3376 2020

BL forholder sig ikke til forslagene omkring den fremtidige struktur for sundhedsvæsenet, men bakker op om de tværgående anbefalinger, der gælder uanset hvilken struktur, der politisk måtte vælges.

Særligt har vi fokus på den betydelige skævhed i sundhed, hvor nogle befolkningsgrupper har store sundhedsudfordringer. Her er en tydelig sammenhæng til den sociale profil, og eftersom den almene boligsektor samfundsmæssigt løser betydelige sociale opgaver, er sundhedsudfordringerne i de almene boligområder også langt større.

Det er i den almene boligsektor tydeligt, at der er behov for langt større nærhed i sundhed, så sundhedsydelserne kommer tættere på de borgere, som har de største helbredsmæssige udfordringer. Dette fremgår også af anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen.

I den almene boligsektor er der allerede gode erfaringer med lokale sundhedshuse, og det er oplagt at bygge videre på disse positive erfaringer med større nærhed i sundhed.

Derfor anbefaler BL sammen med KL (KL og BL har sammen i april 2024 lanceret udspillet: “Boligpolitik skal styrke det borgernære sundhedsvæsen”), at der i en kommende boligaftale om renoveringer i den almene boligsektor støttet af Landsbyggefonden indgår sundhedsrenoveringer, dvs. opførelse af sundhedshuse i forbindelse med fælleshuse, renovering til bofællesskaber m.v.

I forbindelse med alle renoveringer i den almene boligsektor bør der stilles spørgsmålet, om der er behov for sundhedsfaciliteter på samme måde, som der også konsekvent tænkes i klimamæssig bæredygtighed.

De mere end 7.500 almene boligområder er fordelt i hele landet, også i de tyndtbefolkede områder med langt til sygehuset, og her vil sundhedsfaciliteter være til store gavn for lokalområdet uanset, om man bor alment eller i andre typer af boliger.

Dermed er der et stort potentiale for skalering af nære sundhedsfaciliteter. Der bor næsten en million mennesker i de almene boligområder, men sundhedsfaciliteterne vil som nævnt være tilgængelige for alle i lokalområdet.

Behovet for nære sundhedsfaciliteter er stigende i takt med, at den danske befolkning ældes, som det også dokumenteres i Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Dermed vil den såkaldte sygdomsbyrde også stige, og det vil ske først udenfor de større byer med en relativt stor ældre befolkning.

Derfor er det afgørende, at sundhedsfaciliteter og boligernes ældreegnethed tænkes sammen, når renoveringerne fastlægges i en kommende boligpakke. Et fokusområde skal være omdannelse af eksisterende boliger til bofællesskaber, så enlige og ensomme med en lav indkomst også får mulighed for at bo i et velfungerende bofællesskab i det lokalområde, som de allerede kender.

Endelig sætter Strukturkommissionen fokus på de stigende udfordringer med psykisk sygdom, som især er mærkbare i de almene boligområder, hvor der generelt huses en større andel af borgere med psykiske udfordringer. I dagligdagen kan det være en stor udfordring for naboskabet og livet i boligområdet, selv om der gøres en stor indsats fra både ejendomsfunktionærer, boligsociale medarbejdere, naboer, frivillige mv.

Derfor bakker BL op om den styrkelse af psykiatrien, som anbefales af Sundhedsstrukturkommissionen, og her kan de nære indsatser med stor fordel styrkes, så der tidligere kan ydes en hjælpende indsats.

Et element kan være et styrket samarbejde mellem psykiatrien og boligorganisationerne samt en styrkelse af de lokale fællesskaber, som også vil medvirke til at reducere ensomheden for den enkelte.

De ansatte i de almene boligområder og det øvrige civilsamfund kan medvirke til at skabe og styrke de sociale bånd, der er en vigtig forudsætning for, at nærheden i sundhed kan styrkes effektivt.

Med til dette billede hører også den nævnte aldring af befolkningen og den stigende forekomst af demenssygdomme. Her kan der i lokalområdet med fordel ske en skærpet opmærksomhed på personer, som udviser tegn på begyndende demens.

Skævhed i sundhed
Skævheden i sundhed rammer både geografisk og socialt. I den almene boligsektor bor næsten en million mennesker svarende til 17 pct. af befolkningen. Men beboerne i den almene boligsektor har langt større forekomst af en række af de store folkesygdomme end deres andel af befolkningen, hvilket fremgår af figuren.


Andel personer med diagnoser, der bor alment

Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik registerdata og Sundhedsstyrelsens register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS)

Forklaringen er, at den almene boligsektor løser en stor samfundsmæssig social opgave med også at huse dem, der har det svært i tilværelsen.

Koncentrationen af syge i de almene boligområder gør det oplagt at placere nære sundhedsydelser i boligområder tæt ved de sygdomsudfordrede, som også kan have svært ved at transportere sig langt til et sundhedstilbud. Dette gælder både psykologisk med også praktisk, da færre har eget transportmiddel og mange er ældre.

Det skal igen understreges, at de sundhedstilbud i almene boligområder ikke kun er rettet mod almene beboere men til hele lokalsamfundet.

Fokuseres der ned på de enkelte sygdomsgrupper, så viser tallene for diabetes, KOL og demens opdelt på aldersgrupper, at frekvenserne er dobbelt så høje i den almene boligsektor.

Andel borgere med type 2-diabetes

Andel borgere med KOL:




Andel borgere med demens:

Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik registerdata og Sundhedsstyrelsens register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS)

Forekomsten af disse sygdomme stiger med alderen, og merforekomsten er særlig stor i 
yderområderne med mange ældre.

For de store psykiske sygdomme som depression, angst og skizofreni er der stor merforekomst af sygdommen opgjort på alle aldersgrupper.


Andel borgere med depression:



Andel borgere med angst:



Andel borgere med skizofreni:

Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Landspatientregisteret (LPR)

Det er således et klart billede, at sygdomsfrekvenserne er langt højere for beboerne i den almene boligsektor, og det er derfor oplagt at styrke de nære sundhedsfaciliteter der.

Samfundsøkonomisk synes det også at være oplagt at styrke de nære indsatser for at forebygge, nedbringe og bedre håndteringen af de nævnte sygdomme. Nedenstående tabel viser medudgifterne ved øgede forekomst af de nævnte sygdomme blandt almene beboere.

Kilde: BL’s egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata, Sundhedsstyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS) og Landspatientregisteret (LPR).

Merudgiften i sundhedsvæsenet er samlet set ca. 9 mia.kr., og det afledte produktionstab vurderes til ca. 17 mia.kr. Der er således et betydeligt økonomisk potentiale i blot en mindre reduktion i skævheden i sundhed, foruden det vil være til gavn for den enkelte.

Psykiatrien vigtig
Det fremgår tydeligt af ovenstående analyser, at borgere med psykiske udfordringer er markant overrepræsenterede i den almene boligsektor. Forklaringen er som tidligere nævnt, at den almene boligsektor tager et stort samfundsmæssigt socialt ansvar også for personer med svære psykiske lidelser, der har svært ved at få fodfæste i livet endsige på arbejdsmarkedet. Her sikrer den almene boligsektor disse udsatte borgere ordentlige boligforhold.

Nogle af disse borgere kan grundet deres lidelser være meget udadreagerende, og det kan skabe utryghed i et boligområde. Andre kan isolere sig og til sidst leve under sundhedsfarlige boligforhold.

I dagligdagen i boligområderne mærkes et stort og akut behov for, at vores sundhedssystem kommer langt tættere på de psykisk udfordrede borgere med støtte og hjælp i tide, før det går galt.

Der er oplagt behov for nære sundhedsydelser, som også kan være medvirkende til, at
boligorganisationer og det øvrige civilsamfund sikres et godt grundlag for deres medvirken. Der kan fx etableres faste samarbejdsrelationer til boligorganisation og ejendomsfunktionærer, som en del af en nær sundhedsindsats.

Konkrete eksempler
Der er adskillige eksempler på nære sundhedsindsatser i boligområder, og her skal fokuseres på to af de eksisterende eksempler og fem konkrete projekter, der er under planlægning af boligorganisationer og kommuner, hvis den kommende boligpakke giver mulighed for det.

I forbindelse med en renovering af boligområder Aalborg Øst blev der for mere end 12 år siden opført et sundhedshus, der har været en stor succes for både boligområdet og borgerne i Aalborg. Idag er der 12 sundhedstilbud i huset med praktiserende læger, speciallæger, genoptræning, rygeafvænning og meget mere.

Før etablering af sundhedshuset var der ingen praktiserende læge i området. Undersøgelser viser, at de nære sundhedstilbud har forbedret sundhedstilstanden for områdets beboere, og samtidig har sundhedstilbuddene medvirket til en integration af området med det øvrige Aalborg.

I boligområdet Tingbjerg i København gennemføres i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen en lokal indsats med at opspore diabetes og sætte borgere hurtigt i behandling, så alvorlige senfølger undgås. Denne nære sundhedsydelse har stor effekt og har potentiale til en større skalering.

For halvandet år siden gennemførte Landsbyggefonden en international idékonkurrence,
”Neighbourhoods for Generations”, hvor nære sundhedsydelser indgik i mange af de indsendte opgavebesvarelser fra hele verden.

En af ideerne søges konkret gennemført i Horsens i samarbejde mellem kommune og
boligorganisation, hvor fælleshus og erhvervslokalerne i boligområdet ombygges med
klinikfaciliteter, og nogle af familieboligerne omdannes til bofællesskaber og boliger med bedre mulighed for pleje, så det bedre modsvarer de stadig flere ældre borgere og deres
sundhedsudfordringer.

I samarbejde med jyske byer, Holstebro, Grindsted, Varde og Fredericia planlægger
boligorganisationer at etablere nære sundhedsfaciliteter.

I Holstebro arbejdes med en renovering af boligområdet Trekanten med etablering af lægehus, genoptræningscenter, nye senioregnede boliger, bofællesskaber for ældre integreret med boliger til børnefamilier.

I Grindsted planlægges en centralt placeret boligafdeling i byen omdannet med nære
sundhedsfaciliteter, mødested for ældre og et genoptræningscenter. I tilknytning hertil ønskes etableret et generationsbofællesskab, et seniorbofællesskab samt overgangsboliger. Et vigtigt formål er, at de ældre kan blive boende i eget hjem længst muligt med høj livskvalitet og muligheder for fællesskab.

I Varde tages afsæt i tre mindre landsbyer - Alslev, Næsbjerg og Horne - som alle har
renoveringsmodne ældreboligafdelinger, der med fordel kan renoveres til at blive tidssvarende og fleksible rammer for genoptræningsfaciliteter, konsultationer med sundhedspersonale, servicearealer med velfærdsteknologi samt være rammen for et socialt mødested og godt naboskab i landsbyerne.

I Fredericia huser boligområdet Korskærparken mange, især ældre, med behov for støtte og nære sundhedsydelser. Der arbejdes med planer om et nyt lokalt sundhedshus med sundhedsplejeklinik samt mulighed for at optikere og høreklinikker rykker ud. Desuden har huset funktion som socialt mødested for at reducere ensomhed.

I lighed med flere af de øvrige områder planlægges også i Fredericia et samarbejde mellem kommune og ejendomsfunktionærerne, hvor deres lokale kontaktflade til beboerne aktivt bruges til at udføre visse praktiske opgave og medvirke til at opspore fx begyndende demens. Der planlægges tiltag for efteruddannelse samt en afregningsmodel, så kommunen/regionen betaler for forbrugte viceværttimer.

I den almene boligsektor er ansat 5.700 ejendomsfunktionærer, hvor mange allerede i dag har en meget vigtig social funktion og uformelt giver en hjælpende hånd til ældre og svage borgere. Denne indsats kan i højere grad anerkendes og udvikles ved at indgå konkrete samarbejdsaftaler til gavn for alle parter.

Sammenfattende kan konstateres en betydelig aktiv interesse fra kommuner og boligorganisationer for at samarbejde om renoveringer af boligområderne, som tilfører forskellige typer af nære sundhedsydelser og tilpasser boligområderne til de kommende års mange ældre med stigende plejebehov og stigende risiko for ensomhed.

Socialpolitik og ældrepolitik
Som det fremgår af ovenstående, er det oplagt, at sundhedspolitik, ældrepolitik, socialpolitik og boligpolitik hænger tæt sammen. Aldringen i samfundet betyder en stigende sygdoms- og plejeopgave, hvor det er helt afgørende at tænke i innovative løsninger, hvis vi som samfund skal leve op til vores ansvar.

De konkrete eksempler ovenfor er vigtige svar på denne samfundsmæssige udfordring, hvor boligorganisationer og lokalsamfundet inddrages for at finde de bedste løsninger.

Samtidig er der også en afgørende socialpolitisk vinkel, for som dokumentationen for skævhed i sundhed viste, så indebærer det sociale samfundsansvar, som den almene boligsektor løfter, at sygdomsbyrden også er langt større i den almene boligsektor end i resten af samfundet.

Derfor synes det oplagt også ud fra en socialpolitisk vinkel, at renoveringerne i den almene boligsektor i forbindelse med en kommende boligpakke også kommer til at omfatte sundhedsrenoveringer i bred forstand som sundhedsfaciliteter i fælleshuse, renoveringer til bofællesskaber i eksisterende byggeri, etablering af mødesteder m.v.
Dermed kan den sociale skævhed i sundhed søges mindsket og fx mange ældre mennesker med beskedne indkomster kan sikres bedre adgang til sundhedsydelser, få mulighed for at leve i bofællesskaber og få en sundere alderdom med mindre ensomhed.

Boligpolitiske anbefalinger
Den seneste langsigtede boligaftale om renoveringer fra maj 2020 havde titlen "Grøn boligaftale" og har sikret renoveringer, hvor der også er fokus på den grønne bæredygtighed, som nu er et standardelement.

Det kunne være en idé at kalde den kommende boligaftale for "Sund boligaftale" og fremover stille krav om, at der i forbindelse med alle renoveringer skal ske en screening for behovet for sundhedsfaciliteter og fremtidssikring af bygningsmassen i forhold til de stadig flere ældre, dvs. behovet for tilgængelighed, universelt design, bofællesskaber m.v. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt med en præcisering af gældende regler om fælleshuse og samarbejdet mellem boligorganisationer og kommunerne.

I lighed med flere af de øvrige områder planlægges også i Fredericia et samarbejde mellem kommune og ejendomsfunktionærerne, hvor deres lokale kontaktflade til beboerne aktivt bruges til at udføre visse praktiske opgave og medvirke til at opspore fx begyndende demens. Der planlægges tiltag for efteruddannelse samt en afregningsmodel, så kommunen/regionen betaler for forbrugte viceværttimer.

Etablering af sundhedsfaciliteter i ny- eller tilbyggede fælleshuse forudsættes kostpris-finansieret af brugerne, dvs. kommune, region eller private sundhedsaktører. Dermed belastes beboerne ikke økonomisk, og tilsvarende gælder for Landsbyggefonden.

Rammerne for en kommende boligaftale kan således fastlægges ud fra det klassiske byggetekniske renoveringsbehov, herunder grøn bæredygtighed, behovet for omdannelse af eksisterende boliger til at være seniorvenlige, herunder behovet for bofællesskaber, samt behovet for lokale sundhedsfaciliteter.

Dermed kan der også sikres en større langsigtet social robusthed af boligområderne med større grad af integration i forhold til de omliggende bysamfund. Denne positive effekt har været meget tydelig med omdannelse af det store boligområde Aalborg Øst med sundhedsfaciliteter m.v.

En kommende boligaftale kan således med fordel koordineres med den kommende aftale om den fremtidige sundhedsstruktur, da lokale nære sundhedsfaciliteter i den almene boligsektor har betydeligt skaleringspotentiale og kan få markant betydning over hele landet, også i de mindre byer og tyndt befolkede områder.


Venlig hilsen

Bent Madsen