Analyser
Husleje i almene boliger i Københavns Kommune
Huslejen i almene boliger er bestemt af udgifterne til at drive og bygge boligerne, altså omkostningsbestemt, og det betyder, at boligudgiften typisk er lavere. Det er med til at sikre boliger til alle indkomstgrupper og samtidig at gøre det muligt for en kommune at løse byens boligsociale opgaver.
I denne analyse sætter vi fokus på huslejeniveauet i Københavns kommune på tværs af områder og opførelsesperioder, udviklingen i huslejeniveauerne og på boligbyrden blandt udvalgte familietyper.
Lavere husleje i nyopførte almene boliger
Boligstørrelse og opførelsesår har betydning for huslejeniveauet i de almene boliger. Generelt har ældre boliger en lavere husleje end nyere boliger. Almene boliger opført indenfor de seneste 10 år har dog en lavere husleje end dem, der blev opført i perioden før.
Den gennemsnitlige årlige husleje pr. kvm. i København er således højest i de boliger, som er opført i perioden fra 2001-2010, jf. figur 1.
De mindste boliger har typisk en højere husleje pr. kvm., mens der i København ikke er stor forskel på huslejeniveauet i boliger mellem 51-110 kvm. Det kan bl.a. skyldes, at flere af de store boliger er opført i de senere år, hvor huslejeniveauet har været højere.
Figur 1. Huslejeniveau i almene boliger i København fordelt på opførelsesperiode
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister.
Huslejen er årligt steget med 0,5-1,5 pct.
Den gennemsnitlige husleje i almene boliger i København er steget med mellem 0,5 og 1,5 pct. om året de seneste seks år, jf. figur 2, hvilket svarer til udviklingen på landsplan.
Huslejen er steget mere i almene familieboliger end i almene ungdoms- og ældreboliger. Det højere huslejeniveau kan være et resultat af flere ting heriblandt, at driftsomkostninger er steget som følge af inflation, renoveringer i den eksisterende boligbestand eller, at boliger i dag opføres til en højere anskaffelsessum end tidligere.
Tages der højde for de generelle prisstigninger i samfundet, som påvirker boligafdelingernes driftsomkostninger, er det kun huslejerne i familieboliger, der er steget over perioden, jf. figur 2.
Figur 2. Huslejeudviklingen i perioden 2015-2020
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister.
Boligudgifterne på 20-40 pct. af familieindkomsten
Huslejen udgør mellem 20 og 40 pct af indkomsten blandt familier, der bor i de nyeste boliger opført efter 2000. Boligudgifterne fylder generelt mere i budgettet hos enlige med børn, mens de omvendt fylder en relativt mindre del for parfamilier uden børn i København.
Læs mere i analysen om udviklingen i boligbyrder på tværs af områder og boliger herunder. Almene boliger spiller samtidig en vigtig rolle i at skabe plads til alle indkomstgrupper i storbyerne. Det viser en analyse lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Læs hele analysen her.
