Skip to main content Skip to footer

Beboerdemokrati

Afdelingsbestyrelsens rolle og opgaver

Få viden om, hvad arbejdet i afdelingsbestyrelsen indebærer. Afdelingsbestyrelsens grundlæggende opgaver fremgår af loven, og det er de samme rettigheder og pligter, der gælder for alle afdelingsbestyrelser i hele landet.

Oprettet: onsdag den 15. september 2021
Opdateret: onsdag den 21. august 2024

Afdelingsbestyrelsen vælges af beboerne

Afdelingsbestyrelsen er valgt af afdelingens øvrige beboere til udføre afdelingsmødets beslutninger ift. afdelingens drift samt til at varetage afdelingens interesser bedst muligt.

Som medlem af en afdelingsbestyrelse skal man varetage alles interesser og målet er at få afdelingen til at fungere så godt som muligt.


Varetager beboernes interesser

Det er afgørende for atmosfæren i afdelingen, at afdelingsbestyrelsen har "fingeren på pulsen" og forsøger at sætte sig i de andre beboeres sted. Nogle beboere har måske vældig megen lyst til at deltage i det sociale liv og de fælles aktiviteter der udbydes, mens andre "bare" ønsker at bo og være i fred.

En af afdelingsbestyrelsens fornemmeste opgaver er at være katalysator for de ideer og ønsker, der opstår i afdelingen.


Bestyrelsen konstituerer sig på første møde

På det første afdelingsbestyrelsesmøde efter det årlige valgmøde i afdelingen er det normalt, at de valgte bestyrelsesmedlemmer konstituerer sig og fordeler posterne (kasserer, sekretær etc.) mellem sig.

På den måde kan man lette arbejdet i bestyrelsen, men det enkelte medlem kan ikke derved afskrive sig noget ansvar.  Ansvaret hviler stadig på hele bestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsens opgaver

Afdelingsbestyrelsens opgaver er grundlæggende beskrevet i loven. Det er de samme pligter og rettigheder som gælder for alle afdelingsbestyrelser i landet. Det betyder, at mange opgaver er de samme, hvad enten du bor i en boligafdeling i Haderslev eller Roskilde. 

Nogle afdelinger er store, andre er små, nogle har grønne udearealer, andre har parkeringspladser, nogle har beboerhuse, og andre har haver. De fysiske forhold varierer fra sted til sted, ligesom mennesker og traditioner gør det.

Ideer til ændringer og forbedringer i afdelingen kommer som regel fra afdelingsbestyrelsen. Det er hér, diskussionerne starter, og det er ofte hér, ideer til fremme af afdelingens sociale liv fødes og modnes. Alle ideer bør drøftes grundigt i afdelingsbestyrelsen og diskuteres med administrationen, så visioner, lovgivning og økonomi hænger sammen. 

Det er vigtigt, at afdelingen fremstår attraktiv for både nuværende og kommende beboere. Derfor bør I diskutere, hvad I vil. Hvad er den overordnede målsætning for jeres arbejde i den kommende tid? Er det at styrke det sociale liv? Er det at få gennemført nødvendige opretnings- og moderniseringsarbejder? Er det at få skabt børne- og ældrevenlige udearealer? Eller er det at få skabt et stort aktivitetsniveau blandt beboerne?

Når afdelingsbestyrelsen har besluttet sig for, hvilke målsætninger de vil arbejde hen imod, har afdelingen noget at styre efter og kan arbejde mere effektivt. Ellers kan afdelingsbestyrelsens arbejde komme til at bestå i at gennemgå den indkomne post og tage stilling til de sager, der tilfældigt dukker op. 
Når afdelingsbestyrelsen har opstillet nogle politiske mål for afdelingen, kan målene diskuteres på afdelingsmødet og skabe grundlaget for afdelingens budget fremadrettet.

Hvis der opstår uenighed om budgettet imellem afdelingsmødet og administration, skal uenigheden indbringes for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.

En gang om året skal der for hver enkelt boligafdeling udarbejdes et driftsbudget, hvor administrationen og afdelingsbestyrelsen i fællesskab forsøger at forudse, hvor mange penge der skal bruges i det kommende år på de mange poster, som indgår i driften af en almen boligafdeling.

Det starter normalt med, at ejendomsinspektøren og den ledende ejendomsfunktionær sammen med afdelingsbestyrelsen foretager den årlige markvandring, hvor man gennemgår bygningernes og udearealernes vedligeholdelsestilstand.

På baggrund af markvandringen udarbejdes en vedligeholdelsesplan, som indarbejdes i budgettet. Det er afdelingsbestyrelsen og i sidste ende afdelingsmødet, der beslutter rækkefølgen af vedligeholdelses- og fornyelsesarbejderne i afdelingen – ikke administrationen eller organisationsbestyrelsen. Resultatet ajourføres i afdelingens 10-års plan for planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse.

Administrationen ajourfører de udgifter, som beboerne ikke har indflydelse på, bl.a. kapitaludgifter, ejendomsskatter, pligtmæssige bidrag osv. Herefter gennemgås budgetudkastet med afdelingsbestyrelsen, som kan fremføre andre aktiviteter, som ønskes indarbejdet i budgettet (trappevask, beboeraktiviteter, indretning af fælleslokaler og legepladser, affaldshåndtering osv.).

Det endelige budgetforslag færdiggøres, og afdelingsbestyrelsen godkender det med de ønskede rettelser og forelægger det for afdelingsmødet til beboernes godkendelse. Budgettet vedtages med simpelt flertal, men 25 procent af de fremmødte stemmeberettigede deltagere kan kræve budgettet sendt til urafstemning. De 25 procent kan godt i vedtægterne sættes lavere (til f.eks. 20 procent), men ikke højere. Det er en mindretalsbeskyttelse, som viser, hvor stor indflydelse beboerne har på budgettet og anvendelsen af midlerne i afdelingen. 

Driftsbudgettet forelægges boligorganisationens bestyrelse, som skal godkende det endeligt. På baggrund af driftsbudgettet varsler administrationen beboerne om eventuelle huslejestigninger med min. tre måneders varsel.

Beboernes godkendelse af budgettet for det kommende år betyder, at de har en enestående mulighed for at præge udviklingen i afdelingen og bestemme, hvad afdelingens midler skal bruges til og i hvilken rækkefølge. Men afdelingsbestyrelsens engagement vil ofte være det afgørende element for beboernes indflydelse. Uden en aktiv afdelingsbestyrelse, der er inde i sagerne, som sætter sig i beboernes sted, og som lytter til beboernes ønsker, er der reelt ingen eller kun meget ringe indflydelse.

I kraft af at afdelingsbestyrelsen deltager i den årlige markvandring, får den god indsigt i bygningsvedligeholdelsen – både de større arbejder, der vedrører den almindelige vedligeholdelse, arbejder der vedrører den planlagte bygningsvedligeholdelse, men også arbejder, der har karakter af moderniseringsarbejder og hæver bebyggelsens standard som f.eks. glasinddækning af altaner, nye køkkener, bredbånd og lokalt samarbejde. Det er derfor afdelingsbestyrelsen, der i samarbejde med administrationen foreslår afdelingsmødet, hvilke arbejder der bør iværksættes.

I forbindelse med nybyggeri eller større renoveringssager skal afdelingsbestyrelsen inviteres til at deltage i 1- og 5-års eftersyn af boligerne, der gennemgås for svigt. 

Afdelingsbestyrelsen skal ligeledes orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynene. Heraf fremgår evt. ting, der kan have særlig indflydelse på afdelingens drift og vedligeholdelse.

Afdelingsbestyrelsen skal påse, at der er god orden i afdelingen. Det vil sige, at afdelingsbestyrelsen har pligt til at sørge for, at afdelingen fremtræder i den orden og pasningstilstand, som afdelingsmødet har vedtaget. Eventuelle klager over ejendomsfunktionærer eller andet personale skal ske direkte til boligorganisationens ledelse (i praksis af en inspektør/driftleder). Klager over husordenovertrædelser skal viderebringes direkte til administrationen.

Denne bestemmelse bør dog ikke forhindre, at afdelingsbestyrelsen og ejendomsfunktionærer i fællesskab løser småproblemer i det daglige. Her er det en god idé at have ejendomsfunktionæren med til nogle af afdelingsbestyrelsens møder, hvor man som nogle af de første punkter kan drøfte, hvad der måtte være af fælles interesse vedrørende den daglige drift af boligafdelingen.

Formelt indkaldes og afvikles afdelingsmødet af afdelingsbestyrelsen. I mange boligorganisationer er det dog normalt, at administrationen hjælper med udarbejdelse og kopiering af indkaldelse og efterfølgende omdeling til beboerne.

Afdelingsbestyrelsens medlemmer bør nøje sætte sig ind i de formelle regler for afdelingsmødet, så der ikke under mødet opstår situationer, hvor kravene til dagsordenen eller andre formkrav for mødet ikke er opfyldt.

Mødeledelse og mødeteknik er i sig selv et stort emne, der er beskrevet i flere vejledende håndbøger. Her skal kun gives et par enkelte og meget simple råd til afdelingsbestyrelsen: Søg kontakt med den, som I vil foreslå som mødets dirigent, i god tid før afdelingsmødet. Sørg for, at han/hun er godt inde i reglerne og boligorganisationens vedtægter og i mødets enkelte dagsordenspunkter. Det er vigtigt, at der vælges en person, som formår at skabe respekt om mødet. Dirigenten er garanten for en retfærdig og demokratisk afvikling af mødet.

Afdelingsbestyrelsen bør fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af sit hverv i en forretningsorden.

En forretningsorden er ikke stationær, men kan og bør løbende revideres, når der kommer nye medlemmer i bestyrelsen.


Forretningsordenen kan indeholde bestemmelser om:

  • Indkaldelse af suppleanter (skal suppleanter først indkaldes, når et afdelingsbestyrelsesmedlem har varigt forfald, eller kan de vikariere?).
  • Suppleanters adgang til at deltage i afdelingsbestyrelsens møder.
  • Lejere og andres adgang til at overvære afdelingsbestyrelsens møder.
  • Referatets offentliggørelse, - tag stilling til hvordan, hvor og hvornår.
  • Formandens stilling, f.eks. ved stemmelighed.
  • Hvornår afdelingsbestyrelsen er beslutningsdygtig.
  • Opgavernes fordeling.

Afdelingsbestyrelsens fem bud

1. Du er valgt til at udvikle og styrke afdelingen efter beboernes ønsker og til at bidrage til et levende beboerdemokrati.

2. Du er tillidsmand for alle beboerne i din afdeling – også for de unge, børnefamilierne, de ældre, de psykisk og fysisk handicappede, de nye og de gamle danskere. Du skal altså søge løsninger, der tager højde for de til tider forskellige interesser, der er i din afdeling.

3. Du er beboernes kontaktled til organisationsbestyrelsen og administrationen.

4. Du er igangsætter – f.eks. af aktiviteter i din afdeling – og skal ikke nødvendigvis udføre alle de praktiske opgaver selv.

5. Du skal vide (og vise), at andre beboeres holdninger og meninger er lige så meget værd som dine og afdelingsbestyrelsens.