Psykisk sårbarhed - hvordan skaber vi de bedste rammer for god trivsel for alle?

Antallet af psykisk sårbare stiger, og den almene sektor huser forholdsvis flere borgere med psykiske lidelser end resten af samfundet. Der er brug for handling, og vi er i gang. Her kan du følge med i BL’s arbejde på nationalt plan og hente inspiration fra boligorganisationernes lokale indsatser.

I boligorganisationerne fylder beboere med psykiske lidelser mere og mere – de ansatte oplever beboere, der mistrives og er til gene for andre beboere og de aktører, der arbejder i boligområderne. Det kommer bl.a. til udtryk ved beboere, der råber om natten, truer naboer eller medarbejdere, og beboere, der bor i ophobet skrald, der fører til stank og skadedyr i opgangen. I forlængelse heraf oplever mange ansatte, at de mangler viden om, hvordan beboere med psykiske lidelser kan hjælpes bedst muligt.

Her kan du først læse om, hvad BL arbejder for på nationalt plan, og efterfølgende hvad boligorganisationerne gør lokalt for at styrke samarbejdet omkring psykisk sårbare beboere og beboere med psykiske lidelser.

Det kan gå galt, hvis beboere med psykiske lidelser ikke får den fornødne opmærksomhed og støtte til at leve et anstændigt og trygt liv dør om dør med deres naboer i de almene boligområder. Men en vigtig pointe er, at det ikke behøver at gå så galt, hvis vi bliver mere professionelle i samarbejdet på tværs.

I BL arbejder vi for, at samarbejdet mellem de psykiatriske behandlingssteder, socialpsykiatrien og boligorganisationerne styrkes. Derfor peger BL på fire centrale forhold, der bør forbedres:

Ansatte i boligorganisationerne oplever bl.a., at de mangler viden om, hvor de skal gå hen med problemstillingen, at indgangen til systemet er svær at finde, og at de ikke har den rette faglige viden til at vurdere, hvilken hjælp en beboer har brug for, eller hvordan en given situation skal håndteres. 

En række boligorganisationer har igangsat indsatser, som hjælper den psykisk sårbare beboer og dermed samtidigt mindsker generne for beboerne omkring personen og de ansatte, der arbejder i området.

Et udpluk af indsatserne beskrives herunder til inspiration:

Vi ved, at antallet af beboere med psykisk mistrivsel har været stigende gennem de seneste år. Men hvordan bliver man bliver klogere på, hvor meget psykisk sårbarhed og social udsathed fylder i mødet med frontlinjemedarbejdere i boligorganisationen? Det har fsb et bud på - De har kortlagt udfordringerne i en spørgeundersøgelse blandt ejendomskontorerne i sine 90 afdelinger med i alt 13.000 boliger.

Hvad har man undersøgt?

Hvordan har man gjort?

Man har bedt alle 25 driftsledere i fsb om at besvare spørgeskemaerne efter dialog med medarbejdere på de enkelte ejendomskontorer

Hvad har undersøgelsen givet anledning til?

Besvarelserne understreger, at der er hyppig kontakt mellem ejendomskontorerne og social udsatte eller psykisk sårbare beboere.  Dernæst viser der sig en overordnet efterspørgsel fra ejendomskontorerne om redskaber i form af lister med kontaktpersoner og kurser med værktøjer til at håndtere vanskelige beboere samt øget assistance udefra.

Mødet med beboere, der har en voldsom adfærd eller viser tegn på mistrivsel, kan være overvældende og til tider opleves utrygt – især hvis man ikke føler sig godt klædt på det til det.

Det har AL2bolig valgt at gøre noget ved - alle medarbejdere i organisationen skal gennem en modulbaseret uddannelse klædes på til at møde de mennesker, almene boliger rummer. 

Uddannelsen tager udgangspunkt i en række boligsociale discipliner - som fx konflikthåndtering, systemkendskab og mødet med psykisk sygdom. Det kan være emner som "at sige nej, på en måde, der ikke skaber konflikter" eller "hvem er hvem i en kommune, og hvem kan man trække på?". Medarbejderne er afsted i mindre hold på tværs af faggrupper, hvilket giver den ekstra gevinst, at det øger bevidstheden om hinandens arbejdsområder, da dialog og drøftelser medarbejderne imellem er en vigtig del af undervisningen. 

Det er medarbejderne, der er tættest på beboerne, hvorfor AL2bolig også har besluttet, at værktøjskassen til håndtering af mødet med beboere skal udvides. Hvis man som organisation vil opbygge den kapacitet, er det vigtigt, at alle medarbejdere ved, hvordan man får fat i en boligsocial medarbejder, psykiatrien, kommunen eller politiet. 

Sådan gør AL2bolig

Et uddannelsesforløb er delt op i seks moduler, som skal sikre, at alle medarbejdere, fra direktion til gartnere, er klædt på til at møde de mennesker, almene boliger rummer.

Hvert modul består af to undervisningsgange. Undervisningen ligger i vinterperioden, så det ikke forstyrrer arbejdet med udendørsarealerne i sommermånederne.

Man oplevede i socialpsykiatrien i Brøndby kommune, at man i Brøndby Strand Parkerne havde kontakt til meget få personer med psykiske vanskeligheder, sammenlignet med resten af kommunen. Samtidigt ved man, at den almene sektor er overrepræsenteret, når vi taler borgere med psykiske vanskeligheder - dette er ligeledes noget driftsmedarbejdere genkender, når de fx møder udadreagerende eller isolerede beboere. 

Det er en af grundene til, at man har etableret en social beredskabsindsats i Brøndby Strand.

Beredskabsindsatsen i Brøndby strand fungerer som et formaliseret samarbejde mellem driftspersoner, genhusningskonsulenter, økonomiske rådgivere, boligsociale medarbejdere og socialpsykiatrien om at identificere beboere, der har psykiske vanskeligheder eller udviser tegn på psykisk mistrivsel. Viden om en bekymring kan videregives til fx sociale viceværter, opsøgende medarbejdere eller et opsøgende psykiatrisk team.

Indsatsen indebærer videre, at der udarbejdes en beredskabsplan for, hvilke aktører, der tages kontakt til i de situationer, hvor der er behov for støtte, afklaring og hjælp.

Herudover er det en forudsætning, at de involverede aktører er i stand til at identificere personer med psykiske vanskeligheder, selvom de lever et isoleret liv. I Brøndby Strand er beredskabsplanen derfor suppleret med en faglig socialpsykiatrisk efteruddannelse af de aktører, der færdes i boligområdet. På uddannelsen underviser kommunale medarbejdere fra socialpsykiatrien, de udgående gademedarbejdere og andre fagpersoner.

Sådan gør Brøndby Strand

Beredskabsindsatsen kan opdeles i en række konkrete handlinger - tjek det ud herunder