Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Danmarks Nationale Reformprogram

Danmarks nationale reformprogram 2020 redegør for de tiltag, som Danmark har taget for at efterleve de landespecifikke anbefalinger fra EU, som Danmark modtog i juli 2019. Herudover redegør reformprogrammet for den nationale udmøntning af EU's værksstrategi (Europa 2020).

Oprettet: mandag den 16. marts 2020
Opdateret: onsdag den 12. juni 2024
Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

Udkast til Danmarks Nationale Reformprogram (NRP) er blevet sendt i høring. NRP beskriver blandt andet den overordnede økonomiske ramme for Danmark og de tiltag som Danmark har og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategien. BL – Danmarks Almene Boligers (BL) bemærkninger til udkastet til NRP er opdelt i disse to emner.

Den overordnede økonomiske ramme for Danmark

Inden covid19-udbruddet vurderede regeringen i NRP, at dansk økonomi efter et længevarende opsving er på vej ind i en periode med lavere vækst.

Efter covid19-udbruddet er dette forstærket voldsomt. Det gælder ikke mindst i forhold til bygge, anlægs-, og rådgiverbranchen. Fx har Dansk Byggeri sænket sine forventninger til dansk økonomi, som direkte konsekvens af covid19-epidemien fra en forventet vækst på 1,5 pct. i år til en forventet vækst på 0,5, og flere af landets største banker er fulgt trop med en tilsvarende nedjustering af deres vækstskøn.

På den baggrund foreslår BL, at renoveringsaktiviteten i den almene boligsektor forøges hurtigst muligt for at understøtte Danmarks økonomi, særligt erhvervslivet og beskæftigelsen. En forøgelse af Landsbyggefondens renoveringsramme vil ikke påvirke de offentlige finanser negativt hverken i kommunerne eller staten. Det skyldes, at midlerne i Landsbyggefonden er opsparet af den 1 million beboere, der bor i almene boliger.

Aktuelt er der i den almene boligsektor en kø af 453 konkrete renoveringsprojekter, som venter på at modtage renoveringsstøtte af Landsbyggefonden. Det svarer til renoveringer for i alt 18,4 mia. kr. Disse konkrete renoveringsprojekter er godkendt af boligorganisation, kommune og Landsbyggefond, og fordelt over hele landet.

De kan derfor bredt geografisk medvirke til at holde hånden under erhvervslivet og beskæftigelsen. For hver mia. der investeres, skabes der indenfor det første år således ca. 700 arbejdspladser, heraf vil ca. halvdelen af arbejdspladserne være indenfor bygge- og anlægsbranchen. Resten af arbejdspladserne vil være arbejdspladser indenfor specielt servicesektoren.

Igangsættelse af disse mange renoveringsprojekter i køen til Landsbyggefonden har afgørende stor betydning for både rådgiverbranchen og entreprenørbranchen. I rådgiverbranchen opleves nu afskedigelser med udsigt til langt flere på grund af, at mange store private byggeprojekter falder bort og planer om nye projekter er helt stoppet. Entreprenørbranchen er også under meget hårdt pres i den nuværende situation med afskedigelser og begyndende konkurser.

Derudover opfordrer BL til, at regeringen med boligaftalen 2020 sikrer en langsigtet renoveringsramme i Landsbyggefonden, som matcher det konkrete behov på 5-6 mia. kr. årligt. De seneste par år har renoveringsrammen været knap 2,5 mia. kr. årligt. Det har resulteret i den omtalte kø.

Tiltag som Danmark har og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategien

Det nationale mål for klima og energi

De renoveringer, som Landsbyggefonden støtter, er gennemgribende renoveringer, hvor 2/3 af renoveringerne omfatter bygningens klimaskærm. Der er derfor store energi- og CO2-besparelser på gennemsnitligt 30-40 pct. at hente i forbindelse med renoveringerne af de eksisterende almene boliger.

Investeringerne vil som sagt ikke medføre staten eller kommunerne omkostninger. De vil også være i tråd med EU-kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst 2020, som peger på, at der er behov for massive investeringer i særlig energieffektivitet i boligsektoren, hvis EU’s klimaog energimål skal nås. Desuden også i tråd med den nyligt vedtagne Green Deal, som konkret peger på den almene boligsektor som et centralt investeringsområde.

På den baggrund opfordrer BL til, at køen på 453 renoveringsprojekter fordelt over hele landet straks bringes i spil som middel mod at holde hånden under erhvervslivet og beskæftigelsen, og på den måde bidrage til, at dansk økonomi ikke lider mere end nødvendigt i forbindelse med
covid19-krisen.

Desuden som middel mod at levere på Danmarks EU-forpligtelse på energieffektivitetssiden, hvor Danmark i juni fik kritik i EU-kommissionens henstilling. Kritikken gik konkret på, at Danmark ikke lever op til energispare-forpligtelsen på 0,8 pct. af energien årligt på energieffektivitetsområdet.

Derfor opfordrer vi også til, at renoveringsrammen i øvrigt øges til at matche renoveringsbehovet fremadrettet, så en ny kø undgås og så de konkrete energieffektivitets-besparelser i forbindelse med renoveringerne, opnås hurtigst muligt.

Begge tiltag bør være en del af regeringens kommende klimahandlingsplan, da det vil medføre renovering af ca. 120.000 almene boliger frem mod 2030 med forventede tilhørende energibesparelser på de omtalte 30-40 pct. i gennemsnit.

Klimapartnerskabet for byggeri- og anlæg anbefaler derfor også, at Landsbyggefondens renoveringsramme øges som forudsætning for at realisere renoveringerne i den eksisterende almene boligmasse.

BL indgår gerne i videre dialog omkring vores bemærkninger til udkast til NRP.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør