3376 2020

BL - Danmarks Almene Boliger har den 1. december 2025 modtaget høring om lovforslag vedrørende midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere. Det foreslås, at der afsættes 15 mio. kr. i 2026, som fordeles til kommunerne, så de kan

1. Give et tilskud til udsatte borgere, så de kan opnå en bolig.
2. Give et tilskud til udsatte borgere, der har en bolig, så de ikke risikerer udsættelse og hjemløshed.

Der lægges ikke i lovforslaget grænser for tilskuddets størrelse eller varigheden af tilskuddet. BL antager, at der lægges op til, at den enkelte kan få et tilskud i hele 2026, hvis der er behov for dette. Kommunerne får mulighed for selv at vedtage ansøgningskriterier, herunder om at den enkelte borger kan opnå tilskud uden formel ansøgning.

BL er enig med ministeriet i, at der er et stort behov for støttemuligheder for nuværende hjemløse og borgere, der er truet af hjemløshed som følge af både stigende leveomkostninger og lavere ydelser som følge af bl.a. kontanthjælpsreformen og afskaffelsen af den særlige støtte til høje huslejeudgifter.

BL anerkender, at ministeriet forsøger at lave en ordning, der relativt hurtigt kan få midlerne ud til de relevante borgere. Det er der i høj grad behov for. Samtidig vil vi anerkende, at der laves en ordning, hvor ydelser ikke modregnes i forsørgelsesydelser eller boligstøtte. Vi kan imidlertid tvivle på, om rammen på de 15 mio. kr. er tilstrækkeligt til at imødegå den udfordring, vi ser.

Målgruppen for det foreslåede tilskud er ikke begrænset til personer, der er berørt af kontanthjælpsreformen og afskaffelsen af særlig støtte. Samtidig foreligger der forslag om helt at fjerne den særlige støtte for alle målgrupper, så der kan være en forventning om, at flere borgere vil få vanskeligt ved at betale deres husleje. Rådet for Socialt Udsatte har indhentet data, der viser, at 14.854 personer modtog særlig støtte i december 2024 (§34: Så mange fik særlig støtte til boligudgifter før kontanthjælpsreformen | Rådet for Socialt Udsatte). Kommunerne bevilgede i alt ca. 242,5 mio. kr. til støtten i 2024. Hvis de afsatte 15 mio. kr. skulle gå til en tilsvarende gruppe, så ville der være 1.010 kr. til hver pr år (84 kr. pr. måned). Hvis de afsatte 15 mio. kr. blot skulle gå til den del af modtagerne af særlig støtte, som modtog kontanthjælpsydelser, i alt 10.498 personer, så ville de kunne få 1.429 kr. pr. år (199 kr. pr. måned).

Ifølge Ydelseskommissionen modtog borgerne dengang ca. 1.200 kr. pr. måned i særlig støtte. Hvis niveauet for støtte fra puljen skulle være det samme, så ville 1.041 personer kunne få støtte i et kalenderår.

Tager man i stedet udgangspunktet i 2024-tællingen af hjemløse, så var der 5.989 hjemløse i uge 6 i 2024. I så fald svarer det afsatte beløb til 2.504 kr. pr. borger pr. år (208 kr. pr. måned). Ca. 60 % af de hjemløse i 2024-tællingen modtog kontanthjælpsydelser. En fordeling af puljen til denne del af målgruppen vil give 4.175 kr. pr. person pr. år (348 kr. pr. md.).

Det fremgår af pressemeddelelsen fra Socialministeriet om puljen, at midlerne fordeles til de 38 kommuner, der i 2024 havde mere end 40 hjemløse i hjemløsetællingen. Disse kommuner havde i alt 4.854 hjemløse. En fordeling til et sådant antal vil give 3.090 kr. pr. person pr. år (257,50 kr. pr. måned).

Hvis man samtidig antog, at det også her var 60 % af de hjemløse i disse kommuner, der modtog kontanthjælp, og kun de fik adgang til ydelsen, så ville de få 5.151 kr. pr år (429 kr. pr. md.).

Det forekommer i øvrigt paradoksalt, at det kun er dette begrænsede antal kommuner, der får adgang til midlerne. Antallet af hjemløse kan være en stor opgave for mindre kommuner med færre indbyggere, selvom de havde færre end 40 hjemløse i 2024. Man kunne med fordel i stedet lægge vægt på andelen af hjemløse i den enkelte kommune, hvis der ses behov for en begrænsning i adgangen til puljen.

Samtidig må vi dog påpege, at den særlig støtte, som pr. 1. juli 2025 blev afskaffet for kontanthjælpsmodtagere, og nu foreslås afskaffet for alle grupper, har været tilgængelig for alle kommuner, uanset antal hjemløse. Forebyggelse af udsættelser og hjemløshed er vigtigt uanset antallet af hjemløse lokalt.

En del af målgruppen beskrives som borgere, der udsættes fra boligen. Det kan være vanskeligt at opgøre, fordi data om udsættelser offentliggøres med en forsinkelse, og det kan være uklart, om en effektueret udsættelse kunne være blevet forebygget. Alligevel er det relevant at påpege, at der ifølge Tal fra Domstolsstyrelsen var 1.051 effektuerede udsættelser i 1. halvår af 2025. Det kan selvfølgelig være et overlap mellem gruppen af hjemløse og gruppen af personer, der udsættes fra boligen. Men skal midlerne fra puljen dække begge grupper, så vil der være yderligere et antal personer, der kan opnå støtte, og dette vil sænke gennemsnitsbeløbet for mulige ydelser i regnestykkerne ovenfor.

Pointen med disse regnestykker over målgrupper og mulige ydelser er, at puljen er meget begrænset i forhold til de problemstillinger, som regeringen forventer at løse med afsættelsen af midlerne. Vi hører fra kommunerne om borgere, der efter kontanthjælpsreformen har en betalingsevne ift. husleje på omkring 2.500 kr. Der findes ganske få boliger i denne prisklasse, og så billigt kan der ikke bygges nye boliger. Disse borgere vil have behov for et tilskud, der overstiger gennemsnitsbeløbet i vores beregninger.

Vi ser behov for afklaring af, om støtten tildeles efter et ”først til mølle”-princip, eller om støtten til den enkelte borger begrænses i forhold til målgruppens størrelse. En meget begrænset støtte kan blive virkningsløs i forhold til formålet om at begrænse udsættelser og give adgang til boligløsninger. Vi vil opfordre til, at der sker en løbende monitorering og opfølgning på behovet for støtte, og at det i denne sammenhæng vurderes, om der er grundlag for at udvide puljen i løbet af 2025.  

Der er en væsentlig risiko for, at de borgere, der opnår et tilskud fra den midlertidige pulje, vil stå i samme situation, når tilskuddet udløber. Der vil derfor også være behov for en varig løsning som supplement til den midlertidige pulje.

Hvis hjemløshed skal forebygges og afvikles, er der behov for flere og varige løsninger, fx i form af en generel hjemmel for kommunerne til selv at prioritere området. Socialministeriet har netop offentliggjort Ny analyse viser det økonomiske potentiale ved Housing First | Social- og Boligstyrelsen, der viser at bostøtte efter de evidensbaserede metoder til hjemløse kan betale sig for kommunerne. Det vil en mulighed for tilskud til husleje til forebyggelse af hjemløshed også kunne. En god løsning ville være en generel hjemmel til kommunerne, og er der ikke opbakning til dette, så bør regeringen være parat til at øge puljen, også i løbet af 2026.

Samtidig kunne der med fordel tilføjes vilkår om evaluering af målgruppen for puljens virkning ift. at forebyggelse udsættelser og hjemløshed, så erfaringer kunne indgå i en varig løsning.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør