskabende kommunikation.


Praktisk information og pris

Kurset afvikles i udgangspunktet på 2 dage, og kan placeres på såvel hverdage som weekender. Boligorganisationen stiller lokaler og forplejning til rådighed. 

Prisen for kurset er 27.000 kr. (+10% i weekender og hverdage efter kl. 18). Hertil kommer transportomkostninger for undervisere (+evt. overnatning) samt udgifter til lokaler og forplejning.