3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 2. juli 2021 modtaget høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret af Bolig- og Planstyrelsen.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Indledning
Indledningsvis nævnes det i lovforslaget, at det er en opfølgning af lovforslaget om parallelsamfund fra 2018, og at indsatsen mod parallelsamfund er en langsigtet proces. I den forbindelse bør det nævnes, at reduktionen af antallet af såkaldte ghettoer fra 29 til 15 ved opgørelsen i 2020, altså næsten en halvering, ikke er et resultat af loven om parallelsamfund fra 2018. Udviklingsplanerne som følge af denne lovgivning er først nu ved at blive implementeret. Tværtimod er reduktionen af antallet af såkaldte ghettoer resultatet af netop en langsigtet boligsocial indsats, der tydeligt viser sine effekter. I den forbindelse forekommer det paradoksalt, at der samtidig med vedtagelsen af lovgivningen om parallelsamfund også skete en markant reduktion af de boligsociale indsatser.

Lister og definitioner
Hovedgrebet i den foreslåede lovgivning om forebyggelsesområder er at udbrede instrumenterne, der gælder i de udsatte boligområder, til en række andre boligområder for i god tid at forebygge, at disse udvikler sig til udsatte områder og såkaldte ghettoer. Denne tankegang er grundlæggende logisk, og generelt er det vigtigt, at boligorganisationer og kommuner har de nødvendige og tilstrækkelige instrumenter til rådighed til at sikre en blandet by.

Imidlertid finder BL det bekymrende, at det er fundet nødvendigt at offentliggøre endnu en liste over boligområder. Uanset hvordan man fra officielt hold pakker italesættelsen ind, så skal vi være klar over, at nye lister indebærer risikoen for ny stigmatisering og dermed reelt kan modarbejde den blandede by. Derfor havde vi helst set, at udbredelsen af anvendelsen af forskellige udlejningsinstrumenter var sket uden nye officielle lister, der utvivlsomt vil tiltrække sig offentlighedens opmærksomhed og dermed sætte mærkater på områder.

En mere lakonisk fremgangsmåde ville også bedre reflektere lovforslagets gode intentioner om, at ordet ghetto og dermed også hård ghetto skal ud af lovgivningen.

Vi finder det også bekymrende, at der ved definitionen af et forebyggelsesområde indgår et etnicitetskriterie, idet andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse områder ikke overstiger 30%. Et sådant kriterie eksisterer for de såkaldte hårde ghettoområder, og der verserer nu tre retssager om parallelsamfundslovgivningen om diskrimination og forskelsbehandling. Derfor må der vurderes at være en sandsynlighed for, at boligsøgende anlægger sager, hvilket kan ramme almene boligorganisationer, der skal leve op til en lovgivning.

Udlejningsregler
I lovforslaget foreslås, at anvendelsen af fleksibel udlejning skal være obligatorisk i alle forebyggelsesområder. Fleksibel udlejning er ganske udbredt i den almene sektor, og det kan forekomme unødigt, at der nu skal udstedes et egentlig påbud til kommuner og boligorganisationer. Sædvanligvis reguleres dette efter gensidige lokale udlejningsaftaler, hvor der netop – som også anført i lovforslaget – tages hensyn til de lokale forhold og efterspørgslen efter boliger i de pågældende områder. Dette har en væsentlig betydning i forhold til de økonomiske konsekvenser af den foreslåede lovgivning, jf. nedenfor.

Der er i den politiske aftale lagt op til, at der i forebyggelsesområderne skal være et særligt fokus på uddannelse og beskæftigelse. Det er nogle af de kriterier, der allerede i dag kan anvendes ved obligatorisk fleksibel udlejning. I udkastet til lovforslaget er der dog ikke udtrykt et særligt fokus på netop uddannelse og beskæftigelse, men blot på at den obligatoriske fleksible udlejning fremadrettet også vil omfatte forebyggelsesområder. Det betyder, at f.eks. indkomst også kan være et kriterie. Spørgsmålet er, om dette har været intensionen fra politisk hold.

BL vil opfordre til, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem ministeriet, KL og BL til overvågning af, hvilke kriterier der lægges vægt på, og hvilke der viser sig at være virksomme.

I forhold til anvendelsen af udlejningsinstrumenter bør det overvejes, om der også i lovforslaget kan ske en lempelse i forhold til at anvende kombineret udlejning. I takt med, at boligområderne udvikler sig i positiv retning, sker der også det, at nogle områder ikke længere er omfattet af den kombinerede udlejning efter lov om almene boliger § 51b. Det vil flugte tankegangen i forebyggelsespakken, hvis der tillige sker en lempelse i reglerne om kombineret udlejning, så kommuner og boligorganisationer får en større grad af aftalefrihed på dette område.

Bytte og fremleje
I lovforslaget foreslås overordnet set, at der for bytte og fremleje i udsatte områder skal gælde samme regler som for den generelle udlejning i disse områder. Hensigten er, at der dermed mere konsistent kan skabes en ramme for udlejningen, hvilket forekommer logisk.
Dog bemærkes det, at skærpede regler for fremleje og bytte ikke omfatter forebyggelsesområderne. Det efterlyser flere boligorganisationer – netop for at kunne bidrage til en forebyggende indsats i disse områder, der er i risiko for at blive udsatte boligområder. Det er ikke givet, at det vil være hensigtsmæssigt i alle forebyggelsesområder – det kan f.eks. være områder, hvor det er praksis, at store boliger ofte delfremlejes. BL foreslår, at det tillades, at boligorganisationerne i forebyggelsesområderne får mulighed for at stille som betingelse, at boligen skal bebos af personer, der opfylder betingelser for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter og kan kræve dokumentation herfor.

Kommunal anvisning
BL samarbejder med boligselskaber og kommuner om at indgå strategiske udlejningsaftaler over hele landet. Formålet med disse aftaler er at skabe en balanceret byudvikling, forebygge udsatte områder, reducere hjemløsheden og sikre den kommunale boligsociale anvisning. De nye initiativer i forebyggelsespakken kan udfordre disse udlejningsaftaler, og særligt i nogle kommuner kan der være en bekymring for, om der kan sikres tilstrækkeligt med lejemål til den boligsociale anvisning. I forhold til det oprindelige udspil noteres det, at der er sket en lempelse, idet der arbejdes med en grænse på 30% af lejemålene i en kommune omfattet af aftalen.
Vi har imidlertid fortsat en bekymring, og det er væsentligt, at BL i samarbejde med kommunerne og meget gerne ministeriet overvåger udviklingen. Det må være afgørende for alle parter, at lovforslaget ikke utilsigtet rammer de allersvageste i vores samfund.

Det er også afgørende, at der kommer nærmere retningslinjer omkring udmøntningen af denne bestemmelse – hvordan skal det i praksis gribes an.

Social eksport
Begrebet nævnes ikke i lovforslaget, men det indgik i den politiske aftale, idet der ansås at være en fare for, at lovforslaget fører til udflytning af ressourcesvage familier særligt fra hovedstadsområdet til forstadskommunerne og videre ud til andre kommuner, fordi de foreslåede tiltag kan gøre det vanskeligere for de svageste grupper at få en bolig. Denne bekymring bør tages ganske alvorligt både på grund af situationen for ressourcesvage familier og grundet samfundsudviklingen. En såkaldt social eksport vil bidrage til en i forvejen skævvredet samfundsudvikling, som man politisk har sat sig for at ændre.

På den baggrund opfordrer BL til, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem ministeriet, KL og BL til overvågning af udviklingen. Lykkes dette ikke, så finder BL området så vigtigt, at BL vil gennemføre de nødvendige analyser.

Nedrivning
I lovforslaget foreslås, at de bredere godkendelsesrammer for nedrivning gældende i udsatte områder også udstrækkes til at omfatte forebyggelsesområder. Dette forekommer fornuftigt, da det er vigtigt for boligorganisation og kommune at råde over de tilstrækkelige instrumenter, når et boligområde skal fremtidssikres. Det er ligeledes afgørende og bør tilsikres, at den enkelte boligorganisation har den bestemmende indflydelse i forhold til udviklingen, og at beslutninger i boligorganisation og kommune kan tiltrædes af Landsbyggefonden, som skal finansiere disse omdannelser, herunder at den tilstrækkelige ramme er til rådighed for fonden.

Digital post
Det anføres i lovforslagets afsluttende bemærkninger, at den almene sektor vil blive omfattet af ordningerne omkring nye digitale postløsninger i slutningen af 2021, og at der er stor opbakning hertil fra den almene sektor. Dette kan bekræftes.

Vores eneste bekymring er, at den almene sektor måske udelukkes fra fuldt at kunne tilslutte sig, idet den offentlige sektors registreringer af fritagelse for digital post ikke direkte kan anvendes af den almene sektor på nuværende lovgrundlag. Der er pt. ikke hjemmel til, at de almene boligorganisationer har adgang til de oplysninger, der sikrer en direkte brug af Digital Post. Det betyder, at den almene sektor skal bede den enkelte beboer om oplysninger for at kunne anvende digital post, hvilket er unødigt generende for særligt den svage målgruppe, hvor pårørende og kommunalt ansatte antageligvis skal involveres, og dermed afspejler det også et unødigt ressourcespild. Derfor skal også her lejligheden benyttes til den opfordring, at den almene sektor direkte kan anvende den offentlige sektors registreringer.

Økonomiske konsekvenser
Det konstateres, at lovforslaget hverken har økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne. At det ikke har negative økonomiske konsekvenser for kommunerne, forekommer efter vores vurdering meget tvivlsomt, men det er jo op til KL at forhandle dette med regeringen.

For den almene sektor kan det imidlertid klart konstateres, at det vil have negative økonomiske
konsekvenser og dermed langsigtet påvirke huslejerne opad.

Obligatorisk anvendelse af fleksibel udlejning også i byområder med en svagere boligefterspørgsel vil medføre, at der skal udsendes langt flere tilbud i forbindelse med udlejning af en bolig. Muligheden for den almene sektor til at anvende ny Digital Post vil oplagt mindske denne omkostning, men grundlæggende stiger risikoen for, at de ledige boliger ikke kan udlejes til tiden, og der dermed opstår huslejetab. Denne risiko øges kun ved at offentliggøre officielle lister over forebyggelsesområder med risiko for stigmatisering, idet erfaringerne fra indførelsen af parallelsamfundspakkens ”hårde ghettoer” desværre allerede er, at der er opstået betydelige huslejetab, som i sidste ende skal betales af de øvrige beboere.

Lovtekniske bemærkninger
Det fremgår af udkastet til lovforslagets § 1, punkt 4, at ”integrationsydelse” ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i § 51 b, stk. 1, 1. pkt. og § 59, stk. 6, nr. 5. BL foreslår, at samme ændring også foretages i § 51 c, stk. 1.

I § 1, punkt 7 står: ”I § 59, stk. 9, 1.-3. pkt., der bliver til § 59, stk. 1, 1.-3. pkt” – det antages, at der tale om tastefejl, idet der formentlig skal stå: ”… bliver til § 59, stk. 11, 1.-3. pkt”.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør