Antallet af psykisk sårbare stiger, og den almene sektor huser forholdsvis flere borgere med psykiske lidelser end resten af samfundet. Der er brug for handling, og vi er i gang. Her kan du følge med i BL’s arbejde på nationalt plan og hente inspiration fra boligorganisationernes lokale indsatser.
I boligorganisationerne fylder beboere med psykiske lidelser mere og mere – de ansatte oplever beboere, der mistrives og er til gene for andre beboere og de aktører, der arbejder i boligområderne. Det kommer bl.a. til udtryk ved beboere, der råber om natten, truer naboer eller medarbejdere, og beboere, der bor i ophobet skrald, der fører til stank og skadedyr i opgangen. I forlængelse heraf oplever mange ansatte, at de mangler viden om, hvordan beboere med psykiske lidelser kan hjælpes bedst muligt.
Her kan du først læse om, hvad BL arbejder for på nationalt plan, og efterfølgende hvad boligorganisationerne gør lokalt for at styrke samarbejdet omkring psykisk sårbare beboere og beboere med psykiske lidelser.
"Hver ottende borger i den almene sektor har en psykiatrisk diagnose (12 pct.). Andelen er halvt så stor i resten af befolkningen (6 pct.) Hertil er andelen af borgere med en psykiatrisk diagnose steget fra 9 til 12 pct. blot i perioden fra 2010 til 2019."
Hvad arbejder vi for?
Det kan gå galt, hvis beboere med psykiske lidelser ikke får den fornødne opmærksomhed og støtte til at leve et anstændigt og trygt liv dør om dør med deres naboer i de almene boligområder. Men en vigtig pointe er, at det ikke behøver at gå så galt, hvis vi bliver mere professionelle i samarbejdet på tværs.
I BL arbejder vi for, at samarbejdet mellem de psykiatriske behandlingssteder, socialpsykiatrien og boligorganisationerne styrkes. Derfor peger BL på fire centrale forhold, der bør forbedres:
1. Der skal være langt mere social støtte til borgere med psykiske vanskeligheder i egen bolig
1. Der skal være langt mere social støtte til borgere med psykiske vanskeligheder i egen bolig
Der skal være langt mere social faglig støtte til borgere med psykiske vanskeligheder i egen bolig. Sådan kan vi bedre hjælpe borgere med psykiske lidelser i en god udvikling, fastholde dem i egen bolig og sikre et trygt naboskab. Den socialfaglige støtte bør samarbejde og koordinere med bl.a. boligorganisationen, hvis borgeren giver samtykke hertil.
2. Der skal iværksættes intensive opsporende indsatser
2. Der skal iværksættes intensive opsporende indsatser
Der skal iværksættes intensive opsporende indsatser for psykisk mistrivsel i boligområderne – indsatsen kan ske i samarbejde med boligorganisationerne.
3. Tilbud om uddannelse af frontlinjemedarbejdere
3. Tilbud om uddannelse af frontlinjemedarbejdere
Der skal iværksættes tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling af frontlinjemedarbejderne i de lokale boligorganisationer, så vi bliver endnu bedre til at opspore og håndtere beboere, som har det svært på den ene eller anden måde, så de kan få de rette tilbud om hjælp.
4. Kommuner skal have én indgang, hvor boligorganisationer og civilsamfund kan henvende sig
4. Kommuner skal have én indgang, hvor boligorganisationer og civilsamfund kan henvende sig
Alle kommuner skal kun have én indgang, hvor boligorganisationer, civilsamfund m.fl. kan henvende sig, når der er tegn på psykisk mistrivsel hos en borger.
Hvad gør vi rundt omkring i landet?
Ansatte i boligorganisationerne oplever bl.a., at de mangler viden om, hvor de skal gå hen med problemstillingen, at indgangen til systemet er svær at finde, og at de ikke har den rette faglige viden til at vurdere, hvilken hjælp en beboer har brug for, eller hvordan en given situation skal håndteres.
En række boligorganisationer har igangsat indsatser, som hjælper den psykisk sårbare beboer og dermed samtidigt mindsker generne for beboerne omkring personen og de ansatte, der arbejder i området.
Et udpluk af indsatserne beskrives herunder til inspiration:
1. Kortlægning af udfordringen
Indsatsen har til formål at afdække omfanget og typer af udfordringer med socialt udsatte eller psykisk sårbare beboere i boligafdelinger, samt undersøge hvordan driftspersonalet håndterer udfordringerne.
2. Kompetenceudvikling
Indsatsen har til formål at klæde boligorganisationens medarbejdere på, så de bedre kan håndtere mødet med alle beboerne, samt hjælpe beboere med behov videre til den rigtige hjælp.
3. Socialt beredskab
Indsatsen har til formål at finde og hjælpe psykisk sårbare beboere, som umiddelbart er usynlige for det etablerede system, fordi de f.eks. lever isoleret og i ensomhed.
1. Kortlægning af udfordringen
Indsatsen har til formål at afdække omfanget og typer af udfordringer med socialt udsatte eller psykisk sårbare beboere i boligafdelinger, samt undersøge hvordan driftspersonalet håndterer udfordringerne.
Case: Undersøgelse af udfordringer med udsatte og psykisk sårbare beboere i fsb’s boligafdelinger
Vi ved, at antallet af beboere med psykisk mistrivsel har været stigende gennem de seneste år. Men hvordan bliver man bliver klogere på, hvor meget psykisk sårbarhed og social udsathed fylder i mødet med frontlinjemedarbejdere i boligorganisationen? Det har fsb et bud på - De har kortlagt udfordringerne i en spørgeundersøgelse blandt ejendomskontorerne i sine 90 afdelinger med i alt 13.000 boliger.
Hvad har man undersøgt?
Omfanget af udfordringer med socialt udsatte beboere
Omfanget af udfordringer med socialt udsatte beboere
- Hvor meget præger socialt udsatte beboere (fx beboere uden arbejde, ensomme, beboere med nedsat funktionsevne, tidligere kriminelle) jeres afdeling/afdelinger i negativ retning?
- Hvordan oplever I, at socialt udsatte beboere præger jeres afdelinger?
- Hvor ofte er I i kontakt med beboere, som er socialt udsatte?
Her har man efterfølgende erfaret, at det kunne være godt at spørge ind til antallet/andelen af beboere i afdelingerne, der forårsager udfordringerne.
Omfanget af udfordringer med psykisk sårbare beboere
Omfanget af udfordringer med psykisk sårbare beboere
- Hvor meget præger beboere med psykiske vanskeligheder (fx beboere med misbrug, voldsom adfærd eller udskrevne patienter fra psykiatrien) jeres afdeling/er i negativ retning?
- Hvordan oplever I, at beboere med psykiske vanskeligheder præger jeres afdelinger?
- Hvor ofte er I i kontakt med beboere, som har psykiske vanskeligheder?
Her har man efterfølgende erfaret, at det kunne være godt at spørge ind til antallet/andelen af beboere i afdelingerne, der forårsager udfordringerne.
Håndtering af udfordringerne med udsatte beboere
Håndtering af udfordringerne med udsatte beboere
- Hvem kontakter I, når I støder på beboere, som I ikke kan tage hånd om?
- Hvor meget agerer I ”socialkontor”?
- Hvor meget er I klædt på til at møde og hjælpe beboere, som er socialt udsatte og/eller har psykiske vanskeligheder?
Forslag til redskaber, der kan hjælpe til at håndtere udfordringerne med udsatte beboere
Forslag til redskaber, der kan hjælpe til at håndtere udfordringerne med udsatte beboere
- Har I nogle forslag til nogle redskaber, som kan hjælpe jer med at håndtere udfordringerne?
Vurdering af udviklingen de seneste år
Vurdering af udviklingen de seneste år
- Er udfordringerne steget over de sidste 2-3 år?
Særligt udfordrede boligtyper og afdelinger
Særligt udfordrede boligtyper og afdelinger
- Er der nogle specifikke afdelinger eller boligtyper (fx ungdoms- eller ældreboliger) i jeres område, som er særligt udfordrede?
Øvrige udfordringer
Øvrige udfordringer
Her har man samlet uddybende kommentarer fra de øvrige spørgsmål, der falder uden for kategori
Hvordan har man gjort?
Man har bedt alle 25 driftsledere i fsb om at besvare spørgeskemaerne efter dialog med medarbejdere på de enkelte ejendomskontorer
Hvad har undersøgelsen givet anledning til?
Besvarelserne understreger, at der er hyppig kontakt mellem ejendomskontorerne og social udsatte eller psykisk sårbare beboere. Dernæst viser der sig en overordnet efterspørgsel fra ejendomskontorerne om redskaber i form af lister med kontaktpersoner og kurser med værktøjer til at håndtere vanskelige beboere samt øget assistance udefra.
Forudsætninger
- Ressourcer til dialog omkring spørgsmålene på ejendomskontorerne
- Ejerskab hos tovholderne (fx driftsledere)
- Ressourcer til behandling af svar
- Klarhed om handlerum ift. iværksættelse af indsatser undersøgelsen kan give anledning til
Potentielle gevinster
- Kan give et billede af, hvordan den aktuelle situation opleves af personale i drift og administration med henblik på at kunne iværksætte indsatser, der styrker håndteringen af evt. udfordringer
- Kan give indsigt i, hvor der kan være mønstre, der kan give anledning til handling – fx styrket samarbejde med socialpsykiatri eller behandlingspsykiatri
- Kan give et fælles fokus på evt. udfordringer
2. Kompetenceudvikling
Indsatsen har til formål at klæde boligorganisationens medarbejdere på, så de bedre kan håndtere mødet med alle beboerne, samt hjælpe beboere med behov videre til den rigtige hjælp.
CASE: Beboeren i centrum - efteruddannelse i AL2bolig
Mødet med beboere, der har en voldsom adfærd eller viser tegn på mistrivsel, kan være overvældende og til tider opleves utrygt – især hvis man ikke føler sig godt klædt på det til det.
Det har AL2bolig valgt at gøre noget ved - alle medarbejdere i organisationen skal gennem en modulbaseret uddannelse klædes på til at møde de mennesker, almene boliger rummer.
Uddannelsen tager udgangspunkt i en række boligsociale discipliner - som fx konflikthåndtering, systemkendskab og mødet med psykisk sygdom. Det kan være emner som "at sige nej, på en måde, der ikke skaber konflikter" eller "hvem er hvem i en kommune, og hvem kan man trække på?". Medarbejderne er afsted i mindre hold på tværs af faggrupper, hvilket giver den ekstra gevinst, at det øger bevidstheden om hinandens arbejdsområder, da dialog og drøftelser medarbejderne imellem er en vigtig del af undervisningen.
”Vores opgave er at give vores beboere et godt og trygt sted at bo. Hvis man ikke har det menneskelige aspekt med i den boligsociale indsats, er det svært at skelne en almen boligorganisation fra en privat udlejer. I de almene boliger har vi de beboere, vi har. De mest udsatte og udfordrede mennesker i Danmark bor alment, så man bliver nødt til at have et beredskab hos boligorganisationens medarbejdere, som arbejder med disse beboere.”
Det er medarbejderne, der er tættest på beboerne, hvorfor AL2bolig også har besluttet, at værktøjskassen til håndtering af mødet med beboere skal udvides. Hvis man som organisation vil opbygge den kapacitet, er det vigtigt, at alle medarbejdere ved, hvordan man får fat i en boligsocial medarbejder, psykiatrien, kommunen eller politiet.
”Det har givet mig meget. Man finder ud af hvordan mennesker og konflikter fungerer, og jeg er blevet mere nuanceret i min egen tilgang til konflikter. At lære at tage en konflikt i opløbet er en stor fordel, og noget jeg bruger i min relation til beboerne. Det er virkelig godt og brugbart.”
Sådan gør AL2bolig
Et uddannelsesforløb er delt op i seks moduler, som skal sikre, at alle medarbejdere, fra direktion til gartnere, er klædt på til at møde de mennesker, almene boliger rummer.
Hvert modul består af to undervisningsgange. Undervisningen ligger i vinterperioden, så det ikke forstyrrer arbejdet med udendørsarealerne i sommermånederne.
Modul 1 - Effektiv konflikthåndtering
Modul 1 - Effektiv konflikthåndtering
- At sige nej, på en måde, der ikke skaber konflikter.
- At få ophidsede personer til at falde ned.
- Hvordan kan man forebygge negative konflikter?
- At afværge situationer med personlige angreb.
- Hvad kan man gøre for at komme videre?
- Hvordan kan man effektivt skabe løsninger?
Modul 2 - Systemet - og hvordan man navigerer i det
Modul 2 - Systemet - og hvordan man navigerer i det
- Kommunen: Hvem er hvem? Hvilke ressourcer kan vi trække på?
- De sociale myndigheder: Hvad kan de og hvem er de?
- De lokale foreninger: Hvilken rolle spiller foreninger? Hvordan kan de bruges som en løftestang for udvikling?
- Boligforeningerne og beboerdemokratiet: Hvordan kan vi bruge demokratiet i foreningerne?
- Forskellige strategier, der kan benyttes til at skabe stærke samarbejdsalliancer.
Modul 3 - Kommunikation der virker
Modul 3 - Kommunikation der virker
- Hvad er min profil?
- Hvilke styrker og udfordringer giver det mig i arbejdet?
- Sådan læser du andre.
- Hvilke typer kan man møde?
- Hvordan kommunikerer man godt med dem?
Modul 4 - At give gode råd der får folk videre
Modul 4 - At give gode råd der får folk videre
- Introduktion til coaching.
- At få folk til at se nye muligheder
- Hvordan kan jeg motivere andre?
- Hvordan kan jeg skabe bevægelse i fastlåste situationer?
- Hvordan kan jeg lade folk finde løsninger, som de selv vil tage ansvar for?
Modul 5 - At møde psykisk syge på en god måde
Modul 5 - At møde psykisk syge på en god måde
- Grundlæggende viden om forskellige former for psykisk sygdom.
- Gode måder at hjælpe folk med psykisk sygdom.
- Kommunikation: Hvad virker og hvad virker ikke...
- Dilemmaer og udfordringer: Hvad kan være svært – og hvad gør man ved det.
Modul 6 - At navigere i forskellige kulturer
Modul 6 - At navigere i forskellige kulturer
- At kommunikere når der er forskellige religiøse, sproglige, kulturelle og etniske baggrunde.
- At undgå at tale forbi hinanden.
- At håndtere konflikter mellem parter der har forskellige religiøse, sproglige, kulturelle og etniske baggrunde.
- At (sam-)arbejde med beboere, der har normer som er anderledes end mine egne.
Forudsætninger
- Det prioriteres i organisationens ledelse, så der er opbakning på tværs af faggrupper
- Der allokeres ressourcer til at udvikle, tilpasse og gennemføre modulerne
- Adgang til undervisere - medarbejdere i egen organisation eller socialfaglige medarbejdere v. samarbejdspartnere
Potentielle gevinster
- Øget sikkerhed og arbejdsglæde for personalet i boligorganisationen, da de er klædt på til at håndtere mødet med beboere med psykisk sygdom
- Psykiske sårbare, der kan falde mellem stole i systemet, vil have bedre adgang til den hjælp, de har behov for
- Reduceret konfliktniveau i boligafdelingerne
- Stærkere samarbejde på tværs af faggrupper i organisationen
3. Socialt beredskab
Indsatsen har til formål at finde og hjælpe psykisk sårbare beboere, som umiddelbart er usynlige for det etablerede system, fordi de f.eks. lever isoleret og i ensomhed.
Case: Socialt beredskab i Brøndby Strand
Man oplevede i socialpsykiatrien i Brøndby kommune, at man i Brøndby Strand Parkerne havde kontakt til meget få personer med psykiske vanskeligheder, sammenlignet med resten af kommunen. Samtidigt ved man, at den almene sektor er overrepræsenteret, når vi taler borgere med psykiske vanskeligheder - dette er ligeledes noget driftsmedarbejdere genkender, når de fx møder udadreagerende eller isolerede beboere.
Det er en af grundene til, at man har etableret en social beredskabsindsats i Brøndby Strand.
"Hvor 8 procent af den voksne befolkning oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, så oplyser 17 procent af de almene beboere, at de har haft en psykisk lidelse af mindst 6 måneders varighed."
Beredskabsindsatsen i Brøndby strand fungerer som et formaliseret samarbejde mellem driftspersoner, genhusningskonsulenter, økonomiske rådgivere, boligsociale medarbejdere og socialpsykiatrien om at identificere beboere, der har psykiske vanskeligheder eller udviser tegn på psykisk mistrivsel. Viden om en bekymring kan videregives til fx sociale viceværter, opsøgende medarbejdere eller et opsøgende psykiatrisk team.
Indsatsen indebærer videre, at der udarbejdes en beredskabsplan for, hvilke aktører, der tages kontakt til i de situationer, hvor der er behov for støtte, afklaring og hjælp.
Herudover er det en forudsætning, at de involverede aktører er i stand til at identificere personer med psykiske vanskeligheder, selvom de lever et isoleret liv. I Brøndby Strand er beredskabsplanen derfor suppleret med en faglig socialpsykiatrisk efteruddannelse af de aktører, der færdes i boligområdet. På uddannelsen underviser kommunale medarbejdere fra socialpsykiatrien, de udgående gademedarbejdere og andre fagpersoner.
"Ud af den lille million borgere, som bor alment, har hver ottende mindst én psykiatrisk diagnose"
Sådan gør Brøndby Strand
Beredskabsindsatsen kan opdeles i en række konkrete handlinger - tjek det ud herunder
Gå i dialog!
Gå i dialog!
Dialogen er altafgørende - både ift. samarbejdspartnere og beboerne! Det tager tid, men det er en nødvendighed at prioritere det!
Kontaktliste
Kontaktliste
Der udarbejdes en kontaktliste med de primære kontaktpersoner blandt de forskellige aktører, der kan have en rolle i støtten af en beboer, der er ramt af psykisk mistrivsel.
Oplagte aktører
- Kommunal socialpsykiatri: Det Opsøgende Team
- Kommunal socialpsykiatri: Bostøtte
- Psykiatrien i regionerne: Behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien
- Øvrige aktører: Fx SIND, Psykiatrifonden og Headspace
Underretninger
Underretninger
Boligorganisationen laver underretninger i de tilfælde, hvor der er bekymring for børn eller unges trivsel.
Boligorganisationen underretter kommunen i tilfælde af bekymring for den enkelte beboers psykiske velbefindende
Hvis man har socialfagligt personale i organisationen, kan man med fordel gøre brug af disse kompetencer.
Sundhedseftersyn
Sundhedseftersyn
Der iværksættes et sundhedseftersyn, hvis man fx oplever lugtgener, tildækkede vinduer med henblik på at forebygge skader af boligen.
Fællesmøder med beboeren
Fællesmøder med beboeren
Når der er behov for det opsættes et fællesmøde mellem boligorganisationen, sagsbehandler/støttekontaktperson og beboeren.
Strategi for anden bolig
Strategi for anden bolig
Der er udarbejdet en fælles strategi mellem kommunen og boligorganisationen, hvis en beboer skal hjælpes videre til et andet botilbud.
Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling
Der afholdes et kursus for ejendomsfunktionærer, der har fokus på at skabe dialog mellem personalegrupperne samt formidle de henvendelsesmuligheder, man har når man møder en udfordring af social karakter.
Underviserne er kommunale medarbejdere fra socialpsykiatrien, de udgående gademedarbejdere og andre fagpersoner.
Forudsætninger
- Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af faggrupper, så man når hele vejen rundt i organisationen.
- Der afsættes tid til at udarbejde og vedligeholde arbejdsgange og kontakter
- Der afsætter tid til, at kontaktpersoner og samarbejdspartnere i beredskabsindsatsen mødes og "får sat ansigt på hinanden"
Beredskabet kan med fordel suppleres med en social vicevært, der samtidigt kan varetage en række opgaver forbundet med beredskabet. Se mere i om sociale viceværter i boksen nedenfor
Potentielle gevinster
- Sikrer et stærkere bindeled mellem beboere ramt af psykisk mistrivsel og psykiatrien
- Hurtigere kommunal tilstedeværelse i boligområderne, da de gennem dialogen bliver bevidstgjort om behovet
- Medarbejdere i boligorganisationen oplever at kunne sende beboere, der mistrives videre til den rette hjælp
- Reduceret konfliktniveau i boligafdelingerne
- Reducering i antallet af væsentligt misligholdte boliger
- Stærkere samarbejde på tværs af faggrupper i organisationen
Fagbladet om psykisk sårbarhed
Boligsociale chefer til politikerne: Giv vores psykisk sårbare beboere meget mere støtte
De politiske forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien er skudt i gang. Der er brug for meget mere støtte til psykisk syge i almene boliger og flere særligt egnede boliger, mener fire boligsociale chefer. BL spiller ind med anbefalinger til forhandlingerne.
Oprettelse: 01.09.2022 | Sidst opdateret: 31.10.2022
Sideansvarlig: Nils Thylander Pedersen