Lovforslaget følger op på Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs eftersyn af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet. Formålet med lovændringen er bl.a. at skabe klarhed om gældende regler om fastsættelse af klargøringsvarsel for offentlige beskyttelses- og sikringsrum samt indførelse af indberetningspligter for kommunerne, som sikrer, at relevante myndigheder har oplysninger om bl.a. kapacitet og standen af eksisterende beskyttelsesrum.
Høringssvar
Høring af forslag til ændring af lov om beskyttelsesrum – styrkede beføjelser og tilsyn
Høringssvar fra BL – Danmarks Almene Boliger
BL anerkender baggrunden for lovforslaget og de alvorlige sikkerhedspolitiske omstændigheder, som nødvendiggør en styrkelse af samfundets samlede beredskab. Det er vigtigt, at Danmark som samfund er forberedt på at kunne håndtere kriser og trusler mod civilbefolkningen, og at rammerne for beskyttelsesrum og sikringsrum er tidssvarende.
Samfundsansvar
BL finder det væsentligt, at den foreslåede beføjelse kun bringes i anvendelse, hvor det er sagligt og nødvendigt ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn. Det er væsentligt, at beskyttelsesrum ligesom forsvarsudgifter betragtes som en samfundsmæssig forpligtelse, som vi alle solidarisk skal være med til at bære.
Derfor er det også vigtigt, at omkostningerne ved beskyttelsesrum ikke kommer til at belaste det enkelte nybyggeri eller den enkelte renovering, som derved kan blive sat i stå.
Krav til beskyttelsesrum, retablering og nyetablering af disse i forbindelse med nybyggeri og renoveringer må forventes i særlig grad at være koncentreret om større etagebebyggelser, hvilket typisk kan være lejelejeligheder eller andelsboliger, som i særlig grad findes i hovedstadsområdet. En belastning af disse boligtyper frem for andre kan give en økonomisk skævhed, hvilket også peger i retning af samfundsmæssige løsninger der ikke belaster de enkelte matrikler og byggeprojekter, der derved kan sættes i stå.
BL anbefaler derfor, at der i forbindelse med lovens gennemførelse indarbejdes klare retningslinjer for finansiering, så udgifter til etablering eller klargøring af sikringsrum ikke skal bæres af de enkelte boligområder, men at der sikres en bred samfundsløsning for at modvirke lokal overbelastning og måske underinvestering.
Klimakrav og bæredygtigt byggeri
Krav om etablering af nye sikringsrum vil typisk indebære anvendelse af forstærkede betonkonstruktioner, som har en betydelig klima- og materialebelastning.
Dette kan gøre det vanskeligt at overholde de gældende LCA-krav (livscyklusvurdering) i bygningsregle-mentet, hvor der stilles skærpede krav til bygningers CO₂-aftryk.
BL anbefaler, at ministeriet i samarbejde med Boligstyrelsen vurderer konsekvenserne for LCA-kravene og sikrer, at der etableres en passende grad af fleksibilitet eller mulighed for dispensation, hvor opførelsen af sikringsrum sker af sikkerhedsmæssige grunde.
Derudover bør anvendelse af eksisterende anlæg og konstruktioner – fx metrostationer, parkeringskældre og andre underjordiske faciliteter – prioriteres, hvor det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt, frem for at opføre nye sikringsrum.
Administrative forhold og implementering
BL finder det positivt, at loven tydeliggør ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner. Det er dog afgørende, at implementeringen sker gennem klare og enkle administrative procedurer, så boligorganisatio-nerne kan navigere sikkert i nye regler.
Almene boligorganisationer bør inddrages tidligt i udarbejdelsen af eventuelle bekendtgørelser, så krav til opførelse, drift og klargøring af sikringsrum kan tilpasses bedst muligt til driften af almene boligområder for at sikre god implementering.
Videndeling og standarder
BL anbefaler desuden, at der etableres fælles vejledninger, erfaringsfora og en samlet ’hvidbog’ om moderne sikringsløsninger, så krav kan fortolkes ensartet, og der opbygges et fælles vidensgrundlag på tværs af bygherrer, rådgivere og myndigheder.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør