Analyser
Boligstøttemodtagere i de gasopvarmede boliger
Boligstøttemodtagere i de gasopvarmede boliger
I Danmark modtager knap 700.000 lejehusstande boligstøtte. Støtten er målrettet husstande, som har en relativ høj huslejebyrde og derfor har svært ved at betale sine boligudgifter fra den indkomst de har. Boligstøtte kan ydes i form af boligydelse målrettet pensionisthusstande eller i form af boligsikring.
Ud af disse 700.000 bor knap 66.000 i gasopvarmede boliger og 37.000 bor i boliger opvarmet af fjernvarme med en høj gasandel. I løbet af det sidste år har de husstande været særligt ramt af stigende energipriser, hvor naturgasprisen er steget mest på et år i september 2022 – netop med over 189 pct.
Boligstøttemodtagere i de gasopvarmede boliger - den socioøkonomiske profil
Halvdelen af husstande, som modtager boligstøtte og bor i de gasopvarmede boliger, er pensionisthusstande, som modtager boligydelsen. Flere end to ud af fem er boligsikringsmodtagere i den arbejdsdygtige alder, og resten er førtidspensionisthusstande, som fik tilkendt førtidspension efter 2003.
Knap seks ud af ti almene husstande med boligsikring i de gasopvarmede boliger har mindst en voksen i beskæftigelse. Tilsvarende gælder syv ud af ti husstande i den ikke-almene sektor. Der er således et væsentligt antal familier i de gasopvarmede boliger, som på trods af beskæftigelse, i forvejen var økonomisk udfordrede i 2021, idet de modtog boligstøtte. De kraftigt stigende gaspriser rammer altså en allerede presset gruppe.
Figur 1. Husstande med boligsikring: tilknytning til arbejdsmarked
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata.
Analysen viser yderligere, at det er særligt børnefamilier, der bor i de gasopvarmede boliger, blandt boligstøttemodtagere i aldersgruppen 30-64 år.
BL’s forslag om et ekstra midlertidigt varmetillæg i boligsikring og boligydelse
BL har foreslået, at der for husstande på boligstøtteordningen, og som bor i gasopvarmede boliger eller boliger med fjernvarme med en høj gasandel (mere end 65 pct. af varmemiks) indføres et ekstra midlertidigt varmetillæg pr. kvm.
Det supplerende tillæg foreslås at være den oprindelige varmetillægs-sats fremskrevet med stigning i naturgasprisen fra september måned, som svarer til 189 pct. Dette resulterer i 67,63 og 57,70 kr. ekstra pr. kvm for hhv. boligydelses- og boligsikringsmodtagere, som bor i de gasopvarmede boliger. For husstande med fjernvarme med en høj gasandel, sættes det ekstra tillæg til 65 pct. af dette beløb – da udgifter til gas kun udgør en del af varmemikset.
Tillægget vil ikke indgå i beregningsleje for boligstøtte og skal hverken omfattes af det maksimale loft for årlig leje og af den maksimale årlige boligydelse, m.v.
De fleste gasopvarmede husstande på boligydelse ville i gennemsnit modtage 4.000 kr. ekstra næste år som følge af forslaget, se Figur 2.
Figur 2. Beregnet ekstra varmetillæg til boligydelsesmodtagere med gasopvarmning, fordeling
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata.
Boligsikringsmodtagere med gasopvarmning vil i gns. modtage 3.000 kr. pr. husstand. Spredning i den supplerende udbetaling til boligsikringsmodtagerne er større end for boligydelsesmodtagere, fordi der er mere variation i deres arbejdsmarkedsstatus, indkomster og familiestørrelser ift. pensionisthusstande.
Figur 3. Beregnet ekstra varmetillæg til boligsikringsmodtagere med gasopvarmning, fordeling
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata.
Husstande opvarmet af fjernvarme med høj gasandel vil modtage 2.500 kr. ekstra i gennemsnit. Her vil boligydelsesmodtagere også modtage et relativt større beløb end boligsikringsmodtagere.
