Analyser
Boligydelse og boligsikring blandt almene lejere
Tre ud af fem almene bolighusstande modtager boligstøtte
BL har lavet en analyse, der beskriver husstande, som modtager boligstøtte – både i form af en boligydelse målrettet pensionister og boligsikring. Almene husstande udgør mere end halvdelen af alle boligstøttemodtagere. Tre ud fem almene bolighusstande modtager i dag boligstøtte, hvilket svarer til i alt 360.500 husstande.
I almene ældreboliger modtager næsten ni ud af ti husstande boligstøtte, og det er overvejende boligydelsesmodtagere, da de fleste er pensionister. Til sammenligning er det tre ud af fem husstande i almene familieboliger, der modtager boligstøtte, og 46 pct. af disse modtager boligydelse, jf. figur 1.
Boligstøtte efter type og boligform
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, 2020-tal.
Boligydelsen supplerer indkomsten
I 2020 modtog 265.000 husstande boligydelse. Over halvdelen af de husstande, som modtog boligydelse, boede i en almen familiebolig. En tredjedel af boligydelsesmodtagerne boede uden for den almene boligsektor, mens kun omkring 12 pct. boede i en almen ældrebolig.
I almene ældreboliger udgør boligydelsen 23 pct. af indkomsten for pensionister, mens den for pensionister i almene familieboliger og ikke-almene boliger udgør 17 pct. af indkomsten.
Pensionskommissionen anbefaler en justering af boligydelsen
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning har i en ny rapport anbefalet en omlægning af boligydelsen med henblik på at øge det økonomiske incitament til pensionsopsparing.
Forslaget til omlægning er designet til at være omtrent provenu- og fordelingsmæssigt neutral på tidspunktet for ændringen, så ændringerne i ydelsen for de nuværende modtagere af boligydelse er så beskedne som muligt.
Inden for gruppen af boligydelsesmodtagere indebærer omlægningen således en lidt reduceret boligydelse for modtagere med disponible indkomster i den høje ende af indkomstfordelingen og en lidt højere boligydelse for modtagere med disponible indkomster i den lavere del af indkomstfordelingen. Boligydelse til pensionister visiteret til ældre- og plejeboliger er ikke omfattet af anbefalingen.
Relativt flere almene boligydelsesmodtagere bosat i familieboliger befinder sig i den lavere ende af indkomstfordelingen, og de ventes derfor på kort sigt at få gavn af justeringen til boligydelsen gennem en lidt højere sats, se figur 2.
Figur 2. Ændring i disponibel indkomst samt andel almene lejere blandt ydelsesmodtagere fordelt på indkomstdeciler
Kilde: Kommisionen om tilbagetrækning og nedslidning (2022), faktaark 7 samt BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
En større ligestilling mellem pensionister og ikke-pensionister i boligstøttereglerne
Kommissionen anbefaler desuden, at beløbsgrænserne i boligydelsen fremover reguleres med prisudviklingen, som det i dag er tilfældet for boligsikringen. I dag reguleres beløbsgrænser for beregning af boligydelse efter lønudviklingen.
Historisk har stigninger i lønninger været højere end stigningen i inflation, og det har medført en støtte forskel mellem satserne for boligsikring og boligydelse gennem de seneste 19 år, jf. figur 3.
Figur 3. Udvikling i reguleringen for boligydelse og boligsikring
Kilde: Bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2004-2022. Statistikbanken\PRIS9.