3376 2020

Det er beboerne, via afdelingsmødet, der bestemmer, hvordan fælleshuset skal bruges, og hvilke aktiviteter afdelingen skal støtte økonomisk. Det er også afdelingsmødet, der fastsætter rammerne for brug af fælleshuset til beboernes private arrangementer. 

Boligorganisationen kan iværksætte sociale aktiviteter, herunder socialt forebyggende arbejde, som er rettet mod beboerne i en eller flere af afdelingerne. Den enkelte afdeling hæfter kun for sin andel af udgifterne.

Aktiviteterne skal primært være rettet mod beboere i en eller flere afdelinger i boligorganisationen eller i almene afdelinger, der er administreret af boligorganisationen. Der er krav om, at det skal fremgå af en note til boligorganisationens eller den enkelte afdelings årsregnskab, hvilke udgifter de sociale aktiviteter har belastet boligorganisationen eller afdelingen med.

De nærmere regler om beboernes indflydelse på aktiviteter i afdelingen fremgår af § 37 i lov om almene boliger.

De nærmere regler om boligorganisationens iværksættelse af sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter, herunder forebyggende arbejde fremgår af sideaktivitetsbekendtgørelsens § 19.

Afdelingen og boligorganisationen kan støtte og afholde aktiviteter, hvor der deltager andre end beboerne. Der er dog en række forhold, som skal iagttages:

1. Afdelingens budget for de aktiviteter, hvor andre end beboere deltager, skal umiddelbart efter godkendelse på budgetmødet indsendes til det kommunale tilsyn, og udgiften til aktiviteten skal fremgå af en note til budgettet.
2. Er der ikke på forhånd afsat midler i afdelingens budget til aktiviteten, skal kommunen underrettes om aktiviteten og udgiften hertil, og har kommunen ikke reageret inden 3 mdr. kan afdelingen iværksætte aktiviteten.
3. Deltager der personer udefra, skal de dække de omkostninger, som er forbundet med deres deltagelse, medmindre der er tale om bagatelagtige udgifter (ca. 50-100 kr. pr. pr. deltager). 

Indberetning til kommunens tilsyn kan dog undlades i følgende tilfælde:

• Aktiviteter, som en boligorganisation iværksætter som led i en af kommunen godkendt helhedsplan i et problemramt boligområde,
• Aktiviteter, hvorom der efter fritidslovgivningen eller anden lovgivning allerede er indgået aftale mellem boligorganisationen og kommunen, eller
• Enkeltarrangementer, hvor deltagelsen af andre end afdelingens beboere sker uplanlagt og tilfældigt.

Forudsætningen for tilskud til sociale aktiviteter er, at der ikke må være tale om en kommunal opgave. Reglerne fremgår af sideaktivitetsbekendtgørelsens § 19.

For at styrke sundheden i en afdeling, ønsker afdelingsmødet at oprette et motionshold i fælleslokalet, to gange om ugen, 2 timer pr. gang. Underviseren er ansat i et privat firma. Afdelingen vil gerne tilbyde, at andre end beboerne kan deltage, for at få fyldt holdet op.

Løsning:

Afdelingen betaler firmaet for undervisning. Andre deltagere end beboere kan deltage mod at betale et deltagergebyr. 
Inden aktiviteten iværksættes, indsendes budgettet for aktiviteten til kommunen. Hvis kommunen ikke har reageret inden 3 mdr., kan aktiviteten iværksættes.

Et fælleshus finansieres af afdelingen, (som regel ved afdelingens etablering), og indregnes i den samlede anskaffelsessum for byggeriet. Finansieringen er omfattet af den støttede låntagning og garantiordning, herunder grundkapitallån fra kommunen.

Ved renoveringsstøttesager i eksisterende boligafdelinger kan Landsbyggefonden give tilsagn til støtte af fællesarealer herunder til etablering eller forbedringer af fælleshuse. Støtten gives gennem ydelsesstøtte og regaranti ved optagelse af lån.

Det er muligt at opnå tilskud fra trækningsretten i Landsbyggefonden til opførelse af beboerhuse/fælleshuse. Trækningsretten er en støtteordning i form af midler, som landets boligorganisationer sparer op i Landsbyggefonden – og som de kan ansøge om at trække ud igen. Boligorganisationen kan vælge at bruge trækningsretten til arbejder, som den enkelte afdeling ikke umiddelbart kan finansiere på egen hånd.

Se nærmere om trækningsret i Landsbyggefondens Regulativ om tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder mv. (”egen trækningsret”).

Læs nærmere om støtteformål og kategorier i en renoveringsstøttesag i Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning m.v. og om ydelsesstøtte mv. på s. 6 i Vejledning til regulativ om støtte fra Landsbyggefonden.

Hvis der ønskes etableret et fælleshus i et blandet boligområde, dvs. hvor der ud over almene boliger også er privat boligbyggeri, kan dette ske ved etablering af en grundejerforening, som ejer grund og bygning og som driver fælleshuset.

Alle interessenter får pligt til at være medlem af grundejerforeningen og udgifterne til fælleshusets drift dækkes af et fastlagt grundejerforeningsbidrag, hvilket deklareres på interessenternes parceller.

Der må ikke påhvile pantegæld på fælleshusgrunden og der tinglyses et forbud mod pantsætning på ejendommen. Ved videresalg af ejendommen fordeles salgsprovenuet forholdsmæssigt til medlemmerne.

Den almene andel af fælleshuset skal primært anvendes til formål og aktiviteter, der er rettet mod de almene beboere i de pågældende afdelinger. 

Ved opførelse af et fælleshus på tværs af ejerformer, kan en del af anlægsudgiften for fælleshuset (forholdsmæssigt) medtages i anlægsudgiften for opførelsen af den almene boligafdeling.

Et eksempel på flere ejerformer kan være, hvor flere boligorganisationer går sammen om et fælleshus f.eks. med deltagelse af en kommunal institution og en privat andelsboligforening.

Der henvises uddybende til notat fra Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter af 15. december 2011 om b.la. Blangstedgård-modellen.

Se nærmere i § 19 i sideaktivitetsbekendtgørelsen om hvilke aktiviteter, en afdeling kan iværksætte.

Der er mange som gerne vil vide, hvordan et sideaktivitetsselskab skal oprettes.

Et sideaktivitetsselskab skal enten oprettes som et aktie- eller anpartsselskab (A/S eller ApS).

Følgende betingelser skal opfyldes ved boligorganisationens etablering af et sideaktivitetsselskab:

• Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelsen af selskabet,
• boligorganisationen skal eje mindst 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, (Kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med sin godkendelse afgørelse om, hvorvidt boligorganisationen skal eje alle aktier eller anparter i selskabet.),
• selskabet kan udelukkende varetage aktiviteter, der er godkendt af kommunen,
• boligorganisationen hæfter kun med sit indskud for tab i selskabet,
• selskabet skal tegne en professionel ansvarsforsikring mod tab som følge af rådgivningsfejl, hvis det administrerer opførelse og drift af private udlejningsboliger, ejerboliger, private ustøttede andelsboliger samt erhvervsarealer, der ejes af andre end boligorganisationen, eller driver byfornyelsesaktiviteter samt eksportvirksomhed
• Boligorganisationens indskud skal foretages efter markedsøkonomiske investeringsprincipper med henblik på at opnå en normal forrentning af de investerede midler

Boligorganisationen kan deltage i selskabets ledelse. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at flere af de forskellige typer af sideaktiviteter, udøves af samme selskab. Boligorganisationen kan udlåne medarbejdere og driftsmateriel o.l. til sideaktivitetsselskabet, under forudsætning af, at boligorganisationen får fuld økonomisk dækning for omkostningerne ved udlånet.

Se nærmere på Virksomhedsguiden.dk om stiftelse af et aktieselskab og om stiftelse af et anpartsselskab.

De nærmere betingelser for boligorganisationers oprettelse af sideaktivitetsselskaber findes i sideaktivitetsbekendtgørelsens §§ 24 og 25.