3376 2020

BL har den 15. januar 2021 modtaget høring over lov om ændring af lov om betalinger af Finanstilsynet.

BL har følgende bemærkninger til forslaget:

Erhvervsministerens lovpligtige revision af kontantreglen fjernes

BL kan konstatere, at erhvervsministerens pligt til at revidere kontantreglen i § 81 i lov om betalinger i folketingsåret 2020/2021 foreslås fjernet.

Det er anført i lovforslagets bemærkninger, at revisionsbestemmelsen i § 155 i lov om betalinger blev indført i forbindelse med, at kravet om modtagelse af kontanter i nattetimerne blev lempet ved den såkaldte ”kontantregel” i § 81 i lov om betalinger.

Lempelsen er foretaget ud fra det formål at begrænse antallet af røverier i områder, hvor der er høj risiko for røverier. Revisionsbestemmelsen tjener således udelukkende det formål at skulle revidere lempelsesreglen i folketingsåret 2020-2021, hvis lempelsen ikke har haft ønskede effekt og dermed skal justeres.

Det er anført i lovens bemærkninger, at Erhvervsministeriet har indhentet bidrag fra interesseorganisationer og aktører, der har været i berøring med ordningen siden ikrafttrædelsen den 1. januar 2018.

Evalueringen på baggrund af de indhentede bidrag har resulteret i, at Erhvervsministeriet har vurderet, at kontantreglen og dermed lempelsen af kravet om modtagelse af kontanter virker efter hensigten. Derved er der ikke behov for yderligere revision, hvorfor revisionsbestemmelsen foreslås fjernet.

Kontantreglen spænder ben for en effektiv drift

BL har den 28. august 2020 har fremsendt et brev til erhvervsminister Simon Kollerup vedrørende den kommende revision af betalingslovens § 81. I brevet til erhvervsministeren har BL både sat fokus på reduktion af risiko for røverier og muligheder for yderligere realisering af driftseffektiviseringer og dermed huslejereduktioner, som BL håber vil føre til en ny dispensationsmulighed til kontantkravet.

Et lovpligtigt krav om driftseffektivisering

Den almene boligsektor er ved lov underlagt et fokus på effektiv drift, og desuden blev der i 2016 indgået en aftale med regeringen om betydelige driftseffektiviseringer frem til 2020, og senest er indgået en nye driftseffektiviseringsaftale med den nuværende regering gældende frem til 2026.

Et væsentligt bidrag til at realisere effektivitetsgevinster er anvendelse af øget digitalisering og som eksempel på dette kan nævnes, at der senest er indgået aftale om, at den almene sektor fremover i endnu større omfang må anvende digital post. Det kan anses som en logisk komponent i denne digitale udvikling, at der fremover i større omfang kan ske en udvikling væk fra modtagelse af kontant betaling.

Omkostningerne ved håndtering af kontanter og mindsket risiko for røverier.

Om omkostningerne ved kontanter har Betalingsrådet v/Nationalbanken i sin rapport ”Rapport om kontanters rolle i samfundet” anført: ”Forretningerne har lønudgifter til personale, der opgør kassebeholdningen i løbet af dagen og ved dagens afslutning, henter byttepenge og afleverer kontanter i døgnboks. Der kan også være udgifter til kontanthåndteringsselskab og sikkerhedsudstyr”.

Udover en udgiftsbesparelse til håndteringen af kontanter på ejendomskontorerne i de almene boligorganisationer og derved besparelser til gavn for huslejeudviklingen til gavn for beboerne, så vil et kontantløst ejendomskontor også have en præventiv effekt på røverier, uanset om ejendomskontoret er beliggende i et område med forhøjet risiko for røveri.

BL vurderer, at håndteringen af kontanter i boligorganisationen og dens afdelinger har et driftseffektiviseringspotentiale og derved en reel besparelse af beboernes husleje og samtidig bidrager til en øget grad af tryghed.

Dispensationsmulighederne i dag

Dispensationsmulighederne fra kontantkravet efter betalingsloven er snævre, og de skal vurderes efter hensynet til forbrugernes mulighed for at anvende kontanter. Der er således ikke nogen hensynsafvejning i loven, som vedrører driftseffektivisering og rentabilitet for den forpligtede over for forbrugernes reelle behov for at kunne betale med kontanter.

I de almene boligorganisationers situation er beboerne forbrugerne, som der efter loven skal tages hensyn til. Det betyder, at personer, der ikke har en bolig i en boligafdeling, ikke har nogen interesse i at kunne betale med kontanter på et ejendomskontor. Derfor er kredsen af forbrugere begrænset til beboerne i boligafdelingen.

I situationen med de almene boligorganisationer er der således to hensyn, der går mod hinanden;

1) hensynet til de ofte relativt få beboere, der ønsker at kunne betale med kontanter på de lokale ejendomskontorer, og 2) hensynet til beboernes (samtlige beboere) husleje gennem driftsudgifter.

En revisionsbestemmelse med fokus på en bredere samfundstilpasning

Ved en lovpligtig revision af kontantreglen i § 81 i lov om betalinger sikres det, at den gældende lovgivning med jævne mellemrum justeres i takt med samfundets udvikling og hertil hørende behov.

BL vurderer, at det er relevant med en revisionsbestemmelse i loven, hvis denne får et bredere sigte end den nuværende. Kontantreglen i § 81 i lov om betalinger kan derfor med fordel med jævne mellemrum revideres, så reglen er tilsvarende det reelle behov i samfundet og i de enkelte tilfælde.

BL opfordrer derfor til følgende:

• Dispensationsadgangen udvides, således der kan gives dispensation til at fravige kravet om at modtage kontanter, når dette begrundes i en afvejning mellem reel efterspørgsel hos de reelle forbrugere og driftseffektivisering.
• Revisionsbestemmelsen fjernes ikke, men derimod udvides denne til også at skulle anvendes ud fra en bredere samfundstilpasning, herunder hensynet til boligorganisationernes lovpligtige driftseffektivisering.

Med venlig hilsen


Bent Madsen
Adm. direktør