Få et overblik over elementer i aftalen med Odense Kommune.
Udlejning og anvisning
Aftale med Odense Kommune
Oprettet: torsdag den 18. september 2025
Opdateret: fredag den 26. september 2025
Sideansvarlig: Susan Fiil Præstegaard
Odense Kommune har ca. 210.000 indbyggere. Kommunen rummer ca. 28.000 almene boliger, hvilket svarer til ca. 23 % af boligmassen. 11 af kommunens boligområder overvåges ift. parallelsamfundslovgivningen, og 3 af disse er pr. 1. december 2024 udpeget som forebyggelsesområde, mens 1 boligområde er udpeget som udsat boligområde.
Ved Vives hjemløsetælling i 2024 var der 95 hjemløse i kommunen.
Aftalens indhold:
- Udsatte boligområder og forebyggelsesområder: mulighed for fleksibel udlejning efter kriterier om beskæftigelse eller uddannelse, domme, indtægt og uddannelsesniveau, udlejning efter annoncering og kombineret udlejning
- Øvrige områder: beskæftigelse og uddannelse, seniorer over 50 år uden hjemmeboende børn, seniorer over 65 år til tilgængelighedsboliger, familier med børn, unge under 25 år, fastholdelse af tidligere studerende i byen, pendlere
- Trappemodel, som afgør kriterier for og andel af fleksibel udlejning og kommunal anvisning (se illustration).
- Målgruppen for kommunal anvisning
- Ungdomsboliger
- Overblik over bofællesskaber, opgangsfællesskaber mv. af hensyn til gennemsigtighed
- Organisering af samarbejdet med et politisk strategisk forum og en strategi-gruppe for det boligstrategiske område
- Månedlige møder om boligformidling