3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 31. august 2021 modtaget høring over lovforslag om forlængelse af udvalgte forsøg i Frikommuneforsøg II.

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Generelt om lovforslaget
Det nævnes i indledningen, at formålet er at forlænge udvalgte forsøg, som regeringen umiddelbart finder har et potentiale i forhold til at blive helt eller delvist udbredt til resten af landet. Kommunerne var ved udsendelsen af høringen i mange tilfælde i fuld gang med at forhandle budgettet, og budgetlægningen vil være afsluttet, inden lovforslaget formelt fremsættes i Folketinget og herefter vedtages. BL vil opfordre til, at det undersøges, om de relevante kommuner vil være i stand til at videreføre forsøg i 2022 – fx i forhold til at benytte bestemmelsen om at kunne oprette nye udslusningsboliger.

§ 25: Udslusningsboliger til en bredere målgruppe og for en længere periode og i ældre- og ungdomsboliger
Det foreslås at forlænge frikommunebestemmelsen om udslusningsboliger til udgangen af 2022, hvilket BL er positiv overfor. Dog er der visse administrative udfordringer.

Ifølge lov om almene boliger § 63 kan udslusningsboliger oprettes i almene familieboliger efter aftale mellem kommune og boligorganisation. Udslusningsboliger udlejes til personer, der har ophold på tilbud efter servicelovens § 107 (midlertidige botilbud) eller servicelovens § 110 (herberger). I en udslusningsperiode på op til 2 år betaler lejeren fortsat et beløb, der svarer til opholdsbetaling på det tidligere tilbud, mens kommunen dækker en eventuel difference i forhold til den almindelige husleje i boligen. Dette udgør en form for huslejetilskud. Efter udslusningsperioden overtager lejeren boligen på ordinære vilkår.

I frikommuneforsøget kan også almene ældre- og ungdomsboliger efter aftale benyttes som udslusningsboliger. Udslusningsperioden kan forlænges i op til 5 år. Målgruppen for anvisningen af udslusningsboliger er udvidet til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig.

BL er opmærksom på, at frikommuneforsøget alene har været udnyttet i lav grad, fordi det huslejetilskud, der ligger i ordningen, skulle modregnes i en række forsørgelsesydelser. Denne problemstilling blev løst med en lovændring, der trådte i kraft 1. juli 2021.

BL ønsker dog at gøre opmærksom på, at ordningen kan rumme administrative udfordringer for boligorganisationerne. Dels vil der i forbindelse med oprettelse af udslusningsboliger skulle laves særlige betingede lejeaftaler. Dels vil det i mange tilfælde være uklart, hvornår en midlertidig lejeaftale skal erstattes af en permanent lejeaftale. 

I den almindelige bestemmelse er det forudsat, at hvis boligorganisationen ikke får besked om, at kommunen ønsker lejeren opsagt, så overgår lejeren automatisk til en permanent lejekontrakt efter 2 år. I frikommuneforsøgsbestemmelsen er det ikke afklaret, om forlængelsen af udslusningsboligen sker med faste intervaller, eller om længden på forlængelsesperiode beror på individuel afgørelse. Der bør uanset sikres tæt kommunikation mellem kommune og boligorganisation, når en udløbsdato for udslusningsperioden nærmer sig. Det kunne f.eks. fastlægges, at det er kommunens pligt at underrette organisationen om, hvad der skal ske ved udløb med eksempelvis 3 måneders varsel. Der bør også fastlægges en minimumsperiode for forlængelse, da hver forlængelse kræver udarbejdelse af en ny lejekontrakt for den pågældende beboer.

BL er i øvrigt positivt indstillet overfor udbredelse af udslusningsboligbestemmelsen i forhold til en bredere målgruppe og brug af ældre- og ungdomsboliger i ordningen.

§ 27: Indretning af kollektive bofællesskaber (deleboliger)
Aktuelt har kommunerne ikke hjemmel til at udbetale ydelser til fx køleskab og komfur, som benyttes i fællesskab. Kommunerne har heller ikke hjemmel til at betale for opsætning af nødvendige skillevægge, hvis en storrumsbolig (almenbolig+) opdeles til et kollektivt bofællesskab. Beboerne kan ikke benytte sig af individuel råderet ved opsætning af vægge før efter deres indflytning.

Med frikommunebestemmelsen har frikommunerne haft hjemmel til at betale udgifter til sådanne indretninger, som understøtter fællesskabet – herunder også fælles udstyr til stue osv.

BL er positivt indstillet overfor videreførelse af bestemmelsen – og henstiller til, at der sikres regler for omhu ved anvisningen af kollektive bofællesskaber, fordi der i denne boligform er særligt stor risiko for konflikter, da beboerne bor tæt sammen.

§ 26 b: Mulighed for at oprette startboliger på kommunalt initiativ
Frikommunenetværket har haft en hjemmel til at oprette startboliger for sårbare unge i alderen 18-24 år, hvor udgifterne til ordningen finansieres af kommunen. Denne ordning er ikke blandt de forsøg, der foreslås forlænget.

BL gør opmærksom på, at den statslige pulje til oprettelse af startboliger (almenboliglovens 101 a) udløb i 2015. Tidligere regering annoncerede i ”Handleplan til bekæmpelse af hjemløshed” (2017), at puljen ville blive tilført 74,5 mio. kr. i 2021. Dette er dog ikke sket. Dette var baggrunden for at frikommunenetværket fik mulighed for at oprette boligerne på kommunalt initiativ. Samtidig fik netværket mulighed for at påtage sig anvisning til startboliger og de deraf afledte udgifter til eventuel tomgang og garanti for misligholdelse i form af manglende istandsættelse ved fraflytning.

BL finder det problematisk, at der i almenboliglovgivningen findes bestemmelser, som reelt ikke kan benyttes på grund af udløb af statslige puljer. Dette er en problemstilling, der tillige omfatter inklusionsboliger (almenboliglovens § 62 a).

Herudover finder BL det hensigtsmæssigt, at kommunen kan påtage sig visitationen af startboliger mod samtidig at påtage sig udgifter til tomgang og misligholdelse. BL anbefaler derfor, at denne frikommunehjemmel videreføres og udbredes til resten af landets kommuner. Alternativt bør der fra statslig side afsættes midler til oprettelse af startboliger.

§ 26 e: Byggetilladelser til midlertidigt byggeri med 30-årig levetid
Bestemmelsen giver mulighed for byggetilladelser til midlertidigt byggeri, og der lægges op til en forlængelse. BL har umiddelbart fået forståelsen, at bestemmelse ikke har været benyttet i praksis, da gældende lovgivning giver udfordringer.

BL er positivt indstillet overfor muligheden for midlertidigt byggeri og deltager gerne i nærmere drøftelser med Indenrigs- og Boligministeren om en gangbar model, herunder omkring finansiering, kommunal garanti, ungdomsboligbidrag mv.

§ 26 j: Provenu ved afhændelse af restarealer
Bestemmelsen giver mulighed for, at almene boligafdelinger kan disponere over nettoprovenuet ved frasalg af ubebyggede restarealer – og derved øges incitamentet for fortætning.

BL er ikke bekendt med, at muligheden har været benyttet, formentlig fordi sådanne planer har lange forløb. Lovforslaget lægger således heller ikke op til en forlængelse, men BL vil gerne opfordre til overvejelse om, at bestemmelsen forlænges for at understøtte de intentioner, som vi forestiller os, ligger i det kommende udspil om billige boliger.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør