Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.2506

Henlæggelse til dispositionsfond

Efter § 38 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 23. juni 2005 om drift af almene boliger m.v., skal afdelingernes henlæggelser til dispositionsfonden årligt udgøre 197 kr. pr. lejemålsenhed, indtil dispositionsfonden for boligorganisationen som helhed i likvide midler udgør mindst 3.806 kr. pr. lejemålsenhed.

Oprettet: tirsdag den 23. maj 2006
Opdateret: onsdag den 29. maj 2024

Efter § 38 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 23. juni 2005 om drift af almene boliger m.v., skal afdelingernes henlæggelser til dispositionsfonden årligt udgøre 197 kr. pr. lejemålsenhed, indtil dispositionsfonden for boligorganisationen som helhed i likvide midler udgør mindst 3.806 kr. pr. lejemålsenhed.

De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned 2005 som basis. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned.

Nettoprisindekset for april 2006 er opgjort til 113,4. Der skal derfor henlægges 201 kr., hverken mere eller mindre, pr. lejemålsenhed til dispositionsfonden i det nærmest følgende regnskabsår, indtil der i alt er henlagt 3.881 kr. pr. lejemålsenhed.

Med venlig hilsen

p.f.v.

Gert Nielsen / Keld Adsbøl