Den såkaldte boligbyrde viser, hvor stor en del af den disponible indkomst, som anvendes til boligudgifter. Den er forskellig på tværs af almene boligtyper, samt familiernes demografiske og socioøkonomiske baggrund.
Fakta og tal
Boligbyrde
Oprettet: mandag den 1. juli 2024
Opdateret: mandag den 11. august 2025
Sideansvarlig: Kristine Vasiljeva
Boligudgifter og indkomst hos beboere
Generelt er boligbyrden størst hos ældre i almene ældreboliger, hvor den udgør 34 pct. af indkomsten efter skat. For almene beboere i familieboliger udgør huslejen generelt en mindre del af indkomsten og knap en fjerdedel. I almene ungdomsboliger er boligbyrden 29 pct.
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister, 2024.
Boligbyrde efter kommune
Der er regionale forskelle i den gennemsnitlige boligbyrde i almene boliger. Den gennemsnitlige almene boligbyrde er på 24 pct. og spænder fra 19 pct. i Tårnby Kommune til 32 pct. i Gribskov Kommune.
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister, 2024.
Boligbyrde efter familietype og aldersgruppe
Boligbyrden varierer efter alder og familietype. Yngre og ældre husstande har typisk en lidt højere boligbyrde end husstande i aldersgruppen 30-66 år, som er på arbejdsmarked.
Enlige har ligeledes typisk en højere boligbyrde end par. Dette forklares ved, at par generelt har to indkomster til at betale huslejen.
Note: For et par hører begge personer i husstanden til den samme aldersgruppe.
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister, 2024.
Rådighedsbeløb og husleje: udvalgte faggrupper
Almene boliger er generelt betalbare for brede samfundsgrupper. For husstande, hvor mindst én person arbejder som velfærdsmedarbejder, udgør boligudgiften i gennemsnit 19 procent af den disponible indkomst, når boligen er almen. Husstande med mindst én person på kontanthjælp eller tilsvarende ydelser har en gennemsnitlig boligbyrde på 29 procent. De højeste boligbyrder ses blandt studerende og personer over 80 år, som bruger omkring en tredjedel af deres disponible indkomst på husleje. Det skyldes primært deres relativt lave indkomster og at de oftest bor alene.
Note: Definitionen af velfærdsarbejdere omfatter social og sundhedsarbejdere, grundskoleundervisere, pædagogisk arbejde, socialrådgivningsarbejde, omsorgsarbejde, politiarbejde og syge- og sundhedsplejersker. Personer, der modtager kontanthjælp og lignende ydelser, er personer, der modtager enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse eller førtidspension (2023). Rådighedsbeløbet i figuren er den del af indkomsten, der er tilbage, når huslejen er betalt. Huslejen er eksklusiv el-, vand og varmeregninger, forsikringer mv.
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, DREAM-database og Landsbyggefondens huslejeregister, 2024.
