Få et overblik over elementer i aftalen med Furesø Kommune.
Udlejning og anvisning
Aftale med Furesø Kommune
Oprettet: torsdag den 18. september 2025
Opdateret: fredag den 26. september 2025
Sideansvarlig: Susan Fiil Præstegaard
Furesø Kommune har knap 43.000 indbyggere. Kommunen rummer ca. 5.400 almene boliger, hvilket svarer til ca. 27% af boligmassen. 1 af kommunens boligområder overvåges ift. parallelsamfundslovgivningen, men er ikke udpeget på en liste.
Ved Vives hjemløsetælling i 2024 var der 20 hjemløse i kommunen.
Aftaleindhold:
- Boligafdelingerne opdeles i 2 kategorier, der begge har 25 % kommunal anvisning
- Kategori 1 er afdelinger, der overskrider kriterierne for forebyggelsesområder vedr. beboere udenfor arbejdsmarkedet, dømte og uddannelse eller som er i risiko for at blive udpeget på listen. Her er der 75 % fleksibel udlejning efter kriterier om beskæftigelse, uddannelse og domme, alt efter problemstilling i afdelingen.
- Kategori 2 er alle øvre afdelinger har 25-50 % fleksibel udlejning og 25-50 % ventelisteudlejning. Fleksibel udlejning sker efter kriterier om beskæftigelse, familier med hjemmeboende børn, unge, der flytter hjemmefra første gang, seniorer over 55 år, skilsmisse/samlivsophør, pendlere, og unge i job/uddannelse
- Der etableres samarbejde om at synliggøre kommunes tilbud og action cards ift. at håndtere boligsociale udfordringer
- Der iværksættes kommunale initiativer, der støtter beskæftigelse og uddannelse i afdelingerne. Civilsamfundsaktører inddrages
- Der igangsættes biodiversitetsindsatser i afdelingerne
- Der afholdes årligt politisk møde og etableres en administrativ følgegruppe, der igangsætter evaluering og genforhandling
Fordeling |
|
Kategori 1 |
75 % udlejning efter fleksible kriterier 25 % kommunal anvisning |
Kategori 2 |
25-50 % udlejning efter alm. venteliste 25-50 % udlejning efter fleksible kriterier 25 % kommunal anvisning |