Skip to main content Skip to footer

BL's 11 kredse

BL's demokratiske struktur hviler på 11 kredse, som hvert andet år vælger en formand og en næstformand samt et antal kredsrepræsentanter. Læs mere om kredsene her.

BL er opdelt i 11 kredse. I hver kreds vælges hvert andet år et lokalt repræsentantskab, herunder formand og næstformand, der indgår i BL's bestyrelse, mens repræsentanterne indgår i BL's repræsentantskab.

Det er kredsenes opgave at realisere BL’s målsætningsprogram, lave lokal interessevaretagelse og støtte samarbejdet med kommunerne.

Kredsene skal også sikre samarbejde, videndeling og erfaringsudveksling på tværs af medlemsorganisationerne om fælles udfordringer, og der kan aftales et tættere samarbejde om løsning af opgaver, som flere boligorganisationer er fælles om.

De lokale forretningsførere mødes jævnligt for at debattere de seneste boligpolitiske love og udveksle administrative erfaringer. 

Alle valgte beboere og ansatte kan indstilles som kandidat af deres boligorganisation.

Kredsene betjenes fra BL’s sekretariat af kredskonsulenter, som hjælper til med at tilrettelægge og gennemføre kredsaktiviteterne. Kredsene i Jylland betjenes fra BL’s sekretariat i Århus, de øvrige betjenes fra København.